Det er snart ved at være den tid på året.

Tiden, hvor den grå trafik i nogle dage bliver indtaget af vognladninger af kæphøje studenter, der skriger deres berusede livsappetit ud over gader og ind over hække.

Det er fornøjelige dage, både for studenterne og os andre. Man skal i hvert fald være en stivstikker af første klasse for ikke at lade sig smitte af euforien.

Og for de af os voksne, der bliver så fortryllede, at vi ønsker mere end blot parfumen af ungdommens ubekymrethed er der mulighed for at smage den på egne læber – i rå mængder.

Chateau Motel har nemlig lejet 10 militærvogne og arrangeret sin egen studenterkørsel den 16. juni.

Turen, som starter atypisk sent, varer fra klokken 19 og frem til klokken 5 næste morgen, og der vil være masser at væde ganen i.

Her er natklubbens ingrediensliste forud for køreturen:

"10 militærvogne,
10 pulte,
1000L sprut,
10000 øl,
3000 konfettikanoner,
400 romerlys,
1 palle knæklys,
+
400 beskidte huer,
400 dejlige folk,
&
20000 patroner

Hiv fat i Jon, hvis du vil med.
Obligatorisk: studenterhue"

Som det fremgår, er det nødvendigt at medbringe studenterhue, men hvem siger, at det behøver at være din.

Vi ved ikke, hvad det koster at deltage i løjerne, og Jon, det ved vi ikke på stående fod, hvem er. Men det gør du nok, hvis du skulle være interesseret.

Her kan du se Facebook-opslaget for begivenheden.

LÆS OGSÅ: Gymder er det nye Tinder til fitnesscenteret

LÆS OGSÅ: Endelig er det her: iPhonecoveret der kan lave varm espresso

LÆS OGSÅ: Rige børn afslører deres forældres skjulte formuer på Instagram