Artiklerne i Euroman er for gode til at modtage støtte fra den danske stat. Det er ikke min påstand, det er myndighedernes. Euroman har det seneste år fået afslag på produktionsstøtte fra Medienævnet under Kulturministeriet og Skattestyrelsen har indstillet til Skatterådet, at vi ikke kan fritages for moms. Begge myndigheder giver samme begrundelse:

”Artiklerne må anses for at høre under kategorien baggrunds-, portræt- og temaartikler, der efter deres indhold kunne være blevet bragt på ethvert andet tidspunkt,” skriver Skattestyrelsen.

”Nævnet har i sin vurdering lagt vægt på, at artiklerne ikke i tilstrækkelig grad kan betegnes som aktuelle nyheder, men i stedet har karakter af baggrundsartikler, som er uafhængige af udgivelsesfrekvensen og den enkelte udgave,” skriver Medienævnet.

Stort set alle større, danske medier – Euromans konkurrenter, om man vil – slipper for at betale moms af deres printprodukter. Med den nye medielov slipper de også for at betale moms af deres digitale udgivelser. De samme medier modtager hvert år tillige millioner af kroner i produktionsstøtte.

Euroman modtager ingen produktionsstøtte og betaler fuld moms både på magasinet og euroman.dk. Jeg ved godt, at vi adskiller os fra andre medier ved blandt andet at udkomme på flottere papir og ved at lægge stor vægt på mode og livsstil (omend aviserne i stigende grad også vælger at bringe dette stof).

Mode og livsstil er indhold, som langt hovedparten af vores læsere efterspørger, og annoncer inden for de to områder udgør en væsentlig del af vores forretningsmodel. Men når vi spørger jer, læserne, hvorfor I køber magasinet, er det vores journalistiske artikler og kulturdækning, I fremhæver som det vigtigste.

Det kan jeg godt forstå. Det var primært af samme grund, jeg som almindelig forbruger købte Euroman gennem 25 år, inden jeg blev ansat på magasinet: I Euroman fik jeg journalistisk indhold på et niveau, som kun få danske medier kan tilbyde, hvilket primært skyldes, at et månedsmagasin har bedre tid til at arbejde med form og indhold end en avis med daglig deadline.

Dette anerkender myndighederne, men netop derfor kan Euroman ikke få støtte. Den gives nemlig ikke efter et kvalitetsparameter, men efter hvad der menes at være ’dagsaktuelt’. På den måde er vinderne i denne sammenhæng de medier, der er kendt for at lave hurtige nyheder og clickbaits.

Artikler, der er hurtigt lavet og glemt med det samme. Når Euroman insisterer på at producere artikler, der tager tid og giver læserne mere dybde, er vi faktisk godt tossede. For ved at mindske fokus på det rent dagsaktuelle, diskvalificerer vi os fra statsstøtte. Absurd? Ja, det vil jeg mene.

Når myndighederne bedømmer, at artiklerne i Euroman er uafhængige af udgivelsestidspunktet, afslører de tillige en fundamental misforståelse af journalistiske genrer. Alle vores artikler, stort set uden undtagelse, udspringer af en aktuel begivenhed.

Men vi bestræber os på at skrive om det, så artiklen også giver værdi for læseren om nogle måneder og måske endda år. Jeg har svært ved at acceptere, at et interview af myndighederne betragtes som aktuelt, når det bringes i en hurtig gennemarbejdet form, men som uaktuelt, når det bringes i en gennem-arbejdet form.

Lad mig understrege, at jeg principielt er modstander af statsstøtte til medier. Statsstøtte kan bringe usikkerhed om mediers uafhængighed. Men når der er et bredt politisk flertal for statsstøtte til medier, bør der i det mindste gælde lige konkurrencevilkår. Det gør der ikke i dag.