Cyberangreb
”Hvis vi får lagt vores kritiske infrastruktur ned, fx sundhedsvæsenet eller finanssektoren, skal der ikke gå mange dage, før kaos kan bryde ud. Hvis folk ikke kan hæve penge på deres dankort og betale i butikkerne, kan der opstå uro, kriminalitet, selvtægt og tyveri. Det efterlader nogle sårbarheder. Og der ér stater, der har evnen til at gennemføre et sådant angreb, men vi vurderer ikke, at de har viljen på nuværende tidspunkt. Det her vil typisk være et scenarie i en eskaleret situation mellem nationalstater, som en afløser for eller i en kombination med mere konventionelle midler. Hele den problemstilling må også spille ind i de mere afgørende teknologi-valg, vi som samfund tager og kommer til at tage i de kommende år. Med den indsigt vi har, mener vi ikke, at den trussel i dag kommer fra terrorgrupper. De har ikke kapaciteten til det.”
Rusland
”Russerne er igang med at udbygge deres militære kapaciteter i den del af Rusland, der ligger helt tæt på os. Samtidig er der i disse år en dyb mistillid mellem Vesten og Rusland. Vesten har reageret på Ruslands indtrængen i Ukraine, som vi anser for et indgreb i suveræne staters indre anliggende, og på den anden side mener russerne, at Vesten gør alt, hvad vi kan for at inddæmme dem og komme så tæt på som muligt. Østersøen er et af de steder, hvor de to blokke mødes, og der er en risiko for, at misforståelser pludselig kan få ting til at eskalere. Samtidig ved vi, at russerne kører organiserede aktioner på de sociale medier, hvor de prøver at påvirke folkestemninger. Senest så vi, at der var en udbredt og systematisk tilgang til at påvirke europaparlamentsvalget i en række sydeuropæiske lande. Vi har ikke nogen indikationer på, at det danske folketingsvalg blev påvirket. Russernes vurdering er, at Danmark er et rimeligt sammenhængende samfund, hvor det ikke er så nemt at spille folk ud mod hinanden. Risikoen ved en påvirkningskampagne og en mulig eksponering ville derfor blive for stor set i forhold til udbyttet.”
Terror
”Vi er i en situation nu efter at ISIL (Islamisk Stat, red.) tabte deres kalifat i form af et større, sammenhængende landområde og senest efter Abu Bakr al-Bagdhadis (Islamisk Stats ideologiske leder, red.) død, hvor det er svært at vurdere, hvad der vil komme til at ske. Al-Qaeda-afdelingen i Irak brød i sin tid ud af al-Qaeda og etablerede Islamisk Stat, fordi al-Bagdhadi nægtede at sværge troskab til al-Qaedas leder Zawahiri, så det var i høj grad personligt. Der kan ligge et potentiale i, at frafaldne IS-folk vil søge tilbage til al-Qaeda, nu da al-Bagdhadi er død. Selvom Islamisk Stat altså har lidt et stort tab, kan vi ikke nedskrive terrortruslen. Forudsætningerne med failed states (stater der er brudt sammen og ikke kan beskytte sit folk eller sine grænser, red.), millioner af unge uden arbejde og håb og en antivestlig dagsorden i radikaliserede islamistiske miljøer er fortsat fuldt til stede.”
Kina
”Kineserne har lagt en plan frem om, hvordan de vil være verdens-førende, når Folkerepublikken fylder 100 år i 2049. Det gælder både teknologisk, økonomisk, militært, kulturelt og værdimæssigt. Noget af det, som i hvert fald værdimæssigt er bekymrende, er, at vi begynder at se systemeksport af den kinesiske samfundsmodel til andre lande, herunder på det afrikanske kontinent, med en voldsom kontrol af egen befolkning og totalitære træk i anvendelsen af teknologiske overvågningsinstrumenter. I en bredere sammenhæng ser vi et Kina, der med investeringer overtager eller forsøger at overtage global infrastruktur. Hvis vi ser på Grønland, udviser Kina interesse i investeringer i ressourcer, mineindustri og forskning. Og her er det afgørende vigtigt, at vi i Rigsfællesskabet er fuldt bevidst om et land som Kinas mere langsigtede dagsorden, og Kina har langsigtede dagsordener i et helt andet omfang, end vi er vant til her i vesten.”
Du kan læse hele interviewet med Lars Findsen her.
