Søpavillonens ejere gad ikke feste på deres egen natklub: ”Den manglede kærlighed og kulør”

D’herrer, det er jo ikke gået vores næse forbi, at I, lidt ud af det blå, har rebrandet Søpavillonen. Kan I forklare, hvad der er op og ned i alle de nye navne og koncepter?

Simon Frank: ”Din forvirring siger nok meget om vores lille natpalads. Vi er et hus med højt til loftet og samtidig et sted, hvor kaosset heldigvis altid dominerer. Vi har brugt de seneste seks år på at samle mod til at bygge den, for os, helt perfekte natkluboplevelse. Da vi overtog stedet, løb vi ret hurtigt tør for penge, og i den forbindelse blev underetagen taget lidt for givet.

Ærligt talt tog vi os selv i at elske restauranten og det æstetiske snit, vi havde skabt ovenpå, mere end underetagen. Den manglede kærlighed, varme og kulør og var blevet lidt af et traume for os, som vi ikke ville konfrontere. Vi har altid været hinandens værste smagsdommere og ville ønske, vi havde bygget om langt tidligere.

Der var bare mange faktorer, som lagde en dæmper på det – fx to års coronahelvede, manglende økonomi og et familieliv, vi alle også værner meget om. Men i det sekund, vi fik lov til at låne penge til ombygningen, sprang vi ud i det.”

Hvad var jeres tanke bag ombygningen?

Jon Vanggaard: ”Ja, hvad var det egentlig, vi manglede? Vi manglede at tage ejerskab over natten. Det hele var blevet lidt for homogent og trivielt. Festen var ikke storslået længere. Jo jo, folk havde en middelmådig fest, hvor de kunne danse, men det har aldrig været nok for os. 

Vi vil skabe en oplevelse, som folk – og vi selv – kan tage med hjem. Deraf navnet Natten. Vi tager natten tilbage med en klub, der ikke ser ned på folk, men hvor folk samtidig godt må se op til det, vi skaber. Det skal være en blanding af det forudsigelige og det uforudsigelige. Vildskaben og det autentiske skal tilbage.

Vi skal gøre det, vi er allerbedst til, og det er at sætte mennesker sammen på tværs af etnicitet, køn og holdninger. Det kunne vi ikke, medmindre vi byggede om.”

Det er jo ikke unormalt, at natklubber skifter identitet for at genskabe hypen. Var I begyndt at tabe lidt momentum?

Simon Frank: ”Der var stadig fuldt hus hver weekend, og folk virkede til at hygge sig med festen, men jeg tror mere, det var, fordi de ikke havde andre alternativer. 

Det er første gang, vi har ændret noget, som egentlig fungerede fint. Vi var bare møgtrætte af underetagen og blev nødt til at skabe rammerne om et sted, som vi selv havde lyst til at komme på. Vi gad ikke feste der til sidst, og så ved man, at man har ramt ved siden af.”

Var I ikke tilfredse med klientellet?

Simon Frank: ”Klientellet var blevet meget ungt i takt med, at vi selv er blevet ældre. Jeg har stor respekt for den yngre generation – men vi vil gerne skabe et sted, hvor folk på vores egen alder også har lyst til at komme og feste med dem, som er lidt yngre. 

Det føler vi, at vi har skabt med Natten, kombineret med vores elskede restaurant Babylon. En klub kun med gamle mennesker er dødssyg – men en klub kun med unge er satme også. At kunne forene de sjoveste unge med de sjoveste ældre er målet.”

Hvordan har Københavns klubscene det generelt for tiden?

Jon: ”De seneste 15 år er der sket en ret vild udvikling på natklubscenen, men der er samtidig ikke kommet flere klubber til. Det har gjort, at efterspørgslen er stor, til trods for at flere københavnere samtidig også kigger efter sundere alternativer. Dengang var klientellet på natklubber primært fra Nordsjælland og eliten. I dag har det ændret sig markant.”

Vi har hørt noget om, at Lille Simon igen har fået sin egen bar? (Lille Simon er en mand med dværgvækst, som havde sin egen bar på Simon Lennet og Simon Franks første natklub ’Simons’.)

Simon Frank: ”Lille Simon har altid været en del af vores familie. Efter 12 års skilsmisse er han endelig tilbage i folden, og vi elsker det. Vi forguder ham, og faktisk var det også ham, der lagde grobund for vores første natklub, Simons. Siden Simons lukkede, har Simon arbejdet i Jysk, og det blev han træt af. Han spurgte os, om det snart var på tide, at han kunne få en bar igen – og den henvendelse gjorde os virkelig glade.

Simon er en tæt ven både personligt og professionelt, så den bar er vi ved at få op at stå. Når kulden sænker sig over natten snart, spår vi, at den bar bliver den mest populære på hele natpaladset. Det er der flere grunde til, men en af dem er Simons kompromisløse værtskab. Det er lidt ligesom at blive betjent af Sven fra Berghain (Sven er Berghains meget kritiske og mystificerede dørmand, red.) – man skal lige tage sig lidt sammen og klappe hælene sammen.”

Hvad er det fedeste ved den nye klub, og hvem har egentlig stået for designet?

Simon Lennet: ”Kompleksiteten i den nye klub er på et ambitionsniveau, vi aldrig har prøvet før. Det er en klub med fire forskellige indgange og et helt ocean af forskellige områder med vidt forskellige stemninger og udtryk.

Vi har selv designet plantegningen og det flow, folk gerne skulle kunne opleve, når der festes herinde. Men selve designet er lavet af arkitekterne Mikas Emil og Lasse Grønnerup, som vi har arbejdet tæt sammen med i en lang årrække. De kan noget meget forskelligt, men sammen slår de gnister – og det kan vi bruge. 

Det er en røvsvær proces, for ud af de 40 idéer, man smider op i luften, bliver 30 af dem virkelig ringe, og der skal man have modet til at droppe dem og starte forfra. Vi skal være villige til at ændre klubben løbende. Tør man ikke det, så vil man langsomt dø hen – i alle ordets betydninger.”

Har I andre fremtidsplaner?

Simon Lennet: ”Vi vil vildt gerne lave et hotel i København. Vi har allerede et lille hotel i Sintra, Portugal, men har i virkelig mange år drømt om et københavner-hotel, som københavnerne kunne være stolte af at anbefale. Det skal nok komme snart.”