Prøv Euroman kvit og frit i 14 dage

Dengang de var konger: Et kig tilbage på mediechefernes og studieværternes gyldne tid

Foto: Scanpix

Dengang de var konger: Et kig tilbage på mediechefernes og studieværternes gyldne tid

I midten af sidste årti bevægede rollen som nyhedsvært på tv sig fra neutral oplæser til heftigt markedsført og underholdende personlighed. Værten blev altafgørende for tv-stationernes succes. Men flere kritikere mente dengang, at fokus på form og overflade – og studieværternes likeability – fik indholdet til at skrante alvorligt. I denne artikel fra 2007 gik Hakon Mosbech bag scenen sammen med en stribe af landets dengang førende nyhedsværter, tv-chefer, forskere og værtstrænere.

I disse dage bliver kulturen på TV 2 gransket. Der har været sexisme, magtfuldkommenhed og grænseoverskridende ledelse, og flere navngivne chefer, herunder Michael Dyrby, bliver kaldt ud for dårlig dømmekraft og grænseoverskridende adfærd.

Som et mediehistorisk tilbageblik har vi været i arkiverne og fundet en artikel fra 2007. Den handler om studieværter, underholdning vs. nyheder og ikke mindst fuckability på skærmen i kampen om seernes gunst. Artiklen bringes i sin helhed som den blev udgivet i Euroman dengang.


Resultatet var brun sovs og kartofler, og det skabte nær en stemning af panik.

For omkring to år siden besluttede Danmarks Radio at undersøge, hvordan folk opfattede de forskellige tv-kanaler. Man nedsatte en fokusgruppe, der skulle fortælle, hvilken middagsret kanalerne svarede til.

Og så ventede man i spænding.

Da undersøgelsen var færdig, udløste den mildt sagt overraskelse.

For godt nok blev DR2 forbundet med sushi, hvilket flugtede fint med ledelsens selvopfattelse. Med DR1, den gamle, hæderkronede public service-kanal, blev identificeret med brun sovs og kartofler.

”Ledelsen syntes, det var fuldstændig til rotterne,” husker Vibeke Hartkorn, daværende vært på TV-Avisen.

”Man havde nok håber på at være en fransk Michelin-ret eller noget i den stil, så der var lidt panik hos ledelsen. Men jeg tænkte, at det egentlig ikke var så galt. Brun sovs og kartofler er måske nok traditionelt og gammeldags, men det gør os også trygge. Og hvis noget er vigtigt for seerne, når de ser nyheder, er det tryghed og genkendelse. Man skal ikke desperat prøve at være noget andet, end man er.”

Men ledelsen på DR stoppede ikke op. Den var i fuld gang med en omfattende fornyelse af kanalens nyhedsudsendelser — med massivt fokus på TV-Avisens nyhedsværter. De ansigter, der hver aften taler ind i vores stuer, og som i stigende grad er blevet afgørende for tv-nyhedernes succes.

Lisbeth Knudsen, der var nyhedsdirektør i DR fra 1998 til 2006, forklarer, at seerundersøgelserne hver gang viste, at seerne opfattede TV-Avisens værter som nogle, de blev informeret af, mens konkurrenten TV 2's værter var nogle, man blev underholdt af.

"Det fik DR til at skifte kurs og give værterne en mere selvstændig rolle,” husker Lisbeth Knudsen. "Det var helt tydeligt, at seerne hyggede sig mere med TV 2's nyhedsværter end med DR's. Vi begyndte i højere grad at kigge efter værter, der ikke bare var dygtige journalister, men også havde en meget stærk karisma på skærmen. Folk skulle elske at være på og brænde ekstremt stærkt igennem.”

Forside2.jpg

DR’s nye kurs, der tog fart fra midt i 1990’erne, var led i en massiv udvikling af rollen som nyhedsvært.

En udvikling, som en række fremtrædende tidligere og nuværende nyhedsværter i dag mener bevæger sig i retning af det overfladiske på bekostning af indholdet. Og som måske i sidste ende er i fare for at gøre tv-nyhederne til ren underholdning.

Men først skal vi tilbage til der, hvor det hele startede. Nemlig med den neutralt autoritære oplæser i sort-hvid, der helst skulle være en moden, skolemester-lignende mand, der myndigt prædikede om det, tv-monopolet havde valgt at bringe. 'Den talende saltstøtte', som beskrivelsen lyder fra flere af nutidens værter.

Den første oplæser af TV-Avisen tonede frem i sort-hvid 15. oktober 1965. Et rundt hoved med sirlig sideskilning ved navn Eric Danielsen læste på roligt rigsdansk op i et studie, hvor alt stod stille i grå nuancer. Oplæseren var klædt i den uniform, som skulle danne skole frem til i dag: mørk jakke, afdæmpet slips og nystrøget skjorte.

Herefter tøffede værtsudviklingen videre i lavt gear i godt 20 år indtil 1988, hvor TV 2 med et brag brød DR’s monopol på landsdækkende tv-nyheder og fødte den moderne nyhedsvært.

Nu var der pludselig to nyhedsudsendelser at vælge imellem, og værten blev fuldstændig afgørende for, hvilken kanal seerne valgte. "Efterhånden stod det klart, at folk vælger deres nyhedskanal ud fra det image, værterne giver den," siger Troels Mylenberg, leder af Center for Journalistik på Syddansk Universitet.

"Der ligger utrolig meget branding i de ansigter, der sidder og taler direkte til seerne. De skal have en personlighed og udstråling, så man gerne vil invitere dem ind i stuerne som den ekstra mand ved sofabordet."

Derfor satsede TV 2 fra starten målrettet på det nøgleord, der siden er blevet selve succeskriteriet for nyhedsværter: De skal have personlighed. Og personlighed havde værter som Jens Gaardbo, Line Baun Danielsen og Jes Dorph-Petersen, der hurtigt gjorde TV 2 Nyhederne til landets mest populære.

"Personlighed er en af kerneværdierne i TV 2's værdisæt. Og vi fik det banket ind i hovederne igen og igen. Det var der, vi kunne gøre en forskel," husker tidligere vært Mikael Kamber, der i dag er chefredaktør på JydskeVestkysten.

Nyhedsoplæserne gled således ud af tapetet og blev til nyhedsværter med plads til hyggelige, personlige kommentarer.

EFTER TV 2 havde lagt sig i spidsen med den nye stil, begyndte DR i stigende grad at følge efter. Og i dag er kravet om personlighed helt centralt for begge stationer. Det betyder også, at udseende er essentielt, forklarer Troels Mylenberg. "I udlandet opererer man med begrebet fuckability. Folk skal simpelthen synes, man er lækker, når man er i fjernsynet. Vi ved, at fjernsyn er noget. vi ser med maven. Noget, vi ser, når vi drikker kaffe og slapper af lidt hendøset," siger han og henviser til en amerikansk undersøgelse, der dokumenterer, at hjerneaktiviteten, når du ser fjernsyn, er lavere, end når du sover.

"Derfor må der ikke være noget, der forstyrrer. Hvis slipset hænger skævt, eller håret tjavser, så tænker folk på det. Der skal være så få modhager som muligt – og så må de gerne se godt ud på den der tv-lækre måde."

Værterne skal kort sagt være personlige, men ikke så personlige, at det forstyrrer. Det krav har skabt en stor og flere steder stigende bevidsthed om udseende på de to tv-stationer.

Den tidligere vært Kim Vejrup husker, hvordan der endnu ikke var krav om slips, da han startede på TV-Avisen i 1998.

"Der var ingen formel dresscode. Man kunne have sit private tøj på. Og jeg oplevede da, at man kunne se kostumiererne stå og sige 'åh nej'. når nogen kom i deres eget tøj."

IMG_D1D17A2E2904-1.jpeg

Det er blevet ændret i dag. Michael Dyrby, nyhedschef på TV 2, siger:

"Mændene skal være ret klassiske, nærmest konservative. Der er ikke plads til strikkede sweatere som i 70'erne. Det er blevet mere puritansk og kysk, hvilket nok afspejler tidsånden. Jeg bestemmer tøjet ved store begivenheder. Fx går det ikke med lyserødt slips under 11. september."

Michael Dyrby forklarer, at der også er stramme regler for sproget. Fx er dialekt nærmest bandlyst.

"Du må næsten ikke have nogen dialekt som studievært. Så vi bliver nødt til at øve og træne dem i at være så neutralt danske så muligt. Nu far jeg skældud af alle adjunkterne i Danmark — men jeg er her altså ikke for at bevare dialekterne. Du kan ikke gå og være superjyde uden for skærmen og noget andet, når du er på. Man skal være meget sig selv. For når du bliver presset og glemmer, du er på, så er det dig selv, der træder i karakter. Og så går det ikke at slå tilbage i nordjysk," siger han.

Flere værter er enige om, at man ikke i dag kunne blive vært på tv-nyhederne, hvis man fx har en skæv næse eller på anden måde skiller sig for meget ud fysisk. En nuværende vært har da også for nylig fået fjernet et modermærke i ansigtet, fordi det skilte sig meget ud.

"Nyhedsudsendelser er en rygsøjle i både DR's og TV 2's sendeplan, og det duer bare ikke, hvis en tv-station deler sin kundegruppe i to dele – pga. værten. Nyhedsværten skal accepteres af 80-90 %, af seergruppen," siger tidligere vært og nyhedschef på TV 2 Jens Gaardbo.

Derfor udspiller der sig en benhård kamp mellem de to tv-stationer om de bedste værter. En kamp, der på mange måder kan sammenlignes med fodbold. Ligesom nogle fodboldspillere får højere Iøn end deres trænere, ligger nogle værters løn højere end deres chefers. Og i stil med to rivaliserende fodboldklubber, der jagter de afgørende stjernespillere, har begge stationer et hold af talentspejdere, der spotter kommende stjerner. Hos TV 2 er det bl.a. Jes Dorph-Petersen og nyhedschefen, der konstant overvåger i egne rækker og udenfor. Når et talent så er spottet, bliver han skærmtestet.

Testen er en slags fingeret nyhedsudsendelse, der skal vise, hvordan værten tager sig ud på skærmen. Og det er nærmest umuligt at vide på forhånd. Selv de mest erfarne og dygtige live-reportere kan falde igennem på skærmen.

"Det er nogle af de vanskeligste rekrutteringer. Du kan ikke læse et cv eller snakke med folk. Det helt afgørende er, om kameraet kan lide en, som det hedder i branchen. Nogle virker godt, og andre vil aldrig virke, ligegyldigt hvor meget de træner," siger DR's nyhedschef Ulrik Haagerup.

Når værterne er udvalgt, bliver de oplært af et hold af talepædagoger og værtstrænere, der typisk selv er tidligere eller nuværende værter. Det kan være folk som Jes Dorph-Petersen på TV 2 og tidligere værter som Jens Gaardbo og Lene Johansen. De går efter at finde ind til lige præcis de stærke sider af værtens personlighed, der skal fremelskes. Værterne skal nemlig ikke være ens, men spille på de styrker, de har. Som et fodboldhold, der skal have forskellige typer til de forskellige pladser Der kan være den runde, den skarpe, den intellektuelle og den folkelige.

Michael Dyrby forklarer, at Jes Dorph-Petersen fx er så god til at være på seernes side, at han ofte oplevelses som den 'hyggelige'. Jesper Steinmetz er den 'frække, vakse type', mens Johannes Langkilde er 'ung og fremadstormende'.

Sammensætningen af de nuværende værtshold bliver imidlertid også kritiseret fra flere sider. Der er i stigende grad vægt på yngre værter, lyder kritikken. Og især kvinder over 40 år er nærmest ikke til at finde på de store nyhedsudsendelser modsat i mange af de lande, vi normalt sammenligner os med.

"I dag skal man helst ikke signalere noget gammeldags, fordi idealet er ungt, friskt og anorektisk. Men vi spejler os i nyhedsværterne, og hvis seerne aldrig ser kvinder over 50 i fjernsynet, tror de, at kvinder over 50 nærmest ikke må eksistere — og i hvert fald ikke kan være seje og dygtige," siger Mette Vibe Utzon, tidligere vært på TV 2 og DR.

NETOP FORDI VÆRTERNE er blevet altafgørende for nyhedernes succes, er stationer i stigende grad begyndt at markedsføre dem. Man personificerer nyhedsudsendelserne ved at annoncere, at ”her er TV-Avisen med Reimar Bo.” Man lader dem styre underholdningsprogrammer og indsamlingsshow. Man sørger for, at de stiller op i interview i aviser og blade. Værterne er kort sagt blevet en del af stationernes kommunikationspolitik.

Udviklingen rummer imidlertid personlige omkostninger ved at være i pressens evige søgelys. Tidligere nyhedsvært Vibeke Hartkort fortæller, at det lykkedes hende at holde sin skilsmisse skjult i otte måneder. Men det betød, at hun i hele den periode ikke holdt sin nye kæreste i hånden, når de gik tur. Af frygt for, at ugebladene ville skrive om det.

IMG_D06A6F29977D-1.jpeg

TV 2's Irak-reporter Rasmus Tantholdt rangerer blandt de mest eksponerede journalister og har desuden i flere måneder været jaget vildt i de kulørte blade, fordi han tidligere var gift med en TV 2-vært (Caroline Boserup) og nu er kæreste med en anden (Cecilie Beck).

"I går ringede B.T., og i dag ringede Se og Hør," siger Rasmus Tantholdt.

Og så går der et par minutter, inden han igen bliver afbrudt af telefonen. Det er Se og Hør for anden gang.

"Jeg er bekymret for udviklingen. Pga. den skærpede konkurrence vil stationerne gerne have, vi brander os selv. Men det har selvforstærkende effekt. For jo mere medierne går op i værter og deres fritid, jo vigtigere tror stationerne, det er at have de mest kendte værter. Og så skal man brandes endnu mere, og medierne skriver endnu mere."

Den udvikling kan ifølge Rasmus Tantholdt ende med at skygge for det vigtigste: indholdet.

"Vi vil ikke have folk, der har en skæv næse, fordi det forstyrrer. Men hvis vi brander folk så meget, at seerne ender med at tænke på personen og ikke nyheden, forstyrrer det måske lige så meget," siger han.

ET ANDET GENNEMGÅENDE træk hos en række værter er, at de føler sig ensomme. Det kan virke selvmodsigende i kraft af den massive eksponering, men mange savner coaching og respons fra ledelsen og kolleger.

"Værter er måske de mest ensomme i hele medieverdenen, fordi folk er enormt bange for at give dem kritik. Og værterne angler efter det, men er samtidig enormt bange for at få det. Derfor kan der sidde værter med grundlæggende problemer i mange år, uden der bliver taget fat i det," siger mediekonsulent Palle Steffensen, der tidligere har været på TV-Avisen, TV 2 Nyhederne og i DR's chefredaktion.

Eller som TV-Avis-værten Vibeke Hartkorn forklarer:

"Du befinder dig i et tomrum, der gør dig sårbar og meget ensom. For i det øjeblik, du bliver bedt om at vise mere personlighed og samtidig ikke får efterkritik, skal du altså være en meget stærk person for at holde til det."

Hun fortæller, at hun har set flere værter knække sammen pga. presset. Et pres, der bl.a. hænger sammen med en hård konkurrence internt mellem værterne om de gode opgaver. Samtidig nævner hun flere eksempler på værter, der efter mange år på posten pludselig bliver pillet af uden nogensinde at have fået tilbagemeldinger på, om de gjorde noget forkert.

"Man er enormt udsat i det her job. Det, som Michael Jeppesen synes er enormt sjovt at skrive på bagsiden af Ekstra Bladet om os, rammer virkelig hårdt. Vi skal ikke behandles som filmstjerner, men vi har brug for, at ledelsen passer på os. Og hvis man ikke passer på, bliver man afhængig af andre menneskers anerkendelse. En slags junkie efter opmærksomhed. Og det bliver man jo ikke noget særlig sundt menneske af," siger Mette Vibe Utzon.

EN ANDEN DEL af udviklingen, værterne jævnligt diskuterer, er springet mellem nyheder og underholdningsprogrammer.

"Jeg tror ikke, at man i mange seeres optik kan være troværdig, hvis man den ene dag sidder i det stiveste puds og afleverer nyheder og den næste dag hopper rundt som vært i et danseshow,” siger Kurt Strand, tidligere vært på DR’s Profilen, nu på Deadline.

IMG_0631AEE0F976-1.jpeg

Samtidig begynder underholdning og nyheder at flyde over i hinanden, mener tidligere TV-Avis-vært Morten Løkkegaard. Han peger på TV 2'S Go' aften Danmark og DR's Aftenshowet.

"Man har endda taget konsekvensen og kaldt det showet. Du får et show med show-værter og en letfordøjelig blanding af journalistik og underholdning. Og samtidig smelter det sammen med nyhederne, når nyhedsværten Morten Schnell spørger Peter Kær: ’Hvad har du så til os i aften?' Du hopper frem og tilbage, og det bliver uklart, hvor underholdningen stopper, og nyhederne begynder." siger han.

Vibeke Hartkorn forklarer, at hun — lidt provokerende — plejer at sige til seere, der klager over, at TV-Avisen er blevet poppet: "Hvis du tror, det er ren oplysning, er du gået helt galt i skoven. Det var det engang, det er det ikke længere. Det er også blevet underholdning, godt nok seriøs underholdning, men i dag er det en del af gamet. Men jeg deler seernes bekymring."

TV 2's nyhedschef Michael Dyrby medgiver, at der er en klar mulighed for, at troværdigheden lider skade, når nyhedsværter skifter rolle til underholdningsværter. Men der er stor forskel på, hvad de enkelte værter kan bære at skifte til. Jes Dorph har fx taget springet til 'Hvem vil være millionær' og tilbage til Nyhederne. Og han bliver stadig løbende kåret som landets mest populære vært, ligesom flere af kollegerne spontant kalder ham 'Kongen'.

"Jes er helt unik i den sammenhæng. Men hvis du er ung, skal du være meget opmærksom på, hvad du gør. Mange vil gerne bruge Johannes Langkilde til underholdningsprogrammer, men jeg har snakket meget med ham om, at jeg synes, det er for tidligt. Hvis han virkelig vil være nyhedsvært, skal han køre hardcore på nu," siger Michael Dyrby.

Samtlige værter, værtstrænere og eksperter, Euroman har talt med, er enige om, at både nyhedsudsendelserne og deres værter på flere måder har haft godt af den rusketur, de har fået efter monopolbruddet. Den stigende konkurrence og vægt på personlighed og form har skabt et langt mere professionelt, dynamisk og tidssvarende udtryk — både hos værterne og i indslagene.

Men samtidig advarer et flertal om, at balancen er tippet. At der de seneste år er blevet fokuseret for meget på form og for lidt på indhold. At man i jagten på den personlige vært og det flotte udtryk måske har vægtet karisma højere end journalistisk kompetence og troværdighed.

"Jeg synes, udviklingen går i retning af mere look og performance end indhold. Vi er desværre i vores fag mere blevet et varemærke, der skal sælge et produkt, end troværdige nyhedsværter, der har noget at byde på," siger Lene Johansen, tidligere vært på TV-Avisen, nu på Deadline.

"Jeg opfatter jobbet som en form for moderne historiefortæller. Derfor er det enormt vigtigt, at det, der bliver sagt, er faktuelt korrekt og altså så tæt på sandheden som muligt. Hvis vi bare langer historier over disken, som ikke er særlig gode og ikke er researchet ordentligt, ender folk med ikke at tro på os. Og hvis man ikke kan stole på, hvad der bliver fortalt, er det en risiko for demokratiet. Det er selvfølgelig dybt problematisk," siger hun.

Morten Løkkegaard var indtil for et par år siden den måske mest profilerede ankermand hos DR. Han skabte selv debat, da han i Søndagsmagasinet i 90'erne fornyede værtsformen. Det provokerende bestod bl.a. i, at "vi barberede os, tog slips på og trak i et Armani-jakkesæt," som han siger. Samtidig kunne han finde på at gå rundt i studiet i stedet for blot at sidde foran kameraet.

På trods af at Morten Løkkegaard har været med til at udvikle værtsrollen, retter han en skarp kritik imod udviklingen de seneste år. "Der har været et pres generelt på alle tv-stationer i retning af noget mere pop og form end indhold. Det er en generel udvikling, der har sat alle under pres, også mig."

Han forklarer, at presset dels skyldes den intense konkurrence med TV 2, dels de økonomiske problemer i DR. For at slå TV 2 har man i høj grad lagt sig i kølvandet på konkurrentens opskrift på succes: personlighed og folkelighed.

IMG_D288626D7C32-1.jpeg

Et eksempel er, at man ved folketingsvalget i 2005 flyttede ansvaret for dækningen fra den politiske redaktion til eventafdelingen.

"Du så en masse flotte, dygtige unge mennesker, og man var aldrig mere end halvandet minut hvert sted. Hele ideen om, hvad et folketingsvalg er, var ændret markant fra indhold til form. Selvfølgelig er en valgaften et show. men derfor må de folk, der formidler, godt kunne det politiske stof. Den politiske redaktion var rasende, fordi de plejede at bestemme, hvem man skulle tale med. Nu blev det bestemt oppe i eventafdelingen." siger Morten Løkkegaard.

OGSÅ I FORHOLD til værternes udtryk er kravet om at udvise personlighed kammet over, lyder det fra flere sider. For hvis det ikke falder naturligt med den meget personlige stil, bliver det i bedste fald påtaget og går i værste fald ud over kvaliteten, forklarer Palle Steffensen.

"Når de performede vittigheder gentager sig dag efter dag, bliver det forudsigeligt og pjattet og mister flow og musikalitet. Så fremstår det gemacht og påtaget. For netop de værter, man tror laver de fleste personlige bemærkninger, Jes Dorph fx, de laver i virkeligheden mindst. Jes er meget nærig med guldkornene. Det er kunsten,” siger Palle Steffensen.

Han peger på. at det også halter med de interview i studiet, der foregår live mellem værten og en aktuel gæst.

"I dag er der ikke særlig mange nyhedsjournalister på arbejde på redaktionerne, fordi markedet er presset — derfor spiller liveinterview en vigtig rolle. Men lige nu er det ofte en grød, fordi man ikke er ambitiøs nok på interviewets vegne. Der mangler skarphed og snert," siger han.

Tidligere nyhedsvært Trine Sick peger på, at konsekvensen af overdreven vægt på personligheden kan ende med at underminere troværdigheden.

"Der er noget farligt i det. Som seer mister man respekten for værten, hvis det bliver for indstuderet og plat. Man kan godt fornemme, at der sidder et menneske bagved, uden at værten behøver komme med en masse småidiotiske kommentarer. Risikoen er, at troværdigheden undermineres, fordi personligheden fornemmes som en ydre rolle, ikke som en indre drift. Når det kammer over i det private, skygger det for budskabet. For mig har det den konsekvens, at jeg står af og slukker."

MANGE SER DEN aktuelle sag om TV-Avisens Jeppe Nybroe som selve symbolet på problemerne ved udviklingen. Den højprofilerede vært og krigsreporter blev i to omgange taget i at manipulere med indslag fra Irak. I det ene sagde han, at han var på vej ud af Irak med de danske styrker, mens han reelt kørte ind i landet. I det andet genbrugte han lyden af et granatnedslag for at skabe mere dramatik. Værten, hvis ansigt prydede DR's etiske regelsæt, og hvis stemme bød velkommen på TV-Avisens telefonsvarer, har nu forladt kanalen efter 'gensidig aftale'.

Ifølge nyhedschef Ulrik Haagerup har sagen givet DR et alvorligt hak i troværdigheden, men ansvaret er indtil nu udelukkende blevet rettet imod Jeppe Nybroe.

Euroman har imidlertid snakket med en række DR-værter, journalister og chefer, der fortæller, at det har været kendt på redaktionen, at Jeppe Nybroe havde en tendens til at stramme eller manipulere i sin journalistik.

En gruppe fotografer ønskede fx ikke at arbejde sammen med Jeppe Nybroe, fortæller en række centrale kilder. Dels fordi han ikke tænkte nok på sikkerheden, når han arbejdede i en krigszone. Dels fordi hans etik ikke altid var fin i kanten.

Flere reportere har været stærkt utilfredse med, at han skævvred de tekster, de gav ham til at introducere deres indslag med.

"Han var gået amok i at skrive dem om til ukendelighed. Folk har været rasende og sendte dem med kopi til ledelsen," fortæller en central kilde.

I mindst et tilfælde har han fået en direkte påtale fra ledelsen. Og i et andet tilfælde har hans redaktør konstateret så omfattende manipulation med et indslag, at det udløste en større klagesag.

"Det var manipuleret til ukendelighed," siger en intern kilde. Men Jeppe Nybroe fik lov til at fortsætte i DR.

En tidligere chef fortæller:

"Jeg snakkede med ham mange gange, om vi ikke lige skule dæmpe retorikken lidt. Der var nogle af hans indslag, der var strammede. Det har de altid været."

Mange valgte dog ikke at konfrontere ham direkte. I stedet holdt man det for sig selv eller gik i nogle tilfælde til ledelsen.

IMG_8EE90DDC64CE-1.jpeg

En tidligere vært advarede direkte TV-Avisens chef imod at udpege Jeppe Nybroe som vært:

”Jeg sagde: 'Jeg ved godt. at alle snakker om Jeppe Nybroe. Og at han også er virkelig god på skærmen. Men jeg er nødt til at sige til dig. at han har et kæmpe troværdighedsproblem. Det er I nødt til at forholde jer til.' Og nu siger ledelsen. at man ikke vidste noget.”

De fleste anerkender. at Jeppe Nybroe var et strålende tv-talent. Og at en del af kritikken i dag bunder i misundelse. Problemet er imidlertid ikke bare Jeppe Nybroe, men i høj grad, at ledelsen ikke har grebet ind, selv om man har kendt til problemerne, lyder kritikken. I stedet blev han løbende forfremmet, sendt på reportagerejser rundt om i verden og til sidst ophøjet til TV-Avisens mest profilerede vært. Manden, der skulle slå TV 2.

Jeg synes, det illustrerer, hvad der er tidens problem: Nemlig et ekstremt pres fra ledelserne til at finde frontfigurer, der forener form og indhold," siger Morten Løkkegaard.

"Man kan ikke tage fra Jeppe Nybroe, at han er en fantastisk performer. Og det har så overstrålet alt det andet. Der er rigtig, rigtig meget at lære af den historie. Det er selve casen på det skred, der er sket. Når man kan have en nyhedsvært siddende, der føler sig fristet til sådan noget, må alle alarmklokker ringe. Så er det tid til en voldsom storvask og oprustning. Så er det tid til at finde tilbage til det arvesølv. som vi har fået forlagt," siger han.

Paula Larrain, tidligere værtskollega på TV-Avisen, kalder Jeppe Nybroe et gudsbenådet tv-talent. Hun giver i høj grad ledelsen et medansvar for problemerne.

"En god ledelse havde i tide øjnet hans strammer-tendenser og taget sig af ham og reddet ham, inden han begik sit livs største brøler. Til gengæld må det efterhånden stå klart for enhver, at det er TV-Avisens ledelse, som trænger til en pause eller en befrielse," siger hun.

Nyhedschef Ulrik Haagerup tiltrådte i april og vil derfor ikke kommentere tidligere advarsler om Jeppe Nybroe. Han siger, at ansvaret for den konkrete sag fra Irak er værtens eget.

"Det er alene Jeppe Nybroes ansvar. Det vil han også selv sige," siger Ulrik Haagerup.

Han tilføjer dog, at han "har overvejet", om der skal placeres et ansvar længere oppe i systemet for ikke at gribe ind. Men indtil videre afventer han en undersøgelse fra DR's lytter og seer-redaktør, der endnu ikke var færdig ved redaktionens slutning.

Både nyhedscheferne på DR og TV 2 understreger, at de ikke mener, at balancen mellem form og indhold generelt er tippet.

"Jeg vurderer ikke, at der er det store problem lige nu. Jeg er enig i, at det er en vigtig balance. Men diskussionen om at vælge form eller indhold synes jeg er simplificeret - eller det amerikanerne kalder tyranny af the or: At vælge mellem enten at være platte og populistiske eller højpandede, elitære og uforståelige. Hvis man er en virksomhed som lever af at levere historier til alle danskere, skal man også sørge for at balancere de to ting med hinanden," siger Ulrik Haagerup.

Han henleder samtidig opmærksomheden på, at et blad som Euroman, der skriver kritisk om værters eksponering, samtidig selv har værter på forsiden – og dermed selv er en del af den tendens, der bliver kritiseret her i artiklen.

Fremadrettet mener nyhedschefen, at DR skal være bedre til at passe på sine værter. Derfor oprettes der et forum, som skal hjælpe værterne til at håndtere presset og eksponeringen. Han mener også, at DR i fremtiden skal fokusere mere på sig selv og mindre på, hvad konkurrenten gør:

"TV 2 er meget bedre til at lave TV 2. Og vi kommer aldrig i front, hvis vi bare stirrer stift på baglygterne foran. Vi skal koncentrere os om, hvad vi selv synes er rigtigt." Og måske er vi nået til et nyt vendepunkt. Et vendepunkt, der markerer fødslen af en ny type nyhedsvært og mere fokus på indholdet. Sådan lyder analysen i hvert fald fra en af landets mest populære værter i 90'erne, Jens Gaardbo. Manden, der selv var med til at opfinde den moderne, personlige vært, mener, at indholdet har været overset. At fokus i høj grad har været på design, grafik, studie og modernisering. Men der er "grænser for, hvor meget man kan modellere et rugbrød, før det ikke ligner et rugbrød mere," som han siger. Derfor vil selve journalistikken, fortællingen og indholdet blive forstærket som konkurrenceparameter, mener han.

"Vi sidder alle sammen og hungrer efter en journalistisk nyskabelse på skærmen, gør vi ikke? Jeg drømmer i hvert fald om et kvantespring i tv-nyheder. Genopfind tv-nyheden. Genopfind nyhedsværten. Giv mig for helvede en ny måde at se og forstå verden på," siger han.

"Red mig ud af indslumringen hver aften."

Det var ved redaktionens afslutning endnu ikke lykkedes at få en kommentar fra Jeppe Nybroe.