Se listen: Her er Danmarks 10 bedst klædte mænd

Se listen: Her er Danmarks 10 bedst klædte mænd

Det er en stærk og stolt tradition, at vi på Euroman-redaktionen hvert år kårer de bedst klædte mænd i Danmark. Årets liste er endnu et bevis på, at man kan være velklædt på mange måder. Og at det handler om forståelse for komposition, kvalitet og selvsikkerhed, hvis man vil være velklædt. Her er 10 mænd, der alle har taget klar stilling til det tøj, de møder verden i.

Offentliggjort
Se listen: Her er Danmarks 10 bedst klædte mænd

Claus Møller Jakobsen

48 år. Kommentator, tidligere håndboldspiller og selvstændig kropsterapeut.

Claus er en af få mænd på dansk tv, som går op i at klæde sig ordentligt på, og som heller ikke er bange for at eksperimentere med dobbeltradet jakkesæt og bredere bukser.

 Og der er ikke noget, der klæder et jakkesæt så godt som en uformel attitude og et imødekommende smil. 

Claus giver med andre ord nyt liv til den klassiske tv-uniform, og den udvikling kan vi kun håbe vil inspirere resten af de mandlige danske tv-værter. 

Læs interviewet med Claus Møller Jakobsen her. 

Se listen: Her er Danmarks 10 bedst klædte mænd

Simon Lennet 

43 år. Iværksætter og natklubejer.

Simons tilgang til beklædning er legende let. Han mestrer både den sorte arbejdsuniform, farverig hjemmestrik og at dele skjortegarderobe med sin kone. Hans smilende attitude reflekterer desuden en let tilgang til livet. 

Der er noget befriende ved Simons stil. Han tager ikke tøj for seriøst, og netop derfor er han en af dem, man virkelig kigger efter i rummet.

Læs interviewet med Simon Lennet her. 

Se listen: Her er Danmarks 10 bedst klædte mænd

Nicki Pooyandeh

29 år. Musikproducer.

Nicki klæder sig i gode sager; franske lædersko, koreansk strik, italiensk, teknisk overtøj, uden at hans stil nødvendigvis følger de nyeste tendenser. 

Og så arbejder han med sin højde, ikke imod den, ved at gå i japanske mærker, hvis pasform passer godt til hans kropstype. 

Endelig fyrer han lidt personlighed ind over med sine tatoveringer og et par velvalgte smykker. Ud af det får man en godt klædt og samtidig underspillet fyr.

Læs interviewet med Nicki Pooyandeh her.

Se listen: Her er Danmarks 10 bedst klædte mænd

Oilly Wallace

29 år. Saxofonist og musiker. 

Oilly ser fremragende ud – ofte i jakkesæt - på scenen, når han spiller solo eller i et af de mange bands, han er medlem af. 

Selvom han er iklædt jakkesæt bliver det aldrig stift, og han formår altid at give det et personligt touch eller noget kant. 

Som mange andre store jazz-musikere før ham, kan han bare noget med beklædning.

Læs interviewet med Oilly Wallace her. 

Se listen: Her er Danmarks 10 bedst klædte mænd

Adam Schnack 

48 år. Ejendomsmægler.

Når man rager to meter op i luften, er det begrænset, hvad der er af beklædning i det luftlag. 

Adam har efterhånden luret, hvordan han bedst muligt arbejder med de beklædningsmæssige udfordringer, han måtte have, og i stedet får han det bedste ud af det, når ens tøj skal laves på mål. 

Det kan godt være, at de italienske jakkesæt og de målsyede franske skjorter er dyre, men der er intet liebhaver-snobberi over ham. Hans smilende attitude giver tværtimod det sidste pift til en i forvejen overbevisende garderobe. 

Læs interviewet med Adam Schnack her. 

Se listen: Her er Danmarks 10 bedst klædte mænd

Ulrich Møller-Jørgensen

58 år. Direktør.

På trods af at Ulrich ikke er en stangvarestørrelse, så formår han altid at se utroligt skarp ud på den røde løber iført diverse målsyede smokinger, vi andre kun kan drømme om. 

Når han er off-duty, så er kluden ofte at finde om halsen. Og den mest udanske metervare af dem alle: hør. 

Ulrich kører sit eget løb. Hans stil er meget personlig, og flere af hans raffinerede elementer har været de samme i årtier. Stilen er ikke bare til låns, den er en del af ham. 

Læs interviewet med Ulrich Møller-Jørgensen her.

Se listen: Her er Danmarks 10 bedst klædte mænd

Besir Zeciri 

34 år. Skuespiller.

Besir tager chancer, hvor mange andre mænd trækker sig, og slipper afsted med det på bedste og totalt stilrene vis. 

Derudover er han konsekvent en af de bedste klædte danske skuespillere på den røde løber. Han overrasker ofte med farverige valg og jakkesæt med flotte, voluminøse revers. 

Han mestrer kort sagt balancen, hvor det er interessant, uden at det kammer over og bliver for meget.

Læs interviewet med Besir Zeciri her. 

Se listen: Her er Danmarks 10 bedst klædte mænd

Victor Boy Lindholm

33 år. Lystfisker, digter og forfatter.

Vi vidste ikke, at poetens følsomlighed også indbefattede en æstetisk følsomhed. Men det gør Victor Boy Lindholm så sandelig. 

Han bærer sin mors hjemmestrik, kærestens koreanske denim, sin egen fiskevest, datterens halsklud og elegante jakkesæt på kryds og tværs. Og alt sammen med overbevisning. 

Læs interviewet med Victor Boy Lindholm her. 

Se listen: Her er Danmarks 10 bedst klædte mænd

Sigurd Bank

38 år. Designer og indehaver af tøjmærket Mfpen.

Sigurd er en af de seneste års bedste danske herredesignere, og så er han samtidigt exceptionelt godt klædt. Ikke fordi han går i dyre luksusmærker, for det gør han bestemt ikke. Men fordi hans beklædning føles meget personlig. 

Han finder gode ting, gør dem til sine egne og så går han i det, indtil det er slidt til døde. Vintage, slid og patina er en naturlig del af hans look, som må give mange anerkendende nik med på vejen.

Læs interviewet med Sigurd Bank her. 

Se listen: Her er Danmarks 10 bedst klædte mænd

Jonas Visti

34 år. DJ og radiovært på ’Vistis Vinyler’ på P8 Jazz. 

Jonas sampler som en beklædningsmæssig DJ hist og her. 

Hjemme kan man finde ham iført afrikanske gardintekstiler og lånte hotelslippers, på location står den på ekspeditionshat, tekniske sneakers og shorts, og i byen, hvor han vender plader, et skarpt skåret jakkesæt. Det fungerer på alle planer. 

Læs interviewet med Jonas Visti her.