Klar til Oasis-koncert? Se Liam Gallaghers 10 bedste looks

Oasis er tilbage og efter sigende i storform. Det markerer vi med at kåre alletiders frontmand og all-round stilikons 10 bedste looks gennem årene.

Klar til Oasis-koncert? Se Liam Gallaghers 10 bedste looks
Offentliggjort
Klar til Oasis-koncert? Se Liam Gallaghers 10 bedste looks

10. Shiny velour

Kun få kan hamle op med Liam udi disciplinen cool ankomst. Det giver ham mulighed for at kombinere to ting, han er vildt god til: at gå og at se blæst ud. Her på vej på Met Bar, en magnet for Cool Britannias nøglefigurer i 90’erne, iført en trøje i shiny velour, baggy cargobukser, rødtintede briller og rouladestore bakkenbarter.

Klar til Oasis-koncert? Se Liam Gallaghers 10 bedste looks

9. På vej med forsyninger

Hvem ligner ikke John Lennon krydset med en grønlandsk hvalfanger, når man ankommer til hospitalet med friske forsyninger til sin kone, der netop har født? (På en septemberdag).

Klar til Oasis-koncert? Se Liam Gallaghers 10 bedste looks

8. Unikum

Vi skriver marts 2000, og Liam er åbenlyst gået ind i det nye årtusinde med mod på tilværelsen. Hvordan ellers ender man med at se så bimlende vanvittig og helt fantastisk ud? Please bemærk striktrøjen inderst. 

Klar til Oasis-koncert? Se Liam Gallaghers 10 bedste looks

7. All white

I 1997 – på turné med ’Be Here Now’ – har Liam måske sit bedste hår overhovedet. Værre bliver det ikke af, at han på de fleste billeder og optagelser fra den pågældende turné lader til at svede ret afsindigt, og når han så vælger at parre det med hvide fløjlsbukker og en helt hvid Ralph Lauren-strik, så må vi bare bøje os. 

Klar til Oasis-koncert? Se Liam Gallaghers 10 bedste looks

6. Cowboy lad

I samme år, 1997, er Oasis i USA, og her gør Liam noget for ham temmelig bemærkelsesværdigt: Han prøver at passe ind. Ulykkeligvis har han vist nok aldrig haft den fantastiske westernskjorte på igen.

Klar til Oasis-koncert? Se Liam Gallaghers 10 bedste looks

5. Comeback

Alle forbinder Liam Gallagher med en parka, og da han i 2017 går solo i en så godt som genfødt udgave med nyvunden stemme og frisk buzzcut, finder han også den her all-timer af en Stone Island-parka frem.

Klar til Oasis-koncert? Se Liam Gallaghers 10 bedste looks

4. Grundformen

En fuldstændig tidløs beklædning – en slags Liamsk grundform. Madchester baggy og alt det der. Samtidig er vi igen ude i én af hans absolutte spidskompetencer, nemlig at se ud som én, der netop er trådt ud fra en tredobbelt tandrodsbehandling og stadig formå at være den, alle kigger på med brændende misundelse.

Klar til Oasis-koncert? Se Liam Gallaghers 10 bedste looks

3. Britisk

Noget af det fantastiske ved Liams stil er, at den er så umiskendeligt forankret i britisk kultur (fraregnet den fantastiske westerskjorte, selvfølgelig). Prøv bare at forestille dig en hvilken som helst amerikansk rockstjerne komme spankulerende i en helt lys trenchcoat, blå jeans og hvide gummisko. Og endnu en gang rammer han til perfektion sit famøse udtryk i ansigtet, hvor det ser ud, som om han for en kort bemærkning har forladt sin egen krop.

Klar til Oasis-koncert? Se Liam Gallaghers 10 bedste looks

2. Suit up

Det er ikke mange gange igennem årene, at Liam er kravlet i et jakkesæt, endsige set godt ud i det. (For det meste har det faktisk set ganske rædderligt ud). Men han har det med at vælge sine øjeblikke, og derfor er det selvfølgelig til premieren på ’Shrek 2’ (!), at han pludselig dukker op og ser fuldstændig formidabel ud, mens han udi frisure, skæg og brille igen kanaliserer sit store idol, John Lennon, denne gang anno 1970.

Klar til Oasis-koncert? Se Liam Gallaghers 10 bedste looks

1. Knebworth-jakken

Hvad tager man på, når man skal spille sit livs koncert? For Liam Gallagher er svaret en uimodståelig safarijakke i hvid, vist nok fra Ralph Lauren, og spænder den godt ind om livet. Henover to dage spiller han og Oasis foran 250.000 mennesker i Knebworth, og ikke engang en lidt for ren shampoohat kan stoppe ham i at se overjordisk ud.