MAN KENDER DET SELV kun alt for godt: Hverdagene spurter afsted, arbejdet trykker, man prøver at nå det hele på den halve tid, tennisaftale med kollegaerne, pizzaer foran fjernsynsapparatet med hele familien, mails, der tikker ind i tide og utide, vasketøj, galoperende skærmtid, på hovedet i seng, op næste morgen – repeat.
Tempoet er for mange mennesker skruet gevaldigt i vejret. Og det er ikke uden konsekvenser. I dagligdagens tusind meter sprint forsømmer vi nemlig noget meget, meget vigtigt: roen og nærværet med de mennesker, vi holder af.
Sådan lyder den ikke særligt muntre konklusion i en ny og hidtil uset undersøgelse fra Merrild. Undersøgelsen indeholder samtidig et stort paradoks: Mens 93 procent af os mener, at vi selv er nærværende, savner næsten halvdelen (45 procent) af os nærvær med andre. Men vi har vanskeligt ved at ændre på tingenes tilstand. Hele 59 procent svarer, at de ikke kan finde ud af at italesætte det manglende nærvær.
Men her kommer den gode nyhed, for sådan én er der nemlig også: Ved hjælp af ganske simple justeringer kan man genfinde nærværet og roen og mærke helt konkrete fysiske forbedringer.
Spørg bare familien Bjerrum. En helt almindelig familie på fire med en hverdag, der ruller afsted i rutiner og faste mønstre. Og hvor man somme tider ”kommer til at tage jobbet med hjem.” Skal de selv sige det, er hverdagens travlhed dog ikke noget, der går ud over nærværet med hinanden.
Virkeligheden er dog en anden, viser det sig i ’Nærværseksperimentet’, et forsøg på fire uger, hvor hjerneforsker Jon Wegener i samarbejde med Merrild undersøger, om man ved hjælp af simple øvelser kan skabe bedre betingelser for at være nærværende med hinanden.
Sådan bliver du mere nærværende
TRÆNGER DU OGSÅ selv til at træde lidt ud af hamsterhjulet og være mere til stede i nuet? Her er fem konkrete ting, der er nemme at gå til:
- Planlæg tid til nærvær.
- Kig hinanden i øjnene. Sådan rigtigt. (Seriøst: Det virker).
- Pak de overfladiske sniksnakspørgsmål væk og stil oprigtige spørgsmål.
- Tør at udvise sårbarhed. Det smitter. (På den gode måde).
- Gå en tur sammen efter aftensmaden i stedet for at falde pladask ned i telefonen.
I begyndelsen af de fire uger tages pulsen bogstaveligt talt på familiens fire medlemmer, og svaret er klart: De er langt fra så nærværende og rolige, som de går rundt og tror.
”At være nærværende er ikke en let øvelse for os mennesker,” fortæller hjerneforsker Jon Wegener. ”For det kræver, at vi er til stede, og at vores kroppe er i ro. Ro gør os i stand til at være opmærksomme på andre. Mennesker er ikke nødvendigvis nærværende, når vi leger med vores børn, løber en tur med vores ven eller har sex med vores partner, da vores hjerner har fokus på flere ting. Vores hjerner er en forudsigelsesmaskine, der konstant forsøger at forudsige fremtiden ud fra tidligere erfaringer. Derfor er vi slet ikke indstillet til ro og være til stede i nuet, og det påvirker vores evne til at være nærværende.”
Heldigvis er der råd at hente. Med tre simple øvelser skal Bjerrum’erne på fire uger forsøge at genfinde det nærvær og den ro, der er gået tabt i hverdagens travlhed: Hver dag skal de spise aftensmad sammen i 30 minutter uden forstyrrelser. To gange om ugen skal de sætte sig ned og tale sammen ved hjælp af samtalekort. Og én gang hver weekend skal de lave en fælles familieaktivitet.
DA EKSPERIMENTET ER forbi, viser det sig, at resultaterne er ikke til at tage fejl af: De simple øvelser har helt målbart sænket skuldrene på familiens medlemmer og givet dem mere ro og rum til nærvær. Fx har familiens ældste datter forbedret sin søvn med hele 50,9 procent (halvtreds!).
”Det er utroligt, at vi kan se så stor en sammenhæng mellem familiens fysiske tilstand og nærvær. Når vi sammenligner målingerne fra starten af eksperimentet, hvor familien har taget hul på de nye øvelser, til slutningen af eksperimentet, hvor øvelserne er blevet en del af hverdagen, kan vi se en række forbedringer på familiens fysiske tilstand. Deres stresssignaler er lavere, og de sover bedre. Det er to parametre, som dels afspejler, at der er sket noget, som giver dem mere ro, men samtidig skaber roen også bedre betingelser for nærvær. Og sådan kan de to faktorer blive ved med at påvirke hinanden positivt,” konkluderer Jon Wegener.
Lidt gammeldags samvær om aftensmaden, snobrød over bålet i haven, samtaler uden elektroniske forstyrrelser og med lidt hjælp fra samtalekort – ja, bare at leve lidt i nuet – var altså lige, hvad familien Bjerrum havde brug for.
