Skøre kugler: Har du styr på dine testikler?

Skøre kugler: Har du styr på dine testikler?

Til forskel fra så mange andre af vores indre organer, som vi for det meste ikke skænker en tanke, bliver vi påmindet om vores testikler flere gange dagligt. Det hænger naturligt sammen med, at de er ret følsomme for stød. Hvem har ikke fået en hårdtpumpet fodbold lige i kuglerne? Og har vi ikke alle prøvet at smutte af cykelsadlen og ryge ned på stelstangen med løgposen i klemme? Vi passer godt på vores to følgesvende, fordi vi ved, hvor ondt det gør, når de bliver udsat for slag, tryk, vrid eller andre former for hårdhændet fysisk påvirkning. Men der er masser af andre grunde til, at man skal værne om nosserne. Det er nemlig dem, der – forudsat alt virker efter planen – gør os i stand til at føre slægten videre.

Grunden til, at vores testikler er så følsomme, er, at der er et utal af nerveender, der samles netop i de organer. Det er nok heller ikke tilfældigt, men derimod et smart træk fra naturens hånd. Mennesker vil jo helt instinktivt undgå ting, der gør ondt, og netop for at gå i en bue uden om alt, hvad der kan forvolde smerte og pine lige der, passer vi bedre på vores kostbare vedhæng.

Testiklernes primære funktion er at producere sædceller samt at danne mandligt kønshormon – især testosteron. Hvis man fjerner begge testikler på en dreng, vil testosteronproduktionen af samme grund ophøre, så han ikke udvikler sin mandlighed. Igennem tiderne har kirken kastreret drenge, inden de kom i puberteten, for at forhindre deres stemmer i at gå i overgang. Disse lysrøstede stakler kaldtes for kastratsangere og var meget efterspurgte. Kastration med kunstnerisk formål aftog dog i slutningen af 1700-tallet og blev helt forbudt i Italien i 1870.

På samme måde har man kastreret mænd, som var ansat til at vogte haremmer. Disse eunukker, som de hed, blev ikke seksuelt ophidset af at gå blandt kvinder og kunne desuden ikke gøre dem gravide.

Hvordan man end vender og drejer det, er testiklerne det, der gør os til mænd. Hos nogle er de små, hos andre ikke. Med alderen begynder de at hænge, og når vi fryser eller er seksuelt opstemte, bliver de strammet godt og grundigt op, fordi sækken trækker sig sammen. Testikler er autonome i den forstand, at de gør, som de har lyst, og vi kan ikke selv foretage os noget særligt for at påvirke sagerne.

Fortsættes på næste sideHVERT ÅR FÅR 300 danske mænd stillet diagnosen testikelkræft, som dermed er den hyppigste kræftsygdom blandt mænd i alderen 25-45 år. I øvrigt har Danmark den ære – hvis man da kan kalde det sådan – at være det land i verden, som har den højeste forekomst af testikelkræft. Norge er dog ved at hale ind på os.

”Der er ikke nogen tydelige sociale eller geografiske forskelle med hensyn til, hvor hyppigt sygdommen optræder, men vi kan se, at den rammer yngre i højere grad end ældre, i modsætning til næsten alle andre kræftsygdomme,” forklarer overlæge Mads Agerbæk fra Onkologisk Afdeling på Århus Universitetshospital.

Det skumle ved sygdommen er, at den synes at være medfødt. Hvor andre kræftformer i høj grad er påvirket af, hvordan man lever, er testikelkræft en sygdom, der grundlægges allerede i fosterstadiet.

”En modningsforstyrrelse i nogle af de celler i fosteret, som skal udvikle sig til de sædproducerende celler hos den voksne mand, betyder, at disse celler bliver bremset i deres normale udvikling. Disse celler vil ligge blandt de normale raske celler i testiklen, indtil de af endnu ukendte grunde hos den kønsmodne mand omdannes til testikelkræftceller. Det ser ud til, at stort set alle, som fødes med denne modningsforstyrrelse, udvikler sygdommen på et eller andet tidspunkt, men det ser også ud til, at denne medfødte modningsforstyrrelse er en nødvendig forudsætning for at få sygdommen. Det er altså bestemt allerede i fosterlivet, om man 30, 40 eller 50 år senere udvikler testikelkræft,” siger Mads Agerbæk og tilføjer, at man ikke kender årsagerne til disse modningsforstyrrelser, man at mange hormonforstyrrende stoffer i miljøet er under stærk mistanke. Man ved heller ikke, hvad der er årsag til, at sygdommen hos nogle bryder ud allerede i teenageårene og hos andre først viser sig senere i livet.

Til gengæld ved man, at behandlingsresultaterne, når det gælder testikelkræft, er fantastisk gode. Alt efter omstændighederne anvendes der kirurgi (fjernelse af den kræftramte testikel), kemoterapi eller strålebehandling. Over 90 % af alle patienter helbredes, og får man stillet diagnosen, inden sygdommen er meget fremskreden, er helbredelseschancerne tæt på 100 %.
Der tages dog ingen chancer, når det gælder testikelkræft. 5 % af de mænd, som rammes af sygdommen, vil have forstadier til kræft på den anden testikel også, og omvendt er der 95 %, som ikke har det. ”I forbindelse med operationen er det derfor rutine i Danmark at tage en lille vævsprøve fra den raske testikel for at afsløre, om den huser forstadierne. Gør den ikke, er risikoen for senere kræftudvikling tæt på nul,” fortæller Mads Agerbæk.

Er der forstadier, kan en lille dosis strålebehandling fjerne dem, inden de udvikler sig til kræft, men behandlingen medfører varig sterilitet. Derfor sikrer man sig sæd fra patienten inden strålebehandlingen, hvilket man i øvrigt også gør inden kemoterapi, som – om end i en mindre grad – også medfører risiko for sterilitet.

”Som det fremgår, er der ikke meget, man selv kan gøre for at undgå sygdommen. Kortene er sådan set givet på forhånd. Det, som man selv kan bidrage med, er at være opmærksom på sin egen krop, at søge læge ved mistanke og insistere på relevant undersøgelse ved vedvarende symptomer. Det øger chancerne for tidlig diagnose og giver de bedste odds for helbredelse med mindst mulig behandling,” pointerer Mads Agerbæk og beretter, at der er mange eksempler på patienter, som har ignoreret sygdommen alt for længe – og desværre også enkelte, som behandlingssystemet har miskendt.

På næste side: 'Sådan tjekker du, om der er knuder'.Sådan tjekker du, om der er knuder

Ligesom det er en god idé for kvinder regelmæssigt at mærke efter knuder i brysterne, skal mænd også føle på deres testikler med jævne mellemrum (mindst en gang om måneden) for at sikre, at alt er, som det skal være. Det bedste tidspunkt at gøre det på er, når pungen er varm, så huden sidder løst omkring kuglerne, og du bedre kan føle dem. Fx kan du gøre det, når du bader, eller lige efter badet. Du skal være opmærksom på følgende forandringer, da de kan være tidlige tegn på testikelkræft:

■ En knude eller hårdhed i en eller begge testikler.
■ Væskeansamling i pungen.
■ Smerter i mellemgulvet eller lysken.
■ Forandringer i testikelstørrelse.
■ Blod i sæden.

Næste side: 5 ting, dine testikler bestemt ikke kan lide.5 ting, dine testikler bestemt ikke kan lide

■ At du sidder med den bærbare i skødet i længere tid (det ’koger’ dine kugler, så temperaturen stiger voldsomt).
■ At blive pakket ind i stramt tøj (det får ligeledes temperaturen til at stige og frugtbarheden til at dale).
■ At de ikke bliver tømt med jævne mellemrum – enten ved samleje eller egen hjælp. Det er påvist, at regelmæssig sædafgang kan forebygge prostatakræft.
■ At der er fugtigt og dårlig luftcirkulation i skridtet. Det øger risikoen for hudirritation og svamp.
■ At du bliver tatoveret på pungen. Der er så mange nerver i penis og pung, at du kan vinke farvel til sex i uger – måske endda måneder. Og desuden er der stor risiko for infektion.

Næste side:  'Sjove facts om dine testikler'.
Sjove facts om dine testikler

■ Det tager mellem 60 og 72 dage for en sædcelle at udvikle sig.
■ Sædcelleproduktionen kan kun foregå ved en temperatur, der er fire grader under normal kropstemperatur.
■ Ved hver sædafgang bliver der sendt et sted imellem 150 og 400 mio. sædceller af sted.
■ Hitler og Napoleon havde blot én testikel hver.
■ Blæksprutter har deres testikler i hovedet.
■ Det levende væsen, som har de absolut største testikler (relativt set) er tuberous-buskfårekyllingen (Platycleis affinis). Kuglerne udgør ikke mindre end 14 % af insektets kropsmasse. Det ville svare til, at en voksen mands nosser hver især vejede det samme som seks poser sukker.
■ Når en hanløve har nedlagt en anden hanløve, spiser den – efter sigende – byttets testikler først.

Se, hvad vi ellers skriver om: Vitalitet