”Det er det mest vanvittige spørgsmål. Men måske det skulle være noget så smukt som en helstegt kylling. Med nye kartofler, brun sovs og agurkesalat eller rabarberkompot.
Jeg har noget med at spise med fingrene. Det er noget af det smukkeste, man kan gøre. Man gør det i hele verden. Kniv og gaffel er fint, men hvis jeg kan få lov at sidde og pille kødet af skroget med fingrene, er jeg lykkelig.”
”Jeg er gift med Anja, der er halv færing, og hendes far kommer ude fra en lille ø, der hedder Mykines. Vi er kommet der to gange om året de sidste 22 år, og hver gang jeg er der, tager jeg en lille bid af det her skærpekød (vindtørret fårekød, red.). Men mine smagsløg siger simpelthen fra.
Jeg har prøvet, men problemet er, at jeg dufter, før jeg smager. Og det skal man bare ikke med skærpekød. Jeg elsker til gengæld søpapegøjer.”
”Det startede på Samsø. Mine reservebedsteforældre havde et sommerhus derovre, da jeg var barn, og vi var altid på Samsø to-tre uger hver sommer. Det var der, jeg lærte at spise godt. Der blev dækket op morgen, middag og aften, og vi sad altid og spiste.
Samsø er jo den vildeste ø, når det kommer til råvarer, men jeg må indrømme, at jeg ikke troede, jeg skulle være kok på baggrund af det. Men jeg blev grebet af den stemning, der var, når vi sad sammen og spiste.”
”Ja. Drømmen opstod, da jeg i 10. klasse var i praktik på Restaurant Nokken på Rungsted Havn. Efter første dag cyklede jeg hjem midt om natten, vækkede mine forældre og sagde: ’Jeg skal være kok’. Og så startede jeg i lære på Hotel Marina i Vedbæk, da jeg var 16 år. Og siden har jeg ikke set mig tilbage.
På Hotel Marina var maden klassisk med persillesovs og kartofler og stegte rødspætter. Jeg lærte at stå og lave 800-1000 frikadeller på én dag. Jeg lærte sågar at lave smørrebrød på højt niveau.”