Pavlova med abrikoskompot
Opskriften er til 4 personer


2 æggehvider
125 g rørsukker
1 tsk. maizena
½ tsk. hvidvinseddike
1½ dl piskefløde
1 håndfuld pistacienødder

Der skal laves 4 marengsreder: Pisk æggehviderne, til de skummer og tilsæt så sukker lidt ad gangen, mens du pisker videre. Vend maizena og eddike i æggehviderne, når de er helt stive.

Form 4 reder af marengsen på en bageplade med bagepapir, og lav en fordybning i hver. Sæt dem i ovnen ved 180 grader, og sænk derefter varmen til 150 grader.

Bag dem videre i 25-30 minutter, sluk så for ovnen. Lad marengsene køle af i ovnen. Pisk fløden stiv, og hak pistacienødderne groft. Servér hver marengsrede med en klat flødeskum, lidt abrikoskompot og drys af pistacienødder.

Abrikoskompot:

180 g tørrede abrikoser
½ dl Cointreau
1½ dl kogende vand
½ citron ½ vaniljestang

Læg abrikoserne i blød i Cointreau og hæld det kogende vand over. Lad dem trække i 30 minutter. Tag nogle af abrikoserne fra, og hæld resten inkl. væske i en gryde. Brug en stavblender til at blende det sammen, og kom så de hele abrikoser i.

Pres saften af den halve citron, og tilsæt den. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og tilsæt dem samt den flækkede stang. Kog det hele sammen ved lav varme til en koncentreret kompot i ca. 10-15 minutter ved middelvarme.

Lad kompotten køle af, og fjern vaniljestangen. Hvis abrikoskompotten er blevet for fast i det under afkølingen, kan den røres op med lidt vand eller Cointreau.

Tip: Maizena og eddike bruges for at stabilisere marengsen, så den holder bedre og ikke væsker. Du kan i øvrigt sagtens lave marengsen dagen før, den skal bruges. Pistacienødderne skal i naturligvis være usaltede til en dessert som her.

Se flere opskrifter på næste side...Havregrynscookies med tranebær og mandler
Opskriften er til 36 stk.


100 g mandler 1
60 g smør
160 g hvedemel
2 tsk. bagepulver
½ tsk. kanel
1 tsk. vaniljesukker
275 g lyst muscovadosukker
2 store æg
150 g havregryn
125 g tørrede tranebær

Hak mandlerne groft. Sørg for, at smørret er blødt. Kom alle ingredienser i en skål eller røremaskine, og rør det sammen til en tyk dej. Form cookies ved at fylde 1 teske med dej og skrabe dejen af med en anden teske.

Denne portion passer med 3 bageplader med 12 cookies på hver. Lav plads imellem kagerne, for de flyder lidt ud under bagning. Bag kagerne i ovnen ved 180 grader i ca. 10 minutter. Når kagerne er færdige, skal de stadig virke lidt bløde i midten, men være gyldne i kanten.

Lad kagerne køle ned, og opbevar dem derefter i lufttæt beholder.Citronpolentakage med chrunchy rosmarinsukker
Opskriften er til 1 kage


2 øko-citroner
175 g smør
175 g sukker
3 store æg
100 g polenta
150 g hvedemel
1½ tsk. bagepulver

Riv skallen på citronerne fint, og pres saften af 1 af dem. Beklæd en almindelig springform på ca. 23 cm med bagepapir. Pisk blødt smør og sukker sammen, til det bliver lyst og luftigt. Tilsæt æggene 1 ad gangen. Tilsæt polenta, hvedemel og bagepulver samt citronskal og -saft, og rør dejen godt sammen.

Hæld dejen i formen, og bag kagen midt i ovnen ved 170 grader i ca. 40 minutter. Tjek kagen undervejs. Den er færdig, når den føles på én gang fast og svampet (men ikke blævret), når du trykker let på midten.

Tag kagen ud af ovnen. Fordel en topping af rosmarinsukker over den varme kage, og lad den stå og køle af. Glasuren stivner til et tyndt, gennemsigtigt lag, som giver et dejligt knas, når du skærer kagen ud.

Topping:

1 håndfuld frisk rosmarin
1 citron
4 spsk. sukker

Skyl, afdryp og hak rosmarinen. Pres saften af citronen. Rør saft, rosmarin og sukker sammen.
__________

SE OGSÅ: Yoghurtmousse med hasselpraline
SE OGSÅ: 4 klassiske desserter til en sød weekend

Bliv ven med gastro på facebook »