Jødetorsk, hakkede hundehvalpe og 10 andre egnsretter du bør kende

I en tid, hvor medierne diskuterer, hvordan man koger sin pasta, og i en tid, hvor enhver hipster i København har en holdning til, hvor man finder byens bedste burger, vil vi gerne slå et slag for vort hjemlands vemodige retter.
 
Mange har længe vendt dem ryggen. For eksempel udtalte en sønderjysk kok for nogle år siden:

”Sagen er den, at de unge ikke gider æde traditionel snysk i 2008.”

Men i de seneste år har interessen været stigende, og VisitDenmark har fokus på egnsretter som en del af sin turismestrategi.

LÆS OGSÅ: 7 ting der er langt bedre end deres ry 

Nu spørger du måske dig selv, hvad snysk overhovedet er. Og lad det være grund nok til denne lille liste over egnsretter, som du godt kunne ofre lidt mere opmærksomhed. På grund af deres kulinariske kvaliteter, jovist, men også på grund af deres spektakulære navne. Du kan jo passende gå i gang, når du er hjemme i din provins på sommerferie:

Snysk



På Als laver de en stuvning på friske forårs- og sommergrøntsager, fx kartofler, gulerødder, asparges, bønner etc. i en opbagt mælkesauce. Nogle mener, at navnet snysk er i familie med det mere gængse ruskomsnusk, der betegner en blanding af forskellige rester. Ovennævnte sønderjyske kok siger, at snysk kan spises til næsten alt. Må vi foreslå den i en tartelet eller til krebinetten. Og du bestemmer selv, hvor meget du vil udkoge grøntsagerne.

Knæpkager

Svært at stå for navnet på denne sprøde og krydrede småkage fra Sønderjylland – hvis man har bare den mindste smule hang til ’det sagde hun også i går’-humor. Der er både kardemomme og hjortetaksalt i dejen, der oprindelig blev blandet af både byg, rug og hvede for at gøre dem mere sprøde.

Dabs eller bakskuld

En tørfisk fra Fanø og Esbjerg-området er blevet stridens æble i en større kulturkamp. Fødevaremyndighederne mener ikke, at tørringen af de saltede skærisinger, der foregår på tørresnore i det fri, er hygiejnisk nok. For eksempel kan fugle skide på fisken, hedder det. Jyderne mener, det er noget forbandet københavneri, og vil gerne vedblive at nyde den salte fladfisk, der traditionelt indtages rå med kaffepunch (kaffe med snaps, hvis man skulle være i tvivl), men også er rigtig lækker smørstegt eller opvarmet på grillen.
Ifølge en passioneret Facebook-gruppe er det dog kun dabsen (kun saltet) og ikke bakskulden (saltet og røget), som er blevet forbudt. Kilder melder således, at baskuld stadig kan fås hos fiskehandlere i Esbjerg.  

LÆS OGSÅ: 8 eksempler på at kontaktannoncer er det bedste

Jødetorsk

Ifølge overleveringen er det en enkelt mand, nemlig den jødiske købmand Moses Lemle, der levede i Kerteminde i første halvdel af 1800-tallet, der er ophavsmanden til denne fynske ret, der består af lag på lag af tykke skiver torsk og løg, der simrer med karry over en sagte ild, indtil det er færdigt.

Hakkede Hundehvalpe



De er mestre i mere eller mindre uappetitlige kælenavne for deres mad på Lolland. De hakkede hundehvalpe er lokalt for skinkesalat. Der er flere underligheder på rugbrødet i Sydhavet: Sprængt indianerrøv (røget filet), racerbane (rullepølse). Og så bruger de også gerne betegnelsen væltet lokum for kartoffelmos med millionbøf, selv om de ikke er ene om det.

LÆS OGSÅ: 16 eksempler på at lokaljournalistik er det bedste

Ålepølse eller stiv ål

Her går vi fra slang til en mere decideret egnsret fra Lolland-Falster. En hel ål fyldes med en vandbakkelsesagtig, meget æggeholdig dej, snøres med garn, koges hel i saltet vand og steges i smør.

Ølben 

På Sevel Kro i Vinderup ikke langt fra Viborg serverer man stedets specialitet, der groft sagt er letsaltede revelsben kogt i en lage af bouillon og porter med peber og laurbærblade samt timian og løg. Efter kogning trækker benene i lagen og opvarmes ved stegning på pande.

Solæg



Solægget finder man i Sønderjylland. Og det er ikke tilberedt af solen, navnet kommer af den saltlage, som ægget har ligget i, og som gør det til en fremragende øl-snack eller kur mod tømmermænd. Fremgangsmåde: Ægget koges i 15-20 minutter i vand med løgskaller (det giver en mørk farve), hvorefter det trilles let, så skallen krakelerer. Derefter lægges det i en kraftig saltlage, der skiftes hver tredje dag. Efter cirka 10 dage er ægget klar til at blive serveret med sennep og tabasco.

Krakket sild

Den krakkede sild stammer fra Bornholm og er en saltet sild, der oprindelig blev hængt på spid på et såkaldt krakkejern, hvorved husmoren kunne opvarme dem over gløderne i kakkelovnen eller i jernkomfuret. Hvis man ikke lige er et bymuseum og ligger inde med den slags antikviteter, kan man i stedet udvande et par stegte sild og lægge dem på grillen, indtil de er sprøde. Spises på rugbrød med sennep og syltet rødbede.

Nyrekage

Der er ikke noget sukker i nyrekagen. Til gengæld er der korender, altså kerneløse tørrede vindruer, i postejen, der er bagt på en blanding af hakket kalvenyre, brødkrumme og æg. Den stammer fra Kattrup på Vestsjælland.

Amagermad
 
Umiddelbart virker det som en af de opfindelser, der opstår, bare fordi man kan. Nogle mener dog, at den er kommet til Danmark med hollandske emigranter, fordi deres rugbrød var meget porøst, og de havde brug for at stabilisere det med en skive hvidt brød med mere sammenhængskraft.

Drømmekage – slet ikke fra Brovst



Den berømte, højtelskede og energiintense kage med karamelliseret kokos stammer slet ikke fra Brovst, men i virkeligheden fra byen Klokkerholm, der ligger cirka 50 kilometer mere østligt i Vendsyssel. Den fejlagtige markedsføring skyldes, at Amo i 1960, uden at spørge om lov, brugte opskriften på en kage, som en ung pige havde haft med til en kagekonkurrence i Brovst. Kagen var lavet efter mormorens opskrift, som mormoren kendte fra sin opvækst i Klokkerholm. 

LÆS OGSÅ: Det skal en mand kunne: Smage på vin på restauranten

LÆS OGSÅ: Sådan laver du en grov sylte

LÆS OGSÅ: Her er Københavns bedste smørrebrødsrestauranter

Se, hvad vi ellers skriver om: Gastronomi, Artikler og Mad