Nu sker det: Jeg befinder mig i den fase af mit liv, hvor bryllupperne kommer som myggestik i juli: pludselige, vedvarende og ret svære at slippe udenom.
Og jeg har opdaget, at det er en fremragende undskyldning for at købe noget, jeg egentlig ikke har brug for, men virkelig gerne vil have: et jakkesæt fra det forrygende Husbands i Paris.
Dobbeltradet. Sharkskin grey. Brede bukser. Så præcist skåret, at man får lyst til at rette ryggen bare ved at se på det.
Det ligner noget, man har på, når man træder ud af en glinsende, sort bil og ind i et afgørende møde, man allerede har vundet på forhånd.
Det ligner også noget, en meget tynd franskmand ville have på, mens han knuser dit hjerte over et bistroglas fyldt med Beaujolais og derefter går op i sin lejlighed og skriver en novelle om det.
Det ligner noget, der kommer til at gøre ondt på min pengepung, og sådan må det være.
Og ja, jeg ved godt, man ikke må overskinne gommen. Men han skal nok få sin dag. Jeg skal bare lige have mit øjeblik. I gråt uld. Med virkelig bredt revers.
Og hvad tager man så på fødderne til sit ekstremt franske, lettere teatralske sæt? Hvad siger: ’Jeg respekterer denne højtidelige ceremoni, men I må også godt rose mit lidt alternative skovalg?’
Svaret er: slippers. Ikke sutsko. Slippers.
Gerne Our Legacys bud på sådan nogle, der har det skønne navn ’Cigarr Slipper’. Sorte, blanke, totalt fladbundede og med den helt rette balance mellem elegance og karakter.
Er de rare at have på i længere tid? Næppe. Er de praktiske, når man står på en plæne og forsøger at balancere en buffettallerken? Absolut ikke. Men de trækker Husbands-sættet ned på et niveau, hvor det i en sommerbryllupskontekst hører til.
Og ja, så har de jo den afledte effekt, at man også kan tage et par flotte skiftesko med.
Det er svært at finde hverdagstøj til mænd, som har kant. Det hele er sgu meget navy og klassisk. Og det er jo et resultat af, at så mange mænd simpelthen klæder sig kedeligt, for at sige det lige ud.
