Mette Frederiksen (S) kan ikke blive statsminister uden at have givet indrømmelser på udlændingepolitikken, mener politisk analytiker Noa Redington, der selv var rådgiver for Helle Thorning-Schmidt, da hun isolerede sig i det sorte tårn under de lange forhandlinger med De Radikale og SF efter valget i 2011.
Foto: Nikolaj Thaning Rentzmann

Tidligere Helle Thorning-spindoktor: ”En masse mennesker vil blive skuffet”

Mette Frederiksen (S) kan ikke blive statsminister uden at have givet indrømmelser på udlændingepolitikken, mener politisk analytiker Noa Redington, der selv var rådgiver for Helle Thorning-Schmidt, da hun isolerede sig i det sorte tårn under de lange forhandlinger med De Radikale og SF efter valget i 2011.

Hvad står Mette Frederiksen (S) overfor nu?

”Grundlæggende skal hun starte med at forhandle, hvad de skal forhandle om. I gamle dage pegede man bare på en statsminister, men SF har allerede sagt, at hvis de skal pege på Mette Frederiksen, skal de danne en flerpartiregering, og De Radikale vil have en politisk aftale om en ny retning for Danmark. Men hvordan skal den skriftlige aftale være helt præcis? Skal den være lang eller kort? Det er den første hurdle.”

”Når de så har forhandlet om det, skal de i gang med de rigtige forhandlinger. Den store forskel fra 2011 er, at dengang havde man et fælles endemål, hvilket var, at de skulle danne en regering. Det har man ikke nu. Så hvad Mette Frederiksen lige præcis skal overbevise De Radikale om, er et godt spørgsmål.

Hele Mette Frederiksens strategi indtil valgkampen var baseret på en idé om, at man kunne lave noget med Dansk Folkeparti, hvis man først kom ind i statsministeriet. Men gårsdagens nedsmeltning af Dansk Folkeparti betyder, at det er svært at forestille sig Dansk Folkeparti som et parti, der går ind og støtter Mette Frederiksen med noget som helst. Og slet ikke udlændingepolitik. Dansk Folkeparti er som et såret dyr på savannen.”

Hvordan husker du tilbage på forhandlingerne i 2011?

”Langsomt, slidsomt og plagsomt. Men dog med det fælles mål om at danne en regering. Fx bare det at have en diskussion i en forhandling om, hvilke partier der skal have hvilke ministerposter, det er noget, som løser op på en masse ting, men det har man ikke her. Der er mange politiske spørgsmål, som de skal blive enige om. Fx hvilken rolle Mette Frederiksens nedslidningspension kommer til at spille. Er det noget, som hun vil insistere på at få igennem? Eller er den allerede død i udgangspunktet? Skal klimarevolutionsmål være en del af aftalen?"

Hun har også sagt, at hun vil have en ydelseskommission, der skal kigge på kontanthjælp og alt muligt andet. Kan hun bestemme selv, hvad der skal stå i det kommissorium for kommissionen? Er det noget, som SF, De Radikale og Enhedslisten skal være med til at bestemme? Der er virkelig, virkelig mange ting, som de skal forhandle om.”

”De andre partier er optaget af, at de laver en skriftlig kontrakt med hende, nærmest som en projektbeskrivelse for den entreprise, der hedder, at hun er blevet statsminister. Spørgsmålet er så, om hun opfylder hendes kontraktlige forpligtelser. Jo flere ting de kan lægge ind i projektbeskrivelsen, jo mere snor har de i hende, og jo vanskeligere bliver det for hende at være statsminister.”

Bliver forhandlingerne mere besværlige end i 2011?

”Det er altid svært at drage parallel, men det er helt uomtvistelig, at endemålet ikke her er, at de skal danne en fælles regering, og det gør, at SF, De Radikale og Enhedslisten vil stille nogle meget præcise krav. Det er en anden dynamik denne gang, og det er en dynamik, der gør det vanskeligere.”

Der er en bred enighed om, at forhandlingerne i 2011 i det sorte tårn var en fiasko. Hvad vil du råde Mette Frederiksen til at gøre anderledes?

”Det handler om magt, og det er svært og sjældent kønt at se på. Mette Frederiksen skal selvfølgelig ikke sætte sig op i et tårn, og hun skal også huske at kommunikere undervejs, men problemet er, at det ikke gør det alene. Det handler ikke om små forhandlingstricks eller om at holde nogle pressemøder, men det handler om, at der er nogle meget store politiske forskelle mellem partierne, og at der skal kæmpes. Sådanne politiske kampe bliver vundet af dem med de bedste nerver og de vigtigste mandater, og mon ikke, at De Radikale føler sig trygge i begge ting. Mette Frederiksen er gået tilbage, og Morten Østergaard (R) er gået frem.”

Folketingsvalg 957.jpg

Hvad har Mette Frederiksen af muligheder?

”Hun har de muligheder, at hun kommer til at give sig politisk – på det grønne, uddannelse, udlændinge og på økonomi og velfærd er hun også nødt til at finde nogle vendinger, som de andre partier kan finde sig selv i. Det er hende, som er den store, det er hende, som skal give. Spørgsmålet er, hvor meget hun giver? Tilbage står, at der vil være en masse mennesker, som vil blive skuffet. Om fire år taler vi ikke længere om det sorte tårn, men om de her forhandlinger. Det er bare noget bøvl.”

Hvad bliver hendes største hurdle?

”Den største klump og udfordring bliver udlændingepolitik; Hun har allerede sagt, at hun vil kigge på kvoteflygtninge, forholdene på Sjælsmark, og jeg er ret sikker på, at Udrejsecenter Lindholm ikke bliver til noget, men hvad med længere nede i udlændingepolitikken? Hvad med ydelser og alt muligt andet? Lige så snart, at hun kommer med indrømmelser, hvilket hun bliver nødt til, så kommer Dansk Folkeparti og Venstre til at gå meget hårdt til angreb og kalde det for løftebrud. Hun kan ikke blive statsminister uden at have givet indrømmelser på udlændingepolitikken.”

”Enhedslisten kommer også til at lave ballade, for de er et parti, som er gået tilbage. De har også brug for at vise, at de har en vis berettigelse.”

Er det en skrøne, at De Radikale er gode forhandlere?

”Det har ikke noget at gøre med at være en god forhandler, men det handler om mandater. De Radikale har et klart mandat fra deres vælgere om, at der skal ske noget på udlændingeområdet og på økonomi. Det er jo ikke sådan, at De Radikale er genetisk disponeret for at være bedre forhandlere. De har bare nogle mandater, som er uundværlige. De Radikales vælgere kan sagtens leve med at pine Socialdemokratiet så længe som muligt, mens især SF’s vælgere ikke vil bryde sig om, hvis deres parti piner Socialdemokratiet for længe." 

Kan du forestille dig scenariet med, at forhandlingerne trækker ud, og at Socialdemokratiet til sidst laver en midteregering med Venstre og Lars Løkke Rasmussen?

”Nej. For det første tror jeg ikke, at det trækker ud i mange måneder. Der kan godt gå noget tid, før man bliver enige om en aftale, sådan hen i slutningen af juni eller starten af juli. I forhold til en regering med Venstre vil det være umådelig kompliceret for Socialdemokratiet. De er gået til valg på at understrege det røde flertal og det rødeste Danmark, og skal man pludselig lave et flertal med Venstre. Man vil gøre Socialdemokratiet helt ekstrem sårbare overfor SF, De Radikale og Enhedslisten. Jeg har meget svært ved at se det for mig – også selvom forhandlingerne trækker ud.”

Hvordan tror du, at det hele ender?

”Med en socialdemokratisk mindretalsregering, og så kan der gå et år til halvandet, og så kan der opstå en regeringskrise, hvor De Radikale og SF træder ind i regeringen.”

Noa Redington

Født 1971. Uddannet i statskundskab fra Københavns Universitet og Columbia University, New York.

Han har arbejdet som journalist, analytiker og redaktør på Weekendavisen, Ugebrevet A4 og Ugebrevet Mandag Morgen.

Fra 2008 til 2015 var han særlig rådgiver for Helle Thorning-Schmidt (S).

I dag er han blandt andet politisk analytiker for TV 2.

Se, hvad vi ellers skriver om: Folketingsvalg og Christiansborg