Christopher åbner op om privatlivet i ny dokumentar: ”Ikke alle kommer til at tænke, at vi er fantastiske”

Sidste år stod Christopher i et backstagelokale i Los Angeles og havde lyst til at sparke en hundehvalp lige i hovedet.

Ad skæbnens uransagelige veje førte en hovedrolle i Netflix-hittet ‘A Beautiful Life’ til et internationalt gennembrud for sangeren. Til et soundtrack af fanskrig jagtede han drengedrømmen om at slå igennem. Inden vinduet atter lukkede.

For at veksle potentiale til popstjerne-status havde han trykket speederen så gevaldigt i bund, at han i lange perioder levede på landevejene og agerede FaceTime-far for sine to døtre og distance-husbond for sin partner Cecilie Nissen Haugaard.

Lige dér, backstage i LA, var verdensturneen og hjemveen ved at knække det ellers altid smilende energibundt. I en ny dokumentar, der hedder ’A Beautiful Real Life’, åbner Christopher og hustruen op for de to år, hvor popstjernen eksploderede og familielivet var i ubalance.

Hvis Christopher har lyst til at sparke hundehvalpe, skjuler han det godt, da han og Cecilie Nissen Haugaard dumper ned i den beige sofa i en suite på Hotel Sanders.

Begge er afslappede. Den pressede periode er godt bag dem. Nu er de mere præget af nerver. Der er få dage til, at dokumentaren udkommer og de er lige dele spændte og nervøse for, hvordan publikum modtager den.

Hvorfor har I valgt at lave den her dokumentar og vise jeres liv?

Christopher (CH): ”Jeg havde behov for at vise et ægte liv, bagsiden af medaljen. Publikum ser ikke alt det hårde arbejde og savnet, de ser kun, at man fyrer den af på scenen foran en masse mennesker. Så vi havde behov for at vise, at der er ægte mennesker bag dem, de troede, de kendte.”

Cecilie (CE): ”Det var nervepirrende at dele ud af sit privatliv, det mest sårbare og kæreste vi har og give det på et fad til folk og sige: ‘værsågod, ha’ en holdning til det’. Men efter at have set dokumentaren, var det det hele værd, fordi den viser det hårde og autentiske.”

Er I nervøse for udgivelsen og modtagelsen af dokumentaren?

CH: ”Ja, for der er ikke den distance, som der var med ‘A Beautiful Life’ (Christophers hovedrolledebut, red.), eller når man udgiver musik, fordi det her er os som personer, det er vores liv. Vi er lykkedes med at vise vores ægte liv, men folk kommer til at have en holdning og efter 10 år i branchen ved jeg også, at ikke alle kommer til at tænke, at vi er fantastiske.”

Dokumentaren følger jer over næsten to år, hvor man ser dig, Christopher, få et internationalt gennembrud og turnere i USA og Sydkorea, udgivelsen og modtagelsen af din bog ’Instagrim’, Cecilie, alt imens I også har to børn. Hvordan var det at se tilbage på den tid?

CE: ”Det er vanvittigt at se på. Man ser det og tænker ‘wow, det var det mest pressede år i vores liv’. Gud ske tak og lov er vi et bedre sted. Vi lever et privilegeret liv, men det var en periode, hvor Christopher fik nogle store muligheder, vi havde lige fået barn nummer to, og vi var pressede, for det skete alt sammen på samme tid, så når jeg ser dokumentaren, ser jeg en presset Cecilie, og jeg har omsorg for hende.”

Kan I huske jeres første reaktion, da I så den?

CE: ”Jeg havde fortrængt meget af det, men det var fedt at se, at det var en autentisk og ufiltreret dokumentar og ikke reality, hvor det hele var sukkersødt. Lige meget hvor meget du forsøger at vise den ægte side som influencer, så vil det være iscenesat, men det her er vores liv.”

CH: ”Det overraskede mig, hvilke scener de havde valgt at lade fylde. Dokumentaren viser det hårde arbejde, savnet og alt det, man ofrer, som man ikke ser på Instagram. Du får lov at se, at vi er ude på dybt vand, det hele er ikke bare rød løber og Skanderborg Festival.”

Livet som musiker er også at være far over en skrattende FaceTime-forbindelse.

CH: ”Jeg var et sted, hvor jeg følte, at jeg skulle gribe chancen og trykke på speederen, og Cecilie støttede mig. Det var fedt, men det var også noget helt andet, da jeg stod i det og var væk i lang tid. På et tidspunkt var det ikke sjovt længere.”

CE: ”Vi lærte, at vi skal være bedre til at planlægge og have nogle åndehuller. Christopher var væk i syv, otte måneder, og nåede ikke at trække vejret og lande, før han skulle noget andet, og imens var der to børn, der ville have deres far, og mig, der ville have min mand. The sense of urgency er voldsom i musikbranchen, men det er okay at læne sig tilbage og holde en pause.”

Nu er I på den anden side af den intense periode. Var det værd at gå efter drømmen?

CH: ”Ja, det har givet mig en ro at være ude at prøve at være på USA-tour. Det har givet mig følelsen af, at det ikke er for en værd pris, og den ro, kunne jeg kun få ved at prøve det og have de oplevelser i rygsækken. Men jeg blev nødt til at mærke, at det ikke var sjovt, at jeg var mæt. Det er ikke liv eller død længere.”

Føler du, Cecilie, at du har været nødt til at pause dine egne ambitioner og drømme?

”Uden tvivl. Og det har også været en proces at nå frem til, at det er helt okay. For vi er en familie, vi er en enhed, og det er en kæmpe kærlighedserklæring til dig, at jeg vil støtte dig på den måde. Og jeg ved, at du vil gøre det samme som mig,” siger Cecilie Nissen Haugaard og læner sig ind mod Christopher.

Nu kommer dokumentaren sammen med et album og en turné. Er der ikke gearet op til, at det hele eksploderer på ny, og hvad vil I gøre anderledes?

CH: ”For to år siden sagde jeg ja til alle tilbud, fordi jeg følte, at muligheden endelig var der. Men det var tæt på at knække mig, og i slutningen af dokumentaren ser man også, at jeg udskyder min Europaturné, fordi jeg havde mistet perspektivet. Pludselig står man i Chile og kigger på Andesbjergene, men man kan ikke få mere ind, man kan ikke processere det. Det var første gang i min karriere, jeg stoppede op og sagde, det føles ikke rigtigt. Vi kommer til at gøre det anderledes nu, jeg vil gerne turnere, men det skal være på mine præmisser.”

Det er jo et meget anderledes liv, I lever, hvad kan andre få ud af dokumentaren?

CH: ”Jeg håber, at folk kan relatere til det med at være i ubalance mellem karrieren og familien, og blive inspireret til at gå efter deres drømme. Men at alting har en pris, hvis man gerne vil lykkes med noget, som jeg har gjort med musikken.”

Har I lært noget nyt om hinanden, eller var der noget, der overraskede jer ved hinanden efter at have set dokumentaren?

CH: ”Der er nogle samtaler, hvor jeg tænker, det kunne jeg godt have håndteret bedre.”

CE: ”Det var vildt at se de scener, jeg kun hørte over telefonen. Lige meget hvor meget vi snakker, kan du ikke genfortælle alt, så at se hvor meget du knokler, det gav mig en stor omsorg for dig. Og en større forståelse for, hvorfor du har brug for at lade op, når du kommer hjem.”

CH: ”Der er også nogle scener, hvor man ser, der er helt slukket i mine øjne. Det var ubehageligt at gense.”

Det er en benhård form for parterapi at gennemgå alt det og skulle konfrontere det bagefter. Hvad var det hårdeste øjeblik?

CH: ”At være væk fra min familie i så lang tid og savne dem og samtidig miste sig selv og være numb. Bare være ligeglad om det gik godt eller dårligt.”

CE: ”At være ude af sync. Vi var et sted, hvor vi havde brug for hinanden mere end nogensinde før, men vi var ude af frekvens.”

Hvad var det sværeste at dele ud af i dokumentaren?

CH: ”Børnene og at de skulle filmes.”

CE: ”Det havde vi mange snakke om. Men det er blevet smagfuldt og respektfuldt.”

Er der noget, I ville ønske, ikke var med?

”Måske de mange kyssescener. Det bliver lige lidt meget,” siger Cecilie Nissen Haugaard med et smil. 

Dokumentaren ‘A Beautiful Life’ udkommer på Netflix den 27. august.