Efter en uges brandert, regn og kuling er sidstedagen på Roskilde Festival uomtvisteligt den sværeste at se godt ud på. Vi gik en tur på festivalpladsen og fandt fem mænd, der trodsede forholdene og stilsikkert navigerede i den svære festivalstil.
Rasmus, 31 år,
marketingchef "Vernon, som jeg arbejder hos, har lavet et
samarbejde mellem Roskilde Festival og skomærket Keen. Det er de sandaler, jeg
har på nu. Senere
skal jeg have mine Blundstone på, som de også har lavet et samarbejde med. Shortsene har min gode ved Cengiz Güdücü
lavet, og smykkerne er en blanding af nogle, jeg selv har lavet, og det spanske mærke
Simuero.”
Leo, 21 år, studerende
& musiker
”Min tøjstil er meget
inspireret af musikere som Travis Scott og Opium-rappere (musikkollektiv og
pladeselskab, red.), og så dét, jeg ser til daglig på Nørrebro. Desværre er mit
tøj i dag fast fashion. Jortsene (jean-shorts, red.) er fra Weekday. Det
samme er skjorten, og min T-shirt er fra Magasin. Men halskæden har jeg købt brugt
hernede, og mine ringe og mit ur er fra loppemarkeder og Vinted.”
Christian, 56
år, arbejder i L’Oréal
”Jeg går ikke op
i mærkevarer, så jeg kan ikke huske, hvad jeg har på. Det er ikke så velovervejet.
Mit tøj skal bare være god i kvalitet, så det kan holde i mange år. Ellers må det
gerne være genbrug eller overskudslagre, hvor min taske for eksempel er fra.”
HighTower, 45
år, AV-installatør og møbelmontør
”Kilt er mit
standard festivaloutfit. Jeg er kommet på Roskilde Festival hvert år siden 1998.
I start 00’erne var der flere steder på festivalen, hvor man kunne købe kilte. Det
var smart og luftede dejligt, tænkte jeg, og så har jeg gået i det lige siden.
Men kun i de fire festivaldage, jeg har det ikke på til hverdag. Skægget
er også farvet i anledningen af festivalen.”
Oskar, 26 år,
studerende og musiker
Annonse
”Bukserne og bæltet er faktisk min roomies gamle tøj. Hun var på vej til at smide begge ting ud, men jeg syntes, det så meget fedt ud, så jeg fik lov at overtage det.”