Sponsoreret af Happy Helper

Vi finder Dennis Forchhammer i et kontorlandskab midt mellem skriveborde med skærme og travle mennesker, og her sidder han i dag som direktør i den fremadstormende tech-virksomhed Happy Helper – en virksomhed, der over en kort årrække er blevet danskernes foretrukne platform for privat rengøring. Men for at forstå vejen hertil skal vi tilbage til 2015, hvor Dennis fik idéen til den digitale platform, som på rekordtid har forvandlet sig til et hæsblæsende væksteventyr.

“I min familie stod vi som så mange andre og manglede tid til det hele. Men det var svært at finde nogen til at hjælpe os med rengøringen derhjemme. Det var nede på opslagstavlen i supermarkedet eller ovre på biblioteket, man skulle lede, og det er jo ikke særlig betryggende for nogen,” fortæller Dennis på virksomhedens kontor, som i dag ligger på Gl. Kongevej i København.

3.jpg

Dengang i 2015 var der ikke langt fra tanke til handling, og resultatet blev den succesfulde platform, der bruger teknologi til at sætte strøm til den lokale opslagstavle. Den bliver derved gjort online og transparent, således at den kan udfordre de milliarder af sorte penge, som flyder rundt på det traditionelle marked. Og Happy Helper har i den grad været med til at ændre måden, hvorpå der i dag bestilles rengøring, men på trods af det står de alligevel kun for 1% af det private rengøringsmarked. Rejsen er derfor langtfra slut.

“Det ligner til sammenligning, hvad der skete for takeaway-industrien for 10 år tilbage og frem til i dag. Se bare på Just-Eat, der på få år blev kæmpestore grundet en udvikling af måden, vi i dag bestiller mad på. Alene inden for on-demand rengøring spår man, at markedet stiger med over 50% i løbet af de næste 4 år - en bølge, som vi naturligvis har tænkt os at ride med på. Her har Danmark været et fantastisk test-marked og et rigtig godt afsæt til flere udenlandske markeder, der fortsat er domineret af et meget fragmenteret sort marked og små almindelige rengøringsfirmaer. Vi lever i en verden, hvor de fleste industrier bliver digitaliseret, hvad end det gælder advokater, revisorer eller rengøring.”

Men det har ikke altid været lige let, og en del af besværet har været Dennis´ egen skyld. Det er noget af en udfordring at tage kampen op mod et marked centreret omkring sorte penge, og især når man benytter sig af nytænkende fremgangsmåder.

“Allerede fra den tidlige opstartsfase har vi arbejdet med et princip om at tale med alle mulige folk og organisationer omkring os, og således finder vi løsninger, hvor platformen faktisk løfter opgaven og bidrager med noget til brugerne.”

 

EN VIRKSOMHED MED AMBITIONER OG ET MARKED I VÆKST

Siden den spæde start har det for alvor taget fart – interessen og markedet vokser støt dag for dag. Den oprindelige idé er blevet til en ambitiøs platform, hvor der i dag er gennemført mere end 126.000 rengøringer landet over, og det er altså et tal, som kun vil stige.

Og netop ambitionsniveauet adskiller dem fra så mange iværksættere før dem. De har ikke taget den lette udvej, de har tværtimod taget turen over gærdet, hvor det er allerhøjest. Dette kommer til udtryk i alt fra de små detaljer til drømmene, der aldrig ender – noget som blandt andet afspejler sig i virksomhedens næste skridt, som bevæger sig mod det store udland. Men vejen frem til i dag har været belagt med vilje og dedikation.

“Man skal kravle, før man kan gå. Derfor har vi udført alle de opgaver, der findes indenfor vores platform. Det har også gjort, at vi har en dyb respekt for begge vores brugere, altså både vores Helpers og dem, der booker rengøringen. Det har udmøntet sig i vores kerneværdi, som er at skabe glæde,” fortæller Dennis.

Med udsigt til udlandet som næste etape i Happy Helpers fortælling, er det en travl mand, der sidder midt i kontorlandskabet.  

“Den næste fase i Happy Helper bliver mindst lige så hård og spændende. Men vi har lært utrolig meget løbende og er på flere områder et skridt foran vores konkurrenter, så selvtilliden er i top, og go-to-market-strategien er lagt”

Dennis Forchhammer har måske ikke fået mere tid til familien gennem Happy Helper, men det har mere end 17.000 husstande fået med nogle enkelte klik på happyhelper.dk.