Arne står bag en af Roskilde Festivals mest legendariske madboder: ”Engang solgte vi 13.000 burgere på en dag”

JEG HAR VÆRET medlem af KFUMs Boldklub, som er foreningen bag Dixi, siden jeg var tre år. Vi startede burgerboden, fordi vi manglede penge, da vi i 2010 skulle udbygge vores klubhus. Kommunen ville simpelthen ikke spytte de penge i projektet, som det krævede. Så vi måtte tage skeen i egen hånd. Der skulle tjenes lidt, for det kostede tre millioner, og vi manglede én.

Vi kontaktede derfor Roskilde Festival og fik en plads. De advarede os om, at man de første år ikke ville tjene nogen penge – man skulle bygge sit navn op, før folk vidste, hvem man var, sagde de. Men jeg og mine kammerater fra klubben har nogle gange ikke hovedet helt ordentligt skruet på, så vi tager ikke altid et ord for gode varer. Vi gør det, vi tror på, og så går vi all in. Vi smed da også nogle af vores private penge i projektet. Ikke vanvittige summer, men væsentlige penge.

Konceptet Dixi Burger fandt vi på, fordi Roskilde jo gerne vil have en mangefacetteret madprofil, som repræsenterer forskellige køkkener og verdensdele. Vi gik længe og funderede over det. Ved siden af os lå Brazil, som laver traditionel brasiliansk mad, og så lå der nogle boder med klassisk dansk mad til den anden side. Vores bod skulle stikke ud og have en klar profil. Vi ville gerne prøve at bygge en lille burgermaskine med god kvalitet i et højt tempo.

FOR ET PAR år siden var vi ude i et mindre stormvejr, da nogen betragtede vores bod som værende racistisk. Dixie er jo traditionel jazzmusik med hurtige rytmer, som i gamle dage blev spillet meget i sydstaterne i USA. Det var folk med caribiske rødder, som kom til New Orleans og opfandt den her type musik, som efterfølgende bragte dixieland-jazzen med sig. Og det hænger kraftigt sammen med det kreolske køkken, som vi forsøgte at ramme i vores burger, samtidig med at vi syntes, vi hyldede musikhistorien.

Men nogle så anderledes på det, og helt specifikt blev de vrede over figurerne af mørke trompetspillere, inspireret af Louis Armstrong, som hang på vores bod. Og det er vi selvfølgelig rigtig kede af, for det var jo aldrig nogensinde meningen at nedgøre nogen – det var ment som en hyldest.

Vi blev bedt om at lave navnet om, så nu hedder vi Dixi og ikke Dixie. Der var også nogle bands, blandt andet Dixie Chicks, der skiftede navn i samme periode. I dag hedder de The Chicks.

Maden er også kommet lidt ind i en ny epoke. Roskilde Festival har meget fokus på bodernes CO₂-aftryk, og i gamle dage var det en 160 grams bøf, der var i vores burger, men det må vi slet ikke længere. Gradvist er vi blevet bedt om at sænke mængden af oksekød, og hvert år tester vi os frem til, hvordan den nu skal være. Bøffen er lidt mindre nu, og så er den blandet med forskellige grøntsager.

ENGANG SOLGTE VI 13.000 burgere på en dag. Det var i de gyldne tider i starten af 10’erne, dengang der ikke var helt så mange forskellige madboder på festivalen. Dengang kunne det godt blive til over 50.000 på en uge. Helt så mange bliver det ikke til nu, men vi sælger stadig omkring 5.000 burgere hver dag. Onsdag aften er den travleste hos os. Når festivalpladsen bliver fyldt op, er der kø, så langt øjet rækker.

I gamle dage, da folk løb ind på festivalen, var der også kamp om, hvem der kunne være de første, der besøgte os. Så spænede de simpelthen direkte ind med alt deres udstyr. Og de hurtigste blev selvfølgelig belønnet med gratis burgere.

Vores vegetarburger skal vi have – det er et officielt krav. Men vi må nok indse, at festivalens gæster ikke er helt så økologiske og vegetarisk orienterede, som Roskilde tror, de er, eller ønsker, de skal være. Måske er de det til hverdag, men vi sælger altså stadig langt, langt flere ’normale’ burgere end vegetarburgere. Jeg synes ellers, den er glimrende, og jeg spiser den selv hver dag.

Vi har meget fokus på vores bøffer. For os udgør de altså essensen af en god burger. Derfor prøver vi at sørge for, at de grøntsager, der er i, ikke er for dominerende. De må godt fylde, men må ikke overdøve bøffen. De skal fremhæve den. Og det er uanset, om det er den traditionelle eller vegetarburgeren. Der er salat og spidskål i. Og så bruger vi jo hjemmelavet salsa – det er også det, der gør vores burger særlig. Til sidst er der vores hjemmelavede dressing. Men den opskrift er lidt hemmelig.

ROSKILDE FESTIVAL LIDER generelt under mangel på frivillige i disse år. Vores frivillige medarbejdere betyder alt for os, og derfor gør vi også enormt meget for at tiltrække folk. Hos os kan man komme og gå, spise og drikke, som man har lyst til.

Vi har også et dejligt område bagi boden med vores egen bar, som folk er gode til at benytte og hænge ud i. Og der bliver da også festet lidt om aftenen. På fredag er der faktisk en af vores mangeårige frivillige, der skal holde polterabend hos os. Sådan noget gør mig meget stolt og glad.

Det er en fornøjelse at drive boden. Og den har været med til at gøre så meget for vores skønne lille fodboldklub, der efterhånden også har fået et nyt klubhus og et par kunstgræsbaner. Alt sammen på grund af Dixi-Burger.

Læs, hvad vi ellers skriver om Roskilde Festival 2025 lige her.