scroll-down

Det bliver dyrere og dyrere at tage på festival. Er festen stadig for alle?

Priserne på landets musikfestivaler giver den generelle prisudvikling baghjul.

Af Mikkel Tofte Langerhuus
Foto: Marcus Højgaard
Samfund Euroman

3.295 KRONER KOSTER en partoutbillet til Smukfest 2023 i bøgeskoven i Skanderborg. Lad os starte med at se på, hvad du ellers kan få for samme udskrivning:

Du kan flyve fra København til London og hjem igen cirka 10 gange, du kan forære syv af dine bedste venner et års abonnement på Euroman med 12 magasiner leveret til døren, eller du kan købe en ny hverdagscykel i mellemklassen.

De stigninger, billetpriserne har gennemgået de seneste år, er væsentligt større end de generelle prisstigninger i samfundet, viser Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks. I 2015 kostede en billet til Smukfest fx 2.000 kroner, hvilket svarer til 2.263 kroner i dag. En tilsvarende udvikling ses på Roskilde Festival, som i dag koster 600 kroner mere end i 2015 efter omregningen (nu 2.400 kroner).

Udviklingen er allermest drastisk hos den nordsjællandske festival Musik i Lejet. Her er billetpriserne vokset med 150 procent på seks år – fra 700 kroner i 2017 til 1.750 kroner i år.

Også priserne på en billet til Copenhell (2.655 kroner) og Northside (2.495 kroner) er på himmelflugt, og mønstret er ikke til at tage fejl af. Hvorfor er de adgangsgivende armbånd blevet så dyre?

DEN MEST OPLAGTE FORKLARING er, at musikerne er blevet dyrere at booke end førhen, hvor de tjente størstedelen af deres penge på at sælge deres album i fysiske butikker. På grund af det store streamingudbud er virkeligheden i dag en anden: Musikernes største indtægtskilde er de koreograferede, Instagramvenlige og pompøse koncerter, som de jævnligt turnerer landet (eller verden) med.

Direktøren for Dansk Live, der er danske festivalers interesseorganisation, Esben Marcher, forklarer, at kunstnerne holder arrangørerne i et økonomisk jerngreb, som i sidste ende går ud over forbrugeren.

”De store artister henter størstedelen af deres indtægter ved at spille livekoncerter, og de forventninger, de har til deres honorar, er vokset eksplosivt de sidste 10-15 år. Samtidig har gæsterne fået større forventninger til, hvilke navne der skal være på plakaten.”

Men Spotify havde allerede gået sin sejrsgang i 2017, hvor Musik i Lejet kostede langt under det halve af, hvad det gør i dag, så det kan ikke udelukkende være streamingtjenesternes skyld, at mange ikke længere har råd til at bruge deres sommer på at høre livemusik under sommersolen.

Spørger man sociolog og festivalforsker Fabian Holt, undergraver de stigende billetpriser idéen om den mangfoldige festival, der kom til Danmark i 70’erne med Roskilde Festival (der dengang havde, hvad der i dag ville svare til en entrépris på 250 kroner):

”Det er nærmest umuligt at skabe et fællesskab med plads til alle, når billetpriserne ligger i det leje, som de gør i dag. Det er et stort tab for hele idéen bag festivalerne, for de har potentiale til at samle mennesker på tværs af sociale skel, hvorfor det fællesskab, som festivalerne faciliterer, har potentiale til at have en vigtig demokratisk værdi.”

Udviklingen er altså medvirkende til, at de store festivaler bliver bobler for mere homogene forbrugersegmenter, hvor de velstillede kan møde hinanden, og de unge mennesker, der kommer fra økonomisk velstillede kår, kan få foræret festivalbilletter af deres forældre. Og bliver festivalen da et sted, hvor du ikke møder mennesker, der er anderledes end dig selv?

”Det er også en af de bekymringer, jeg har. Vi danskere er glade for at gå på festival, og det, håber jeg selvfølgelig, fortsætter. Og for at det kan fortsætte, skal vi have de unge, der har lidt færre penge mellem hænderne, til at komme og skabe nye traditioner på festivalerne. Derfor er det en hårfin balance at tjene penge på billetterne og stadig give den næste generation mulighed for at købe en billet,” siger direktør for Dansk Live, Esben Marcher.

Se, hvad vi ellers skriver om: Festival, Fest, Økonomi og Musik