Ødelagt iPhone

Ødelagt iPhone

Derfor smadrer vi ubevidst vores smartphones

Det er ikke (kun) for at få forsikringspenge.

Forbrugere passer ikke særlig godt på deres smartphones, når en ny model rammer markedet. Det viser en ny undersøgelse, som er lavet på Columbia University i New York. 

Mens mange måske vil tro, at det er med vilje, så vi kan få forsikringspenge for vores gamle telefon, er det i stedet helt ubevidst, at vi begynder at behandle vores elektronik dårligt, når en opgradering er tilgængelig. 

Undersøgelsen viser, at ‘opgraderings-effekten’, som de kalder den, handler om, hvad der er moralsk acceptabelt.

Inderst inde ved vi godt, at vi ikke har brug for en ny telefon, men hvis vores telefon pludselig går i stykker, er vi jo nødt til at købe en ny.

På den måde kan vi retfærdiggøre over for os selv og andre, at vi for eksempel må have fingre i den nyeste iPhone, når Apple lancerer sådan en.

“Vi føler os skyldige, hvis vi opgraderer vores telefon uden nogen grund - men hvis vores nuværende produkt er skadet, har vi en undskyldning for at opgradere uden at virke ødsle,” siger Silvia Bellezza, som er assisterende professor på Columbia University.

Hun fortsætter:

“Vi begynder at bruge vores telefon i regnen eller glemmer den i lufthavnen, uden at vi er klar over, at vores sjuskeri har et underliggende motiv.”

Så selv når vi tror, at vi passer godt på vores elektroniske ting, så er der en større tendens til, at vi ikke gør, når et opgradering er på vej.

LÆS OGSÅ: Nostalgitrip til din iPhone: Super Mario er tilbage

LÆS OGSÅ: Få app-styret varme til dine fødder: Ingen grund til klodsede vinterstøvler

LÆS OGSÅ: Ny iPhone 8 rammer måske markedet allerede næste år