Prøv Euroman kvit og frit i 14 dage

De nye barselsregler kan ændre vores syn på maskulinitet. Og det er kæmpestort

Foto: Nikolaj Thaning Rentzmann

De nye barselsregler kan ændre vores syn på maskulinitet. Og det er kæmpestort

Ens køn bør ikke have en betydning for ens værd som omsorgsperson. Fædre er lige så meget forældre, som mødre er. Mor er lige så god som far og omvendt. Derfor har de også ret til lige meget barsel. Og bærer ikke mindst lige meget ansvar for at tage den.

Jeg spurgte den anden dag mine mandlige følgere på Twitter, hvordan deres relation til deres fædre var. Svarene var slående, men desværre ikke overraskende: En stor del svarede, at forholdet var dårligt, enormt dårligt eller blot ikke-eksisterende.

At fædre tager mere barsel i år betyder ikke, at fædres tilknytning gennem hele livet til deres børn på magisk vis forbedres. Men det er den første dominobrik i det kulturskifte, vi har brug for.

Med den nye aftale mellem arbejdsmarkedets parter sker der et kæmpe skridt mod en fremtid, hvor forældre tager lige meget af barslen. Lad mig bare sige det lige ud: Det er kæmpestort. Og det kommer til at have enorm betydning for, hvordan vi betragter mænd og maskulinitet i fremtiden. Her er hvorfor.

I fremtiden kommer barsel, og hjemmets omsorgsarbejde generelt, ikke til at være betragtet af systemet og deraf heller ikke af kulturen hverken som noget kvinder har mere ansvar for eller ret til at tage end mænd. Det er en god ting.

Det er på høje tid, at kvaliteter som omsorg, nærhed og kærlighed til barnet og generelt ikke længere i vores kultur bliver forbeholdt ‘kvindens domæne.’

I dag lever stereotyperne om mødre som omsorgsgivere og fædre som forsørgere stadig. Som mennesker formes vi af vores omgivelser. En af de mest afgørende relationer for denne udvikling må være den, vi har med vores forældre. I fremtiden vil flere fædre tage mere barsel. Ligeledes vil deres børn opleve fædre, der er mere til stede end generationerne før dem.

Det kommer til at få den betydning, at "far" i stigende grad bliver synonym med ‘bløde’ egenskaber som omsorg og nærvær. Egenskaber, der ellers traditionelt har været associeret med femininitet, men som kvindekønnet ikke længere skal have patent på. Det er meget vigtigt i en verden, hvor mænd på tragisk vis fører stort i statistikker om dårlig sundhed, selvmord, hjemløshed, kriminalitet og misbrug – you get the picture. For mænd er ikke mere disponerede fra fødslen til at blive hjemløse, ensomme eller dø tidligt.

Vi mænd lærer allerede som drenge, at vi skal pakke vores følelser og tegn på svaghed væk. Vi skal ”mande os op,” ikke være ”tøsedrenge” og vi skal ”få nogle nosser.” At der nu kommer et systemisk initiativ, der opfordrer mænd til at kultivere disse bløde værdier, er afgørende for at vende de snævre stereotyper, vi er underlagt.

De børn, der fremover kommer til at opleve mere omsorg og kærlighed fra fars side, vil ikke længere betragte mænd som nogen, der ikke kan, vil eller må udvise disse fuldstændigt fundamentale, menneskelige egenskaber. De vil ganske enkelt opleve fædre som mænd, der tør omfavne hele deres identitet.

Men tager jeg ikke barslen som gidsel i en ligestillingskamp, der er meget større? Nej, for det er ikke kun for de fædre, der nu tager barsel, at denne forandring kommer til at have betydning.

I debatten gør folk det hurtigt til at spørgsmål om at prioritere, hvad der er bedst for barnet versus hvad der er bedst for ligestillingen. Men et samfund, hvor fædre tager mere barsel, er enormt gavnende for børnene. Og i familier, hvor barslen fordeles mere lige, er der ganske enkelt mere trivsel.

Og slutteligt: Hvis det så ikke går i familien – hvis der skal tovtrækkes om samvær i en skilsmisse – så har mænd i mange år råbt højt om, hvordan de oplever at blive betragtet som mindre duelige forældre. Skævheden kan umuligt være proportionel med fædres faktiske evner som forældre. Hvis der i dag eksisterer et system, der i gennemsnit stiller fædre dårligere, vil initiativer som denne barselsaftale være en del af det nødvendige strukturelle modsvar, vi har brug for.

Det er derfor, vi bør hylde dette tiltag: Fordi det kommer til at spille en afgørende rolle for, hvor højt vi vægter mænds evner som fædre. Og i sidste ende, hvad det vil sige at være mand.

Øremærket barsel til mænd

I dag har fædre øremærket to ugers barsel, mens 18 uger (inklusive fire uger før fødslen) er øremærket moderen. I udgangspunktet tilfalder de resterende 32 uger moderen, men kan dog fordeles frit.

Med den nye barselsaftale lægger Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) op til, at faren tager mere orlov med barnet, så der bliver mere ligestilling mellem mor og far.

Både i dag og med de nye regler begynder farens orlov ved fødslen, hvor han har to ugers øremærket fædreorlov. De to uger skal altså afholdes af faren og kan ikke overføres.

Men som noget nyt er der lagt op til, at faren får ni ugers øremærket forældreorlov. Derudover har han ret til otte ugers fædreorlov, som skal afholdes inden barnet fylder et år, og fem ugers forældreorlov, som kan afholdes, til barnet bliver ni år. De sammenlagt 13 uger kan også overføres til moren.

Alt i alt kan mor og far med den nye model hver afholde 24 ugers orlov med løn, dagpenge eller en anden ydelse, hvis de ikke foretager sig noget.

Far kan i alt overføre 13 uger til moren, som så har 41 ugers orlov inklusive de fire ugers graviditetsorlov før fødslen.

På samme måde kan mor overføre 13 af sine uger til far, som i alt kan komme op på 37 ugers orlov.

Den nye barselsmodel skal nu forhandles på Christiansborg.

Kilde: Fagbladet 3F