Er man fra København, kan man for tiden godt
blive skingrende skør af at følge udviklingen på boligmarkedet, der buldrer
afsted som et damplokomotiv på nitro. Men hovedstaden er altså ikke det eneste
sted med gakgak-tilstande – i Aarhus leger de også med.
I hvert fald er rekorden for den højeste
kvadratmeterpris i byen nu blevet slået, skriver Århus Stiftstidende.
Prisen lyder på svimlende 152.380 kroner for én
enkelt kvadratmeter i et lille skur på havnekanten ved Bassin 7 i Jyllands
uofficielle hovedstad.
Men det er et eftertragtet skur. Ifølge Danbolig Aarhus Ø,
som har solgt huset, nåede det kun at være til salg i en halv time, før der
blev sat signatur på den købsaftale, som giver køberen æren af byens højeste
kvadratmeterpris.
Huset er da også kun 21 kvadratmeter stort –
eller småt, om man vil – og er dermed solgt til en samlet pris på 3.200.000
kroner.
Badehusene på havnekanten blev i 2019
designet af stjernearkitekterne fra Bjarke Ingels Group (BIG), og lå dengang ifølge
Kasper Bøtcher, indehaver af Danbolig Aarhus City og Aarhus Ø, til priser i
omegnen af 2.000.000 kroner. Et af husene er tidligere solgt til 2.950.000
kroner, men dette er første gang, den magiske grænse på 3.000.000 krydses.
”Det er sjældent, at badehusene bliver
udbudt, og de er eftertragtede. Det er jo som at få et lille sommerhus i
vandkanten – bare midt i Aarhus. Der er ikke bopælspligt, og vi havde en kunde
klar, der efterspurgte netop sådan en bolig. Men fordi de er så
sjældne – og små – så bliver kvadratmeterprisen naturligt også højere,” fortæller Kasper Bøtcher til den aarhusianske lokalavis.
Badehusene består af ét rum med en lille hems
og et badeværelse. Man må ikke benytte husene til helårsbeboelse, og derudover
følger en række regler, som man forpligter sig til ved køb. Fx må man
ikke have nedrullede gardiner (medmindre man sover), og man skal i sit hus
afholde 10 årlige arrangementer med ”offentlig appel”.
Jeg kan ikke være andre end mig selv. Jeg kan ikke ændre min
personlighed. Jeg bliver nødt til at insistere på at være mig selv i offentligheden og ikke opfinde en offentlig karakter, for det bliver jeg sindssyg af.