Oilly Wallace i studiet i et jakkesæt, som oftest er det, han bærer, når han går på scenen. Han drømmer især om et sæt fra franske Husbands.
Oilly Wallace i studiet i et jakkesæt, som oftest er det, han bærer, når han går på scenen. Han drømmer især om et sæt fra franske Husbands.

Jazzmusikere har ofte styr på klædeskabet, og Oilly Wallace er ingen undtagelse

Det er en stærk og stolt tradition, at vi på redaktionen hvert år kårer de bedst klædte mænd i Danmark. Årets liste er endnu et bevis på, at man kan være velklædt på mange måder. Og at det handler om forståelse for komposition, kvalitet og selvsikkerhed, hvis man vil være velklædt. En af dem er den 29-årige saxofonist og musiker Oilly Wallace, der spiller i bandet Tabloid og sammen med en bred vifte af danske navne som Andreas Odbjerg, Coco O. og Emma Sehested Høeg.

Offentliggjort

DET FØRSTE STYKKE tøj, jeg brugte rigtig mange penge på, var et par sorte Yves Saint Laurent-jakkesætsbukser. Jeg købte dem i sommeren 2019 i en fancy vintagebutik på Blågårdsgade. De kostede 3.000 kroner, og der var en skrædder tilknyttet butikken, som lagde dem ind gratis.

DE VAR FUCKING fede. Jeg gik rigtig meget med dem, men begik så to fejl: for det første kom jeg til at vaske dem, så de mistede deres form. For det andet gik jeg så meget med dem, at den sorte farve nærmest blev brun.

FOR DET MESTE spiller jeg i jakkesæt. Det er en del af at dresse op, når jeg skal spille. Man påtager sig en rolle. Ligesom at skifte fra sit hverdagstøj til noget ekstraordinært. Jeg føler den mere. Sætter mig i karakter. Bare det at have noget andet tøj på gør, at jeg tager nogle andre valg og er mere udadvendt. Det bliver lettere at performe. 

På samme måde bruger jeg også tit makeup, når jeg spiller. For det meste eyeliner eller sort neglelak, som jeg begyndte på i 2022, da jeg spillede med Coco O. på Roskilde Festival. Hvis jeg har makeup på, kan jeg virkelig leve mig ind i det.