En hvidklædt kvinde danser sensuelt hen over den nyeste Philips-skærm, der står på et podie og lyser op i konferencelokalet i toppen af A’DAM tårnet i Amsterdam. Hendes bevægelser står knivskarpe på den 65 tommer store skærm, der ikke er meget tykkere end en glasrude. Mens den hollandske hovedstad lyser op i aftenhimlen gennem panoramavinduerne, står en stolt Rod White, chefdesigner hos Philips, i sort jakkesæt og hvid skjorte uden slips, og fortæller med drævende skotsk accent om det nye tv’s mange herligheder.
”Dette tv kombinerer den nyeste skærmteknologi med et minimalistisk design, der passer perfekt ind i folks stuer,” siger han til de fremmødte journalister.
Vi er til præsentationen af Philips nye topmodel, der skal hjælpe den hollandske elektronikproducent med at erobre nye andele på tv-markedet i 2018.
Skærmen, som Rod White og hans hold af designere har skabt, er baseret på OLED-teknologi –’organic light-emitting diode’. Det er en skærmteknologi, der består af millioner af små lysdioder af organisk materiale, som giver nye muligheder for at styre lys og farve med stor præcision. Foruden Philips satser bl.a. også sydkoreanske LG og japanske Sony benhårdt på OLED som indmad i fremtidens tv-skærme, og også den nye iPhone X fra Apple er udstyret med en OLED-skærm.
Ifølge Philips er OLED det bedste bud på fremtidens tv-teknologi, men over for dem står verdens største tv-producent, Samsung, med deres QLED-tv, som de lancerede i begyndelsen af 2017.
Q’et i QLED står for ’quantum dot’, som er små kvanteprikker, der øger lysstyrken markant, og gør det muligt at vise flere farver end på en almindelig LCD-skærm. Samsung påstår, at deres QLED kan vise bedre og mere detaljerede billeder end en OLED-skærm. Der er lagt op til krig om pladsen på væggen i verdens dagligstuer.
QLED og OLED
QLED er en teknologi, der anvender såkaldte ’quantum dots’
til at lave billeder med stor kontrast og klare farver. Der er tale om mikroskopiske partikler, der hver især projekterer lys ind på en LCD-skærm, og gør det muligt at vise farvenuancer, som man ikke kan se på en LCD-skærm uden quantum dot. Med QLED er det muligt at lave en mere ren hvid farve og samtidig ramme den helt præcise røde farve på fx en Coca Cola-dåse. Lysstyrken gør desuden, at billedet fremstår helt klart, selv i rum der er meget oplyste. En OLED-skærm består af millioner af lysdioder af organisk materiale, der producerer lys, når der føres strøm gennem dem. Hver lysdiode er en selvstændig lyskilde i skærmen, hvilket gør det muligt at styre farverne i skærmen med stor præcision og lave såkaldt ’ægte sort’. I modsætning til LCD er der ingen bagbelysning i en OLED-skærm, og LG’s nyeste OLED-tv er kun 2,57 mm dyb. I fremtiden vil det både være muligt at bøje og sammenrulle OLED-skærme, hvilket gør teknologien fleksibel i forhold til design og udformning.
F ormatkrige er langt fra noget nyt fænomen i elektronikkens verden. Konkurrerende producenter har gennem de seneste årtier kæmpet om markedsdominansen, indtil den ene måtte hejse det hvide flag og overlade scenen til den anden.
Før OLED og QLED var det LCD eller Plasma, man som køber kunne vælge mellem, når man skulle investere i et nyt tv. Og Plasma tabte, deres skærme er i dag er forsvundet fra markedet.
I midten af 00’erne kæmpede Blu-ray, bakket op af Sony, mod Toshibas HD DVD om retten til at kalde sig dvd’ens afløser, indtil sidstnævnte kastede håndklædet i ringen. Og i slutningen af 70’erne og i begyndelsen af 80’erne var det VHS mod Betamax i historiens mest berømte formatkrig, også kendt som ’Videokrigen’, der varede i næsten et årti.
Selv om der var bred enighed om, at Sonys Betamax producerede bedre billeder, bedre lyd og var mere stabil end JVC’s VHS-bånd, var det alligevel VHS, der løb med sejren. Ifølge både vedholdende og sandsynlige rygter skete det, fordi Sony ikke ville tillade pornografisk materiale på Betamax, mens VHS-bagmændene ikke havde nogen kvaler med at omfavne den eksploderende industri for voksenfilm.
Det hang dog også sammen med, at Betamax-afspillerne var for dyre, og båndet var begrænset til en time, mens VHS havde plads til to. Under alle omstændigheder var det et eksempel på, at det ikke altid er den bedste teknologi, der vinder, når formatkrigene udkæmpes, mener Rasmus Larsen. Han er tv-ekspert og indehaver af flatpanels.dk, der er et af Danmarks største sites for tv-entusiaster.
”I formatkrige, som ikke kun er relateret til, hvad teknologierne rent faktisk kan, er der mange faktorer, der spiller ind,. Det handler i høj grad om markedsføring og pris, om hvordan teknologierne bliver modtaget af forbrugerne, og hvem der indgår de bedste aftaler og alliancer. Tager man fx kampen mellem Blu-ray og HD DVD, blev det afgørende, at de store Hollywood-studier bakkede op om Blu-ray, og dermed var den formatkrig reelt slut,” siger han.
Formatkrigene kan inddeles i to kategorier. Den ene er kampen om at blive det foretrukne forbruger-format, som er problematisk, fordi den begrænser forbrugerens adgang til fx film, hvis nogle udgives i ét format, mens andre udkommer i et andet.
Den anden er to teknologier, som i princippet godt kan eksistere samtidig, men hvor de konkurrerende producenter alligevel gør alt for at bekrige hinanden for at sætte sig på så stor en del af markedet som muligt. QLED og OLED hører til i sidstnævnte kategori, og den kamp kan forbrugerne bedre leve med, fordi deres muligheder for at se tv ikke begrænses, hvis de vælger det ene frem for det andet.
”Det svarer til at vælge mellem en benzinbil og en dieselbil. Hver har deres fordele og ulemper, men der er ingen veje, som du ikke kan køre på med den ene. Det er problemet, når der fx konkurreres på videoformater. Hvis alle Disney-film er i ét format, mens andre producerer i et andet, bliver det både besværligt og dyrt for forbrugerne at få adgang til det hele,” siger Rasmus Larsen.
Svagheder & styrker
Rasmus Larsen, tv-ekspert og indehaver af flatpanels.dk, fremhæver styrker og
svagheder ved de to formater:
OLED
”OLED er en ny teknologi, der stadig er uprøvet, men som sandsynligvis er det næste store fremskridt inden for tv-skærme. Man skal vælge OLED, hvis man vil have det bedste af det bedste og er villig til at betale, hvad det koster. En OLED-skærm har virkelig klare farver, hurtig responstid, bred betragtningsvinkel og kan gengive helt perfekt sort, hvilket gør billedet dynamisk og kontrastrigt. OLED-skærme er dog meget dyre at producere, og derfor er de ofte dyre og forbeholdt producenternes topmodeller. En anden ulempe er, at der er en lille risiko for, at billedet kan brænde fast. Det betyder, at hvis man sidder og ser en bestemt kanal dag ud og dag ind i lang tid, kan man risikere, at omridset af kanalens logo sætter sig permanent i skærmen. Men man skal virkelig se tv i døgndrift, før det sker.”
QLED
”Hvis du primært ser tv i et meget oplyst rum og fx har store vinduespartier
i stuen, vil du få mest ud af et QLED-tv, da de er mere lysstærke end OLED. Billedet bliver mindre hurtigt mat, når det udsættes for lys. Prisen på QLED er også lavere, hvilket gør den mere attraktiv, hvis man ikke absolut skal have den nyeste topmodel på markedet. QLED har de samme grundlæggende fordele og ulemper som en LCD-skærm. Betragtningsvinklen er begrænset, hvilket vil sige, at man helst skal sidde midt for skærmen for at få den optimale oplevelse. Skærmen kan ikke vise helt dyb sort, så hvis man sidder i et mørklagt lokale, vil man kunne se forskel på farven på skærmen og ’rigtig’ sort. Til gengæld gør den høje lysstyrke, at billedet fremstår bedre i lyse rum, hvilket mange menneskers
stuer er i dag.”
Men hvad er bedst? Som køber kan det være svært at gennemskue de mange forkortelser – hvad betyder det, når der står O i stedet for Q?. De mange markedsføringskampagner, der fortæller hver sin historie, gør ikke valget nemmere.
Piotr Herod, der er produktansvarlig for Philips i Europa, forklarer, at den hollandske producent først og fremmest satser på OLED, fordi de anser teknologien for at være QLED overlegen på de tekniske parametre.
”Med OLED får du uendelig kontrast. Det, du ser på skærmen, er ægte sort og klart hvidt, og fordi skærmen består af otte millioner små pixels, vil billedet have flere detaljer end på en QLED-skærm,” siger han.
Hos konkurrenten er Morten Bang, produktspecialist for Samsung i Danmark, ikke overraskende af en anden holdning.
”Vi har valgt, at når vi snakker skærme, der er større end en tablet eller en telefon, så bruger vi quantum dot-teknologi i stedet for OLED. Det gør vi, fordi man får et fantastisk billede i lyse rum. Det er formentlig de færreste, der ser tv i en helt mørkelagt stue med sorte plastikposer på vinduerne,” forklarer han.
Han får dog ikke opbakning fra Rasmus Larsen, der mener, at QLED først og fremmest er et markedsføringsudtryk snarere end en reel ny teknologi, fordi der stadig er tale om en LCD-skærm bag laget af quantum dot-partikler.
”Samsung har lagt et lag af ’quantum dots’ på, men i bund og grund er det stadig en LCD-skærm. OLED er derimod en nyskabende skærmteknologi, en helt ny måde at lave tv-skærme på, og jeg tror, at de fleste eksperter er enige om, at OLED excellerer rent teknisk sammenlignet med QLED,” siger han og påstår, at Samsung har forsøgt at lave OLED, men at de ikke kunne i få gang i produktionen, fordi ærkerivalerne fra LG, der er også er fra Sydkorea, sidder på en række OLED-patenter.
Dem kunne Samsung naturligvis ikke drømme om at købe af konkurrenten, og selv hvis de ville, kunne de næppe få lov. Derfor har de valgt at satse på en anden teknologi.
Men selv om QLED i Rasmus Larsens øjne er teknisk underlegen, kan den stadig være en værdig konkurrent til OLED, særligt på den korte bane. Det skyldes, at OLED er væsentligt dyrere at producere. Derfor er det kun de absolutte topmodeller, der på nuværende tidspunkt er udstyret med den nye teknologi.
Ifølge Rasmus Larsen kommer udfaldet af formatkrigen mellem QLED og OLED først og fremmest til at afhænge af, om prisen på OLED kan sænkes tilstrækkeligt.
”Hvis OLED virkelig får fat, og det lykkes at sænke produktionsomkostningerne så meget, at de billigere tv får OLED-skærme, kan jeg ikke se, hvordan QLED i sin nuværende form skal kunne følge med. Spørgsmålet er så, om det vil lykkes for LG, Philips og de andre at nå dertil, inden Samsung formentlig er klar med næste generation af QLED i 2019 eller 2020.”
LÆS OGSÅ: Bitcoin for begyndere: "Der er stadig et kæmpe uforløst potentiale"
LÆS OGSÅ: Instagram beskyldt for at tilbageholde likes
LÆS OGSÅ: Porno-site afslører hvilken slags porno kvinder ser mest
