Hvorfor er Wassim Hallal en af de eneste i Danmark, der kan tjene millioner på gourmetmad? Vi har spurgt manden selv

Hvorfor er Wassim Hallal en af de eneste i Danmark, der kan tjene millioner på gourmetmad? Vi har spurgt manden selv

Den aarhusianske kok Wassim Hallal har istandsat sit livsværk Frederikshøj efter alle kunstens regler. Vil det sige, at der nu ikke længere er noget, der kan lokke den enevældige konge ud af sit rige?

Offentliggjort

HAR MAN PRØVET at sætte et parcelhus eller en lejlighed i stand, ved man, hvor hurtigt regningerne løber ind. 

Gang dem med 50 og insistér på det bedste af det bedste, og vi nærmer os det niveau, Wassim Hallals restaurant er på. 

Der er alt det, man ikke ser (gulvvarme og nyt gulv på samfulde kvadratmeter, bygningen står på). Alt det, der giver strøm (som selvfølgelig er fræset ind i væggene 15 centimeter over gulvet). Og anretterkøkkenet, der er bygget af så mange blokke travertin, at man må have holdt et italiensk stenbrud beskæftiget i flere dage alene for at kunne levere til Frederikshøj. Og man kunne blive ved. 

Den slags monumentale istandsættelser kaster man sig ikke ud i, medmindre man er sikker på, at økonomien kan bære det.