scroll-down

Tidligere B&O-chef vil tegne en ny samfundskontrakt: ”Virksomheder skal altid foretage avisforside-testen”

Tue Mantoni blev i en ung alder topchef – og sagde så op som 42-årig. Nu, fire år efter, er han aktuel med sin første bog, hvori han forsøger at spore sig ind på, hvordan den danske model kan blive endnu stærkere i fremtiden.

Af Oliver Bodh Larsen
Foto: Dennis Morton
Samfund Euroman

MED EN DEBUTBOG PÅ TRAPPERNE var Tue Mantoni egentlig klar til at trykke på udskydsknappen, da covid-19-pandemien hastigt begyndte at brede sig verden over.

Ingen gider jo læse om andet end corona, tænkte han.

Men i den sorte coronasky viste der sig også et rum til Mantonis bog, ’Samfundskontrakten – en danmarksrejse på jagt efter fremtiden’, for under krisens presserende væsen begyndte debatter om samfundssind og hjælpepakker og empati at rejse sig.

Debatter, der – skåret ind til benet – handlede om forholdet mellem stat og marked, samfund og erhvervsliv, solidaritet og kynisme, og dermed talte direkte ind i Mantonis bog.

”Krisen kommer til at understrege vigtigheden af en stærk og velfungerende samfundskontrakt; at forstå hinanden, at være nysgerrige på hinanden,” fortæller Tue Mantoni og fortsætter: ”Vi har her en kanon god mulighed for at skabe en debat om, hvad det er for et Danmark, vi gerne vil skabe efter corona. Men du kan allerede se nu, at der er en risiko for, at linjerne vil blive meget skarpt trukket op. Hvem har fået hjælpepakker? Hvem skal betale regningen? I dialogen mellem erhvervsliv og samfund viser der sig en smule ridser i lakken, nogle revner i fundamentet.”

Se, hvad vi ellers skriver om: