Ekstreme designs: Denne franske urmager laver ure, der virkelig er ud over det sædvanlige

Ekstreme designs: Denne franske urmager laver ure, der virkelig er ud over det sædvanlige

Nogle urmagere laver ure for folk med dybe lommer. Andre laver ure for deres egen skyld. Vianney Halter hører til i den sidstnævnte kategori. Det har kun gjort hans ure endnu dyrere.

Offentliggjort

HVIS KAPTAJN NEMO havde haft et armbåndsur på i ’En verdensomsejling under havet’, ville det have været et ur af Vianney Halter. 

Den franske urmager har en lang række opsigtsvækkende ure i porteføljen med komplikationer, der spænder over tre-aksede tourbilloner til ure, der regulerer sig selv ved hjælp af resonans. 

Det er et begreb fra fysikkens verden, som opstår, når et system udsættes for en påvirkning med en frekvens, som svarer til systemets egenfrekvens. 

Mest af alt er Vianney Halter kendt for ekstreme ure med industrielle designs, før den slags var en ting – som fx hans Harry Winston Opus 3 samt hans første ur i eget navn, Antiqua, som i 1998 fik den samlede urpresse til at tabe kæben ved urmessen i Basel.