Overhørt på Roskilde: ”Det er kraftedeme ligesom at være til puttefest i Dyrehaven”

En vejrmæssigt omskiftelig uge på årets Roskilde er forbi, og vi har samlet et udpluk af de mest sigende citater for dette års festival, som vi har overhørt.

Overhørt på Roskilde: ”Det er kraftedeme ligesom at være til puttefest i Dyrehaven”
Offentliggjort

”Det er vigtigt, at man venter med at tage heroin til efter, man er checket ind.”

- Supervisor ved check-in til et par radioværter, der havde svært ved at finde deres akkreditering.

”Nu skal vi også at være lidt musik-nysgerrige. Det hele kan ikke bare være Ardit og Charli.”

- To fyre på vej til Tyla.

”I skal slukke for jeres anlæg nu, for hold da op, hvor er det irriterende at høre på svenske hits her klokken fem om morgenen. Men jeg må sige, det er godt nok negle dejlige numre, I får fyret af.”

”Sorry, vi tager lige sidste omkvæd af ’5 fine frøkner’,  lover vi det er slut.”

- Udveksling mellem to camps klokken fem om morgenen.

”HEEEEY, er der nogen heromkring, der har meget små hænder?”

- En ung gut, der havde mistet sin telefon ned i en rist.

”Bliv stående! Og send et billede af, hvor I står, jeg kommer hen til jer.”

- Sagt af en ung kvinde og sikkert et par tusinde andre.

”Jeg ville dybt seriøst give min højre arm for at spise en middag med dem.”

- En mor på vej ind til sidste udgave af podcasten ’Lykkeberg & Corydon’.

”Prøv at hør her, nu har du fucking bodyshamet mig, siden vi kom ind på festivalen, så jeg ved ikke, om jeg gider drikke flere bajere med dig.”

- Den kvindelige del af et ægtepar i 50’erne på campingpladsen.

“Jeg forstår ikke, jeg ikke har brækket mig endnu.”

- Ung fyr i campingområdet.

”Gud hvor er der mange teenagere, det er kraftedeme ligesom at være til puttefest i Dyrehaven.”

- Sagt under Annikas åbning af Orange Scene.

”Er jeg i Roskilde eller på Tresor (technoklub i Berlin, red)?”

- Replik under Paydars koncert.

”Kæft der stinker af Nordsjælland herinde, sådan meget tranquillo.”

- Sagt i toiletbåsene ved Apollo.

”SHOOOOOTS!”

- Ældre kvinde til sin veninde. En halv time efter måtte hun holdes op af førnævnte veninde.

”Må man godt græde til Nine Inch Nails?”

– Voksen mand i denimvest med bandlogoer syet på og øl i begge hænder.

”Kan vi ikke nok tage hjem på Sam’s Bar (karaokebar, red.)? Jeg vil så gerne synge ’How to save a life’ med ’The Fray’?

- Fyr i start 30’erne på vej hjem i toget på sidste dagen af Roskilde Festival.

Læs, hvad vi ellers skriver om Roskilde Festival 2025 lige her.