Euroman klassiker: Mærsk Mc-Kinney Møller
Foto: Per Morten Abrahamsen

Euroman klassiker: Mærsk Mc-Kinney Møller

Euroman klassiker: Mærsk Mc-Kinney Møller '02

MÆRSK

"Don't ask me about my business." 

Sådan siger Michael Corleone i skikkelse af Al Pacino til sin kone Kay i den Oscar-overdyngede film 'Godfather' fra 1972. Herefter lukkes døren ind til Michaels kontor, og filmen slutter med at gå i sort.

Forinden er det blevet klart, at familien Corleone nu har fået en ny godfather, en ny Don. Den gamle og gammeldags indstillede godfather, spillet af en kropstung Marlon Brando, har til slut givet magten videre til sin søn Michael - den følsomme 'Ivy League'-type med de fine manerer. I begyndelsen tror ingen, at han har nosser nok til at lede det barske forretningsimperium. Men snart viser det sig, at sønnen, den nye Don, i den grad besidder det, der kræves af en mand i hans position: Med tiden bliver han udadtil endnu stærkere, endnu barskere, endnu dygtigere, endnu mere målrettet og endnu mere egensindig end sin far. Den nye chef tåler ingen brud på loyaliteten. Ingen.

Nogle vil sikkert mene, at far-søn-forholdet i 'Godfather' ikke kan sammenlignes med det forhold, Danmarks suverænt rigeste mand, den 89-årige mangemilliardær Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller, havde - og har - til sin afdøde far, Arnold Peter Møller. Og at de to familier intet har med hinanden at gøre.

Men kigger man på den psykologiske drivkraft, så er der tilsyneladende paralleller mellem mennesket Mærsk Mc-Kinney Møller og filmskikkelsen Michael Corleone. Det samme er tilfældet, hvad angår den dybe og helt særlige respekt for traditionerne, den fuldkomne familiære urørlighed og venerationen for fædrelandet. De værdier er uendelig vigtige for dansk erhvervslivs 'Godfather', Mærsk Mc-Kinney Møller.

Det er i hvert fald nogle af denne artikels postulater. Og postulater må der nødvendigvis være tale om, for hvad der i virkeligheden foregår - og har foregået - inde i hovedet på dansk erhvervslivs mest mytiske person nogensinde, det ved kun han selv. Og så måske hans nærmeste, hans 89- årige hustru, Emma, som han til næste maj har været gift med i 63 år.



A.P. MØLLER-GRUPPEN er Danmarks absolut største virksomhed. Men på foranledning af Mærsk Mc-Kinney Møller er det samtidig også den mest lukkede. Det er også en af årsagerne til, at ingen af denne artikels medvirkende har villet stå frem med navns nævnelse. Alle uanset hvor tæt, de er - eller har været - på Mærsk Mc-Kinney Møller, er derfor blot nævnt som "kilder". Og mange har slet ikke ønsket at medvirke. Det er bare ikke noget, man gør. Sådan har 'Hr. Møller' helst villet have det, og sådan har han fået det. Det er en regel. der gennemsyrer virksomheden fra top til bund.

"Al henvendelse skal ske til rederiet", "Desværre, netop fordi jeg er så tæt på ham, kan jeg slet ikke sige noget", "Det står i min kontrakt, at jeg ikke må", har det lydt, hvis ikke henvendelserne slet og ret er blevet ignoreret. Loyaliteten over for Hr. Møller og hans ønske om diskretion er uendelig stærk. For de fleste varer den hele livet.

"Folk, der arbejder hos A.P. Møller, har skrevet under på en kontrakt, der betyder, at de ikke må udtale sig. Og tidligere medarbejdere udtaler sig heller ikke, hverken om ham eller om virksomheden. På den måde er kontrakten evig. Ikke fordi den er juridisk, men den er moralsk. Man udtaler sig bare ikke, fordi man i den grad respekterer mandens ønske om ikke at have en høj, offentlig profil," siger en kilde.

Godfather-sætningen 'Don't ask me about my business' kunne lige så godt være sagt af den 89-årige skibsreder. I stedet har han på sit sært knudrede, men alligevel letforståelige og flydende danske sagt: "Jeg håber, De vil forstå vor mærkelige indstilling, der går ud på, at vi måske gør mest gavn ved at virke i ubemærkethed."

Ud af stilheden er der vokset en regulær myte omkring manden. "Jeg havde hørt så mange historier om  ham. Og så sad han pludselig der bag ved det klassiske engelske skrivebord, som han havde siddet ved i 40 år, og som hans far havde siddet ved i 40 år før ham. Det var nogenlunde som at møde gud," fortæller en kilde om sit livs første møde med Mærsk Mc-Kinney Møller.

Myter udadtil skaber magt indadtil. Tænk fx på Tvind-lederen Mogens Amdi Pedersen. I hvert fald kan troen på at 'virke i ubemærkethed' få en overordentlig praktisk betydning på lang sigt, hvis man ønsker at præge sine medarbejdere og uden nødvendigvis at give dem skyhøje lønninger alligevel få dem til at præstere deres ypperste.


På vej til fest. Da præsident Bill Clinton besøgte Danmark, var der middag hos den amerikanske ambassadør. Blandt de 20 gæster var også Mærsk Mc-Kinney Møller.

Forklaringen på Mærsk Mc-Kinney Møllers diskretion omkring sin egen person og omkring hele A.P. Møller-virksomhedens virke skal sandsynligvis også søges i forholdet til faderen.

Alene det faktum, at Mærsk Mc-Kinney Møller over for sine ansatte og offentligheden deler tiltalenavn med sin far, peger i den retning. Akkurat som sin far kaldes han 'Hr. Møller'. Et signal om, at her er tale om en mand, der viderefører det, faderen skabte, der holder traditionerne i hævd, og som aldrig kunne finde på at tilgodese eller hæve sin egen person over de overordnede mål.

Og så bruges 'Hr. Møller' i den respektfulde, nærmest kongelige tredje person - også når Hr. Møller selv er til stede i lokalet. 'Hvis Hr. Møller mener det, så .. .' er måden, man tiltaler ham direkte på, som en kilde udtrykker det. 

Artiklen fortsætte på næste side...
Skipper ved roret om bord på yachten Klem IV.

SKIBSREDEREN HAR
 også udadtil slettet sit eget fornavn. Arnold blev han døbt, men det er efternavnet Mærsk, som var bedstefaderens navn, der bruges både som egentligt 'fornavn' og som international mærkevare. Et fornavn giver et menneske individuel identitet, mens det lever. Det fortæller historien om en enkelt generation. Et efternavn derimod fortæller, hvor mennesket kommer fra, det fortæller hele historien. Som en kilde siger:

"Hvis man skal forstå Mærsk Mc-Kinney Møller, så skal man helt tilbage til slutningen af l800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Han voksede op som 9. skibsfartsgeneration hos en af mastodonterne i dansk erhvervsliv. Hans drivkraft er faderen, familien og fædrelandet. Det sidste lyder måske rørstrømsk, men man skal huske på hans alder. Penge har aldrig rigtig betydet noget, ikke som drivkraft, dem var han jo født med. Men at få faderens accept, det var et kardinalpunkt for ham."

"Til allersidst fik han den, men det var stadig en skeptisk accept af den slags, som vanskelige gamle mænd begiver sig af med. De har den der dybe skepsis over for, om sønnen nu også rent faktisk kan klare det, kan klare at føre virksomheden videre. En søn er jo aldrig god nok. Men Mærsk skulle vise, at han godt kunne - det har været hans drivkraft."

"Mærsk havde mange kontroverser og problemer med sin far indtil hans død. Men han havde respekt for ham. Han har altid målt sig selv imod faderen, og jeg tror, at han stadig tænker på ham hver dag, selv om det er 35 år siden, faderen døde."


En kontorbygning i København. Hovedsæde for en verdensomspændende milliardvirksomhed.

Ifølge bogen 'Myten Møller' - et knæfaldsportræt skrevet af Jan Cortzen, tidligere chefredaktør på Dagbladet Børsen, har Mærsk Mc-Kinney Møller altid omtalt sin far med 'en særlig hengivenhed,' som det hedder. I bogen er der udpluk af minder om en far, der var streng, men retfærdig. En far, der ifølge Mærsk Mc-Kinney Møller selv var 'energisk, klog, langtseende, grundig og en fremragende læremester.' Men også en far, der modsat fædre på den tid gad lege med sine børn, og som stod på mål, når der blev spillet fodbold i haven.

Mærsk Mc-Kinney Møller er ældste søn ud af en børneflok på fire, ud over ham selv søstrene Sally og Jane samt lillebroderen Hans, der døde af polio blot 19 år gammel. Men tvivlede A.P. Møller på, at hans ældste og eneste søn var god nok til at videreføre livsværket? Det står der intet om i bogen. Kun dette lille hint på side 71: "Faderen ønskede på et tidspunkt, at han (Mærsk, red.) skulle være læge, fordi han følte, at det måske var for belastende for ham at gå ind i rederiet."

En kilde beskriver forholdet mellem fader og søn således:

"Hvor den gamle A.P. Møller var et rigtig tungt sværd - en viking, der buldrede frem - så er Mærsk Mc-Kinney Møller derimod mere en fleuret - en elegant fægtemester."

En anden formulerer forskellen på far og søn således:

"Mærsk er et meget følelsesladet menneske - og simpelthen genert af natur. På den måde er han meget anderledes end faderen, der jo blandede sig i den offentlige debat konstant."

En tredje siger:

"Mærsk Mc-Kinney Møller er på ingen måde et moderne menneske, han er dybt præget af sin fars normer. Meget, meget ofte sagde han: "Min far ville have gjort sådan og sådan ... " Han har taget det gode fra faderen og kørt det videre. Selvom han ikke havde det nemt med faderen, var han det store ideal for ham. Derfor skal han bevise, at han kan gøre det lige så godt."


Den daglige leder siden 1993, skibsreder Jess Søderberg, og bestyreslsesformand Møller til generalforsamling i A.P. Møller.

MÅSKE HAR MÆRSK Mc-Kinney Møllers livslange skyhed og diskretion sin baggrund i en følsom drengs 'oprør' imod en fars brovtende, udadvendte og larmende facon? Måske ikke. Under alle omstændigheder har det ikke været nogen nem opgave for Mærsk Mc-Kinney Møller - der virkelig selv ville skibsfarten - på en gang at have haft A.P. Møller som far, mentor, chef og ideal.

En af Mærsk Mc-Kinney Møllers nære venner, nu afdøde Thomas Watson JR, søn af IBM's grundlægger Thomas Watson, sad sammen med Mærsk Mc-Kinney Møller i IBM's bestyrelse i årevis. I deres fædres krævende, forventende og dominerende væsener fandt de to arvtagersønner både venskab og skæbnefællesskab. I sin bog fra 1990, 'Far, Søn & Co.', skriver Thomas Watson JR.:

"Jeg fik en god ven i IBM's bestyrelse, Mærsk Møller, som arbejdede under næsten samme betingelser med sin far. Hans far havde grundlagt et af verdens største shippingfirmaer, A.P. Møller Inc. i København, Danmark, og Mærsk formodedes at følge efter ham. Den gamle Hr. Møller var omkring 90, og han skulle på hospitalet, fordi han blev stadig svagere. Men så spang han ud af sengen og tog ind på kontoret for at vælte alle de ordrer, Mærsk havde givet. Mærsks kone fortalte mig engang, at hvis Hr. Møller havde levet fem år til, var det Mærsk, der var endt på hospitalet. Men Mærsk fandt sig i det, fordi han nærede den samme store hengivenhed for sin far, som jeg for min."

Arnold Peter Møller døde 12. juni 1965. En måned senere fyldte Mærsk Mc-Kinney Møller 52 år. 52 år! Så længe havde faderens ord været lov.

I bogen 'Myten Møller' beskriver købmand Hermann Salling det i erhvervskredse legendariske møde mellem ham selv og AP. Møller, hvor aftalen om, at AP. Møller skulle gå ind i detailhandlen, kom på plads alene på baggrund af nogle nedskriblede tal på bagsiden af en kuvert. Mødet fandt sted året før, A.P. Møller døde.

"Under det møde hilste jeg i øvrigt for første gang på Mærsk Mc-Kinney Møller. Han stak nemlig hovedet indenfor under mit møde med hans far. 'Undskyld, jeg forstyrrer', sagde han til sin far, 'men jeg synes lige, du skal vide, at jeg går ned i rederiforeningen nu.' Og så lukkede han stilfærdigt døren efter sig." Året efter trådte sønnen Mærsk ud af sin fars skygge og overtog selv roret. Fra starten var der ingen tvivl om, at Mærsk Mc-Kinney Møller kunne klare jobbet. Og at han i den grad levede op til forventningerne.

Artiklen fortsætter på næste side... 

Hengivenhed. Hustruen Emma og Mærsk Mc-Kinney Møller blev gift i 1940. Af hensyn til hendes gigt er deres hos i Charlottenlund bygget i ét plan, så der ikke er et eneste trin i hele huset. På arbejdet foretrækker skibsrederen dog trapperne frem for elevatoren.

I LØBET AF DE SIDSTE 37 ÅR
 - i opgangs- såvel som i nedgangstider - har Mærsk McKinney Møller formået at gøre faderens livsværk, en i bund og grund veldrevet international vognmandsforretning, til en gigantisk global forretning med svimlende stor indtjening og omsætning. For selvom der udadtil og officielt var tronskifte i 1993 i AP. Møller-gruppen, da skibsreder Jess Søderberg overtog Chief Executive-kontoret på Esplanadens sjette sal, så har Mærsk Mc-Kinney Møller flyttet faderens gamle skrivebord ind i et mindre lokale på samme sal, hvorfra han stadig daglig følger sit livsværk på nærmeste hold som bestyrelsesformand.

Men hvad er det, han kan? Hvad er det ved hans person, der gør, at det A.P. Møller'ske regelsæt om 'rettidig omhu', om 'lønsomhed', om at 'den, der har evnen, har også pligten' og om at være 'second to none' ikke bare er tomme klicheer, men benhård, daglig virkelighed? En af hans mange forcer er, at han med sit karismatiske, krævende væsen og sin vilje til selv at foregå som et ulasteligt eksempel formår at få de ansatte til at yde deres allerbedste.

Kilder formulerer det således:
"Han er et hestehoved foran alle andre. Hver gang der kommer et nyt skib til flåden, så lærer han alt om det og husker det oppe i hovedet. Han har en fabelagtig hukommelse og en fabelagtig næse for forretninger. Og han har også næse for, hvornår der ikke skal gøres forretninger, hvilket er mindst lige så vigtigt."

"Han vil have succes med alt, hvad han laver. Og det smitter af på de ansatte. Mange overser den styrke, AP. Møller-gruppen har i sine trofaste fuldmægtige. I hver eneste afdeling rundtom i verden sidder der en 10-12 fuldmægtige, der aldrig avancerer i systemet, men som har en kæmpeindsigt på hver deres felt. De er virkelig trofaste."

"Han er ikke en mand, der går på kompromis. Aftaler skal være til gavn for begge parter, og han er hæderligheden, redeligheden og ærligheden selv."

"Hvis en AP. Møller-medarbejder får noget at vide, så gør han det. Jeg kan huske engang, vi var på en firmaudflugt, en cykeltur var det. Og da der blev sagt, at nu skal vi af sted, så rejste alle sig op på samme tid. Der var ikke noget med, at man skulle sige det to gange, fordi folk lige skulle snakke færdig."

"Det er en ære at arbejde for Mærsk, det mener alle. Det er jo fantastisk, at det er lykkedes at få den følelse frem i så mange tusinde medarbejdere. Jeg følte også, det var en ære. Derfor ser man fra første dag de helt unge knokle til klokken ti om aftnen."

"Han er myreflittig. Han har en høj arbejdsmoral og er et meget etisk menneske. Jeg tænker tit: 'Hvad ville Hr. Møller have gjort i den og den situation?' Og jeg prøver at efterleve hans budskab om at tænke sig om i tide."

"Alle, der har arbejdet i A.P. Møller, og som har haft kontakt med ham, har en enorm respekt for ham. Han er simpelthen et fantastisk foregangseksempel. Han er et utroligt arbejdsjern - dengang han sad i IBM's bestyrelse fx, fløj han til USA om mandagen for at sidde til møde derovre og var tilbage på arbejde tidligt onsdag morgen. Og når han kunne gøre det, så kan andre også. Han er et ideal for alle medarbejdere, helt ned til den alleryngste. De vil gerne være som ham."


Endnu en dag på kontoret. En ganske almindelig milliardær på vej til arbejde.

Men Mærsk Mc-Kinney Møller er også et meget sammensat menneske. Et menneske, man langtfra 'ved, hvor man har'. For år tilbage skulle en medarbejder således mødes med Hr. Møller om søndagen. "Det er jo søndag, De havde da ikke behøvet at tage slips på," var hans kommentar ved synet af den korrekt klædte medarbejder. Om bemærkningen var ironisk, fandt medarbejderen aldrig ud af. Men den kunne have været det, eftersom Hr. Møller selv havde butterfly på den dag.

Han beskrives som sarkastisk og som en mand om ikke med humor, så i hvert fald med humoristiske evner. Men selv i sin humor kommer hans magt til udtryk.

"Hvis man griner hos Mærsk Mc-Kinney Møller, så er det kun fordi, han har grinet først, hvis du forstår .. . " som en kilde udtrykker det.

TVIVL HERSKER DER til gengæld ikke om, at Hr. Møller gennem årene har været streng og krævende over for sine medarbejdere. Hans røffel uddelinger kan have form af rene nedpilninger.

"Dengang han selv sad for enden af bordet til morgenmøderne - nu er det jo Jess Søderberg - havde møderne karakter af afhøringer. Han spurgte, og så svarede man. ALLE var nervøse for de møder. Og når man kom ind til ham, så satte man sig aldrig ned, før man blev bedt om at gøre det. Og det gjorde man ikke altid. Så kunne man stå der foran ham i op til en halv time," siger en kilde.

Men lever man til gengæld op til hans forventninger, nærer han samtidig omsorg for hver enkelt medarbejder. Et forhold mellem chef og ansat, der kunne have sit udspring i Mærsk Mc-Kinney Møllers eget forhold til sin far. I hvert fald ligger 'far-søn'-temaet snublende nært i den 'opdragelse', man som ansat i A.P. Møller-gruppen udsættes for.

"De ansatte kan få en ordentlig røffel. Men kommer man selv med et problem, så er han parat til at løse det. Har man derimod fejet et problem ned under gulvtæppet, så falder der for alvor brænde ned. Det ved medarbejderne, og det giver dem en enorm respekt for ham," siger en kilde.

"Hr. Møller er streng, men samtidig er han også meget omsorgsfuld over for sine medarbejdere. Hvis det går galt for en medarbejder, er han parat til at betale ophold for, at vedkommende kan få behandling, eller han henvender sig personlig eller skriver personlige breve til dem. Lige så iskold og benhård, han er i forretninger, lige så omsorgsfuld er han over for sine medarbejdere," siger en anden.


Til nytårskur hos dronningen i 1986 i selskab med tidligere statsminister Poul Hartling.

Hr. Møller har desuden evnen til at omstille sig på rekordtid. Til at kontrollere og bruge sine forskellige sider. Som en kilde siger:

"Når et skib fx skal døbes, kan han godt være på slap line og være galant over for damerne og den slags, men når han kommer tilbage på kontoret, bliver han en anden."

En anden bemærker:

"Han har to sider. Han kan være barsk, kontant og krævende til det ekstreme. Men samtidig kan han også være virkelig charmerende og fx holde vittige taler."

Sin rigdom til trods er Mærsk Mc-Kinney samtidig et forholdsvis beskedent menneske. Milliarderne er aldrig blevet brugt på hverken tant eller trofæer. Sammen med sin kone Emma bor han på Mosehøjvej i Charlottenlund i et relativt beskedent hus. Derudover ejer han Bramsløkke Herregård ved Nysted på Lolland, der i forhold til, hvad der findes rundtom i landet af godser og herregårde, ikke er en prangende besiddelse.

Artiklen fortsætter på næste side...
Balletaften på Glyptoteket i 1978. Mærsk Mc-Kinney Møller og fru Emma i samtale med statsminister Anker Jørgensen.

DET ENESTE, HAN
 ifølge kilder bruger mange penge på, er at sejle. Det gør han bl.a. om bord på båden 'Klem VII', den syvende i rækken med samme navn. KLEM er forkortelsen for døtrene Kirsten og Leise, samt for Emma og Mærsk. Den yngste datter, Ane, var ikke født, da bådenes navnetradition begyndte. Yachten holder til i Skovshoved Havn, og den ansatte, der bestyrer båden, må i sæsonen aldrig befinde sig mere end 30 min. fra havnen. Når Hr. Møller vil sejle, så vil han sejle.

Det sammensatte gør sig også gældende i Mærsk Mc-Kinney Møllers forhold til fædrelandet. Ifølge kilder nærer han dybe, sentimentale følelser for både kongefamilien og for Danmark. Men gennem mange år har han ikke følt den kærlighed gengældt.

Dilemmaet udspringer bl.a. i det faktum, at Mærsk Mc-Kinney Møller overtog magten efter faderen blot tre år før, ungdomsoprøret for alvor gik i gang i 1968. Op gennem 70erne og helt frem til årene efter Murens fald i 1989 var begreber som 'kapitalist' og 'profit' fyord i mange medier og i offentligheden herhjemme. Mærsk Mc-Kinney Møller repræsenterede fuldt ud dem begge. At tjene så mange penge, som han og A.P. Møller- gruppen gjorde, fremstod ganske enkelt suspekt.

I sin forretningsform er han mere amerikansk, end han er dansk, slår en kilde fast. Og det faldt heller ikke i god jord i perioden under Vietnamkrigen, hvor USA var udsat for hård kritik.

At A.P. Møller i 70erne af skattehensyn planlagde at flytte ejerfonden til Liechtenstein, hjalp heller ikke på forholdet mellem Møller og mange af de danske medier.


Statsminister Poul Schlüter vises rundt ved indvielsen af Thyra-feltet i 1984.

MEN EFTER MURENS fald og Golfkrigen skiftede verdensbilledet. Og således også mange mediers dækning af A.P. Møllergruppen. Mærsk Mc-Kinney Møller er i dag i den grad beundret både af erhvervsfolk og almindelige danskere. Folkekær til en vis grad er han vel blevet, men aldrig folkelig.

Indimellem har det været hård kost for Hr. Møller at se sig selv og sit livsværk omtalt negativt. "Han er meget, meget ømskindet over for sit navn og sin virksomhed. Hvad angår familiens, firmaets, faderens og sit eget navn er han meget ømfindtlig," siger en kilde.

Alle kender til det, der skete, da Berlingske Tidende skrev en række artikler, der i sin vinkling stillede spørgsmålstegn ved faderens nationale sindelag under Anden Verdenskrig: Mærsk Mc-Kinney Møller solgte firmaets store aktiepost i avisen, hvilket banede vejen for, at Danmarks ældste avis i dag via Orkla er på norske hænder. Færre er måske bekendt med, at et lignende - om end langt mindre dramatisk - scenario udspillede sig for 22 år siden. Op gennem 50erne og 60erne havde faderen A.P. Møller købt aktier i Politiken A/S. Men pga. avisens vedvarende negativt vinklede journalistik besluttede Mærsk Mc-Kinney Møller at sælge samtlige aktier tilbage til Politiken-fonden. Vel at mærke med et kurstab på omkring en mio. kr. til følge.

Fem år forinden havde hans hustru Emma forfattet et vredt læserbrev til Politiken, hvori det hed:

"Det fine resultat koster et enormt arbejde fra alle hos A.P. Møller, men måske især fra min mand, som faktisk slider sig selv op, og for hvad? For nærmest at blive skældt ud og omtalt hånligt, fordi man tjener så mange penge og hårdt tiltrængt valuta til landet."

Modvind har Mærsk Mc-Kinney Møller også oplevet, når han gennem sine fonde har givet offentligheden gaver. Ofte har gaverne haft karakter af 'an offer you can't refuse.' Sådan har flere i hvert fald følt, hvad angår det enorme, milliarddyre Operahusbyggeri på Dokøen, der foregår i øjeblikket. Og sådan var folkestemningen også, da Hr. Møller besluttede at give København den engang så omstridte Amaliehave, der blev indviet i maj 1983.

For Hr. Møller er egenrådig - også hvad angår sine gaver til offentligheden. Sine store gaver giver han ikke bare. Han vil gerne bestemme til hvad, og hvordan de bliver brugt. I øjeblikket kører der således en disput mellem Operahusets arkitekt Henning Larsen og Hr. Møller.

Ifølge kilder vil sidstnævnte have Per Arnoldi indover, og det vil Henning Larsen ikke.

Kilder siger:

"Hans holdning er, at Operahuset skal være det bedste, og at det skal være færdigt. Han lytter til alle tilgængelige eksperter, og så skærer han igennem og tager en beslutning. Det er hans måde at gøre det på i erkendelse af, at tingene ikke kommer nogen vegne, hvis der er for mange møder og udvalg om det ene eller det andet. Og så beskæftiger han sig meget med detaljen.

Nogle vil nok synes for meget. Men parolen er: 'No effort to great, no detail to small.'

Han går så meget op i det, fordi Operahuset er et monument for ham selv, for faderen og for firmaet."


Til nytårskur hos dronningen i 2002 i selskab med statsminister Anders Fogh Rasmussen.

PÅ DET FØLELSESMÆSSIGE plan er det dog familien, Mærsk Mc-Kinney Møller går mere op i end noget andet. Bl.a. derfor står Villa Anna - faderens barndomshjem i Svendborg - i dag fuldstændig urørt. Huset benyttes kun én gang om året, når bestyrelsen i A/S Dampskibsselskabet Svendborg spiser frokost efter generalforsamlingen.

"Mærsk Mc-Kinney Møller er den mest hengivne ægtemand, der findes. Og der er en sjælden varme hos ham over for familien. Han er ikke typen, der går rundt og giver krammere. Men familien spiller en enorm rolle for ham, ligesom hans rødder gør det. Han føler sig forpligtet af slægten," fortæller en kilde.

Med det stærke far-søn-forhold, der gennemsyrer både personen Mærsk Mc-Kinney Møller og hans virksomhed, kunne man tro, at han har følt det som et nederlag ikke selv at have fået en søn, men i stedet de tre døtre Kirsten, Leise og Ane. Men som en kilde bemærker: "Han har altså efterhånden haft nogle år til at vænne sig til tanken."

To af familiens svigersønner har dog været gennem den A.F. Møller'ske mølle - Leif Arnesen, tidligere gift med Leise Mc-Kinney Møller, og Mikael Olufsen, der er gift med Kirsten Mc-Kinney Møller. For Leif Arnesens vedkommende stoppede forholdet til Esplanaden, da parrets ældste søn døde af et hjertestop under en løbetur, mens Mikael Olufsen i 1991 gik fra A.P. Møller-gruppen til fordel for et job som direktør for Toms Fabrikker.

Men slutter familiedynastiet så, når Mærsk Mc-Kinney Møller dør? Sandsynligvis ikke. I dag sidder både Ane og Leise McKinney Møller som bestyrelsesmedlemmer i de to bestemmende selskaber, A/S Dampskibsselskabet Svendborg og A/S Dampskibsselskabet af 1912, ligesom de begge er med i bestyrelserne for de fonde, der til sammen ejer over 50% af de to selskaber.

"Der løber tykt skibsblod i den familie," siger en kilde og fortsætter: "Jeg tror, at Ane Mc-Kinney Møller kommer ind som bestyrelsesformand efter Mærsk. Man kan i hvert fald ikke udelukke det. Eller også bliver et af de mange børnebørn med tiden et godt emne. Uanset hvem det bliver, så er det helt sikkert, at det bliver den mest kompetente."

Og den 89-årige hovedperson selv, myten over alle i dansk erhvervsliv, denne legendariske lovlige godfather, hvornår har han tænkt sig at stoppe? Skal han ikke snart til at gå af for at få tid til at forsone sig med tanken om, at han skal dø?

"Han tænker ikke på, at han skal dø. Ikke endnu," siger en kilde, der har dette kvalificerede bud på, hvornår Mærsk Mc-Kinney Møller endelig lader en anden overtage roret:

"Jeg tror, han går af i 2004. Sammen med sin far Peter Mærsk Møller startede A.P. Møller firmaet i 1904, så til den tid er der tale om 100 års-jubilæum. Men ikke bare det. A.P. Møller-gruppen vil om to år måske være det eneste firma i verden, der igennem 100 år kun har været drevet af far og søn. Det er en helt særlig rekord. Mon ikke Mærsk Mc-Kinney Møller gerne vil have den med?"  

Navnene på samtlige kilder, der optræder i denne artikel, er redaktionen bekendt.   

Se, hvad vi ellers skriver om: Erhverv og Portræt