Kaviar er en sensuel oplevelse. Konsistensen er sprød, men delikat. Mere som en vindrue end en vaffel. Og den elastiske oplevelse af kaviarens hinder, der brister, skal helst ikke overdøves af hårdere ting end den selv.

Til gengæld er smagen intens. Salt og fisket med et strejf af nødder og karakterfuld selv i små mængder. Så selvfølgelig kan du spise dig mæt i den, hvis pengene er til det, men du kan også bruge den som krydderi på en af dine andre yndlingsspiser. Prøv for eksempel med mør oksetatar og luftige blinis. Det er både råt og sofistikeret på en gang. 

Oksetatar med kaviar

1. Skrab oksetataren langs med dens fibre med æggen af en skarp kniv, så du opnår en let kødfars. Sortér eventuelle sener fra.
2. Hak kørvelen groft.
3. Kom kød, æggeblomme, olivenolie og kørvel i en skål, og vend forsigtigt rundt i det, så kødet svøbes i olie og æg uden at blive mast for meget. Smag til med salt.
4. Servér tatar, kaviar, blinis og creme fraiche i separat service, og lad din gæst hygge sig med selv at komponere sine mundfulde, efterhånden som aftenen skrider frem.

Blinis

1. Opvarm mælk og creme fraiche til knap 30 grader.
2. Udrør gær, salt og honning i mælken.
3. Kom de to slags mel i, og rør dejen glat.
4. Skil ægget i blomme og hvide.
5. Rør blommen i dejen, og lad den hæve i 45 minutter.
6. Pisk æggehviden stiv, og vend den forsigtigt i dejen.
7. Steg pandekagerne i smør på en blinispande (fås i Imerco).

Men hvad koster det?

Man skal være masochist for at tænke over prisen på kaviar. Så vi har gjort det for dig. Kaviaren, der blev brugt til dette billede, koster over 10 kroner grammet, og det er vel at mærke for Baerii, den prisvenligste variant, firmaet Stokkebye Caviar & Wine, der har stillet kaviaren til rådighed for fotografen, har i sortimentet.

Hvis man vil have den dyreste, Beluga, ryger gramprisen op på knap 55 kroner. Der er en årsag til de høje priser. Fiskene skal nemlig have en vis alder, inden deres æg er modne, og man kan tjene på dem. Rognen på billedet kommer fra en sibirisk stør, acipenser baerii på latin, der var 15 år, da den blev slagtet. Indtil da har den bare feset husleje af i Slesvig-Holsten, hvor den er opdrættet, og hvor dens æg er blevet saltet og kommet på dåse.

Tidligere kom kaviar hovedsagelig fra vild stør, der blev fanget i henholdsvis Det Kaspiske Hav og Sortehavet, hvilket gjorde Rusland og Iran til de største kaviarproducenter. Men på grund af forurening, handelsembargoer og stramme kvoter som følge af overfiskning opdrætter mange nationer i dag selv stør i dambrug.

LÆS MERE: Vinekspert anbefaler otte rosévine til alle (sommer)lejligheder

LÆS MERE: Shakshuka: Sådan laver du den lækre, israelske æggeret

LÆS MERE: Mikkeller-ejer: "Vi plejer at kalde vores kunder for fans. Ikke fordi vi skal dyrkes som idoler, men fordi vi gerne vil have folk, der er dedikerede"