Apple sneakers

Disse sneakers sælges til minimum 100.000 kroner på auktion

Sjældne sko produceret til Apple-medarbejdere går for skyhøje priser.

Hvis man var klog og heldig i 90’erne, købte man en stak Apple-aktier. Og hvis man oven i købet var så heldig at arbejde for dem dengang, har man måske også fået et særligt par sneakers - kun fremstillet til virksomhedens medarbejdere. Et par af disse sko er nu sat til salg på eBay.

Og som alt andet over-hypet Apple-grej fra dengang går de til sindssyge priser. Ved disse sneakers starter budkrigen ved 15.000 dollars eller knap 100.000 danske kroner, men auktionsstedet regner med, at de kan gå op til 30.000 dollars, eller hvad der svarer til knap 200.000 kroner.

Det lyder måske tosset, men sidste år blev nogle af de ting, som Steve Jobs har gået med solgt til vilde priser. En læderjakke gik til 22.000 dollars, et par jeans til 3.000 dollarss og et Seiko watch til 12.800 dollars.

Salget af de sjældne sneakers går i gang den 11. juni.

LÆS OGSÅ: Her er Silicon Valley-topchefernes sjældne, dyre og skøre sneakers

LÆS OGSÅ: Her er denne måneds bedste sneakernyheder

LÆS OGSÅ: 32 stærke køb til din sommergarderobe

 

Se, hvad vi ellers skriver om: Sneakers og Apple