Bill Clinton, Michael Douglas, Mick Jagger, Charlie Sheen og Tiger Woods har alle en (lidt for) sund appetit på sex. Illustration: Anders Walter

Slaver af sex: Liderlig, utro og afhængig af porno

Engang blev de kaldt libertinere, der tog for sig af livets glæder. De var utro ægtemænd eller slet og ret liderlige. I dag bliver de kaldt sexafhængige og går i gruppeterapi, og psykologer advarer om de mange danskere – især mænd – der er afhængige af porno. Jeppe Villadsen har set nærmere på et problem, der enten er en sygdom eller en dårlig undskyldning.

Da golfikonet Tiger Woods midt om natten den 27. november 2009 blev jagtet ud af sit hjem og endte med en golfkølle gennem bilruden, anede ingen, hvad der havde drevet den beundrede sportsmand ud i det, der blev hans livs nedtur. En nedtur, han aldrig kom sig over, og nu har medført, at han her for nylig holder pause på ubestemt tid.

Alle tiders bedste golfspiller og højest lønnede sportsmand havde, kun iført shorts og T-shirt, søgt tilflugt i sin bil på flugt fra sin svenske hustru, der var bevæbnet med to golfkøller. Woods endte nogle få meter nede ad indkørslen med sin skinnende sorte SUV Cadillac Escalade banket frontalt ind i naboens træ.


Bevidstløs blev han kørt på hospitalet, og verden spekulerede over, hvad der lige skete der klokken halv tre om natten i velhaverforstaden Isleworth i Orlando, Florida. Hvad kan drive et menneske til at kaste sit ægteskab over bord, svigte sine børn, ødelægge en pletfri karriere og sætte reklameindtægter og brandingværdi for flere milliarder over styr? Sex. Selvfølgelig.

I dagene og ugerne efter uheldet stod natklubservitricer og fotomodeller frem og fortalte. Først lidt og efterhånden meget mere. Sladderbladene flød over med udmalende skildringer af golfstjernens eskapader: sex med pornomodeller, nattesex på p-pladser og kirkegårde, voldsomme sex-sms’er og sms-frierier, trekantsex, S/M-sex, 350.000 kroners escort-sex osv.

Det stod efterhånden klart, at det, der først lignede et par sidespring, var et decideret dobbeltliv for amerikaneren. Et systematisk bedrag med op mod 120 kvinder på samvittigheden.

Tiger Woods er sexafhængig. Det var i hvert fald den melding, der umisforståeligt lå mellem linjerne, da han tre måneder senere på et pressemøde for særligt indbudte sportsjournalister undskyldte at have såret sine nærmeste og svigtet sig selv. Det var en forfærdelig tid, bedyrede den angrende golfstjerne, der havde afbrudt et 45 dage langt sex-afvænningsophold for at give sin version.

”Jeg er klar over den smerte, jeg har forvoldt. Jeg har skuffet jer alle sammen,” sagde Woods, der med sexafhængighedskortet på bordet med ét forvandlede sig fra gerningsmand til offer. For den halve verden, der så med, stod det klart, at golfspilleren havde været angrebet af magter stærkere end ham selv. Kræfter, der havde tvunget ham til at gøre ting, han nok havde lyst til, men ikke ønskede.

”Mine fejltagelser har fået mig til at se på mig selv på en måde, jeg aldrig har gjort før. Jeg blev opdraget som buddhist, men er de senere år gledet væk fra det. Jeg vil vende tilbage til buddhismens budskab,” erklærede Tiger Woods og tilføjede, at han var på vej tilbage til klinikken for at få mere terapi.


I amerikanske celebritycirkler har mænd nærmest stået i kø for at bekende deres sexafhængighed: Charlie Sheen, Michael Douglas, David Duchovny. Alle har de gået offentlig bodsgang efter at være blevet afsløret i udenomsægteskabelige favntag.

Også toppolitikere som Bill Clinton og den nu afgåede franske direktør for Den Internationale Valutafond, Dominique Strauss-Kahn, er blevet sat i forbindelse med sexafhængighed. Men prædikatet er ikke længere forbeholdt filmstjerner og præsidenter.

Med internetpornoen er der åbnet en ladeport for en ’fattigmandsudgave’ af den glamourøse diagnose. Herhjemme advarer psykologer om, at antallet af danskere – især mænd – der er blevet afhængige af skærmporno, er eksploderet. Tilgængeligheden gør forskellen.

”Amerikanerne taler om the tripple-A highway, fordi sex med internettet er blevet tilgængeligt, billigt og anonymt (Accessible, Affordable, Anonymous, red.), fortæller Gert Martin Hald, der er lektor i psykologi på Københavns Universitet og behandler sexafhængige mænd i sin private praksis.

”I dag har stort set alle adgang til præcis den type seksualitet, de har lyst til, om det er sexchat, prostituerede eller porno. Og det er i høj grad internettet, vi kan takke eller forbande for det.”


Terapeuter fortæller, at de sexafhængige taber interessen for at deltage i det sociale liv, dropper ud af uddannelser og mister familie og job.

“Flere og flere onanerer 10 gange om dagen,” lyder det fra psykoterapeuten Michael Rasmussen. Over hele landet oplever psykologer, sexologer, terapeuter og psykiatere et stigende antal klienter, der skal have hjælp til at blive et eskalerende sexforbrug kvit, hvad enten det er mange skiftende partnere, tvangsonani eller et overforbrug af porno og prostituerede.


Ellids Kristensen, der er overlæge og leder af Sexologisk Klinik på Rigshospitalet, har mærket en markant stigning i antallet af mænd – endnu har ingen kvinder henvendt sig – der kommer til klinikken efter henvisning fra deres læge. I 2000 var tallet to, mens det 11 år senere er 27.


”De klager over, at det er ved at ødelægge deres liv. Mange er sendt af deres partner, fordi parforholdet er i fare. Andre gange kan de selv se, at de er ved at ødelægge alt for sig selv."

"Og så er der nogle, der kommer, fordi de har søgt mere og mere speciel pornografi på nettet og er i fare for at bevæge sig ind på forbudte områder som børnepornografi. De er bange for at blive afsløret, eller en pårørende har måske fundet noget på deres computer,” forklarer Ellids Kristensen.

Erfaringerne fra Sexologisk Klinik viser, at den typiske sexafhængige, der henvender sig, er en mand i trediverne, der lever i et parforhold og har små børn. Han har måske haft nogle affærer, som partneren har opdaget, og da han falder i igen, går kæresten ind og tjekker hans computer og opdager, at han er storforbruger af netporno og sexchat.

Manden går så til bekendelse og fortæller, at grunden til, at han sidder oppe den halve nat, er, at han surfer porno, og ikke at han arbejder.

”Tidligere skulle du bevæge dig ud af hjemmet og opsøge seksualiteten, fx hos prostituerede eller i sexklubber. I dag kan du sidde på dit arbejde, uden at nogen opdager det. Det er ufattelig nemt at komme ind på de her sider i din pause, og så kan pausen komme til at vare alt for længe.”

Derfor er det også sværere at skærme folk fra pornografi end fx alkohol eller stoffer, fordi pc’en er så integreret en del af vores liv og arbejdsliv. Og derfor mødes mænd i grupper rundt om i landet og deler deres seksuelle historier.

En eller flere gange om ugen samles de i Danmarks større byer i de foreninger for sexafhængighed, der er skudt op på det seneste – enten i foreningen Anonyme Sexafhængige (S.A.A.) eller den beslægtede Anonyme Sex og Kærlighedsafhængige (S.L.A.A.).


I aften er der rekord med 17 deltagere til mødet i København. De er mænd fra starten af tyverne til godt oppe i halvtredserne. Der er tatoveringer og hættetrøjer. Skjorter og pudsede sko.

Det foregår på stole omkring et rundt bord fuld af termokander, hvide plastkrus og pulverkaffe. Først er der oplæsning fra Anonyme Alkoholikeres såkaldte Store Bog, der i let omskrevet form fungerer som biblen for de sexafhængige under afvænning. En fyr melder sig:

”Jeg hedder Hans, jeg er sexafhængig.”  ”Hej Hans!” lyder det, inden han læser højt fra bogen:

”Mange af os kom først til Sex Addicts Anonymous dybt isolerede og skamfulde over vores adfærd og tidligere handlinger. Vi troede måske, at ingen kan forstå os eller forholde sig til de ting, vi har gjort eller været igennem.”

En anden læser videre: ”Vi oplevede vores tvangshandlinger stærkere end vores basale behov for at spise, drikke, sove eller finde tryghed. Dette tvangsmæssige begær var uimodståeligt, vedvarende og umætteligt. Begæret støjede så meget i vores hoveder, at det gjorde det svært at fokusere på noget andet.”

Mødelederen tager ordet:

”Så er vi nået til at fejre noget ædruelighed. Er der nogen, der har noget, de ønsker at fejre – dage, uger, måneder, år?”

Folk melder sig på skift. Nogle glæder sig over få dage uden sex med andre end en fast partner, andre kan fejre måneder. ”Jeg hedder Anders, jeg har to måneder i dag!” smiler en yngre fyr til klapsalver.

Og så deles der tanker og historier om den evige jagt efter nye seksuelle oplevelser, den daglige risiko for tilbagefald, følelsen af tomrum, der melder sig, når sex og andre stimulanser er skrællet bort, og om den energi, gruppemøderne giver til at holde sig på den smalle sti.


”Jeg har lige fundet ud af, at jeg skal have nye briller, for jeg seksualiserer alt,” fortæller Mikael, der er midt i trediverne. ”Jeg skal finde ud af, hvordan jeg lever et liv uden at seksualisere, og når jeg når derhen, kan det være, der åbner sig et eller andet. Men indtil da skal jeg bare holde nallerne væk.”

En trænet fyr omkring de 40 tager over:

”Jeg er sexafhængig, og jeg er magtesløs over for det. Og det er 100 %. Denne her sexafhængighed og bekræftelsessygdom, som har kørt i min krop lige siden teenageårene, har jeg prøvet at distrahere fra ved at tage stoffer eller træne som en besat."


"Det særlige ved sexafhængighed er, at man ikke behøver at tage ud på Staden eller gå på værtshus. Man skal bare tænke tanken – tjung! – så er man tændt som et juletræ. På den måde er det alle afhængigheders moder, og derfor gælder det for mig: Ned på knæ, for jeg kan ikke selv. Men via fællesskabet, programmet og de højere magter går det.”

”Tak, Mads,” klapper de andre.

En tredje fortæller om et tilbagefald den foregående dag, selv om han havde haft nogenlunde kontrol over det i 28 dage, som er personlig rekord. 

”Jeg begyndte at føle ro, og det der med computeren interesserede mig ikke. Jeg tænkte faktisk slet ikke på onani og begyndte at se kvinder lidt mere som mennesker i stedet for former, aktiviteter og ting, jeg kunne bruge. Men så tog afhængigheden røven på mig,” kommer det fra Anders, der fortæller, hvordan en mailveksling på jobbet dagen før udviklede sig til flirt og tilbud om sex.

”Så det gælder om stadig at være ydmyg over for de her kræfter, for den neuropsykologiske virkning er altså heftig. Nu syder det i kroppen, og jeg tænker på det hele tiden. Når man lige har været nede og få det, er det bare tilbage på fuld kraft igen. Man kører rundt i byen og får hjertebanken på 130 – bare af at bevæge sig rundt i samfundet, for der er kællinger over det hele! Sådan så jeg dem ikke i forgårs,” smiler han.

Men der er dem, som slet ikke køber diagnosen ’sexafhængig’.

En af de skarpeste kritikere af at kalde sexafhængighed en diagnose er den amerikanske psykolog David J. Ley. Han er forfatter til bogen The Myth of Sex Addiction, der udkom sidste år, og har i mere end 10 år behandlet folk med seksuelle problemer.

”Jeg har set snesevis af patienter, der har, hvad de fleste vil betragte som et yderst aktivt sexliv, men jeg har aldrig nogensinde diagnosticeret nogen som ’afhængige’ af sex,” siger David J. Ley.

Sexafhængighed er et trossystem, ikke en diagnose, mener han. Det er junk-videnskab, som baserer sig på anekdoter; et pop-psykologisk fænomen, der kun tjener til at dæmonisere sex og gennemtvinge gammeldags, moraliserende opfattelser af sex og kønsforhold.

”De eneste, der bliver undersøgt, er personer, som allerede går i behandling for sexafhængighed, og de kriterier, der bruges til at fastslå sexafhængighed, er alle moralske vurderinger. I bund og grund handler det om typer og hyppighed af sex, som nogle mennesker ikke bryder sig om.”

Diagnosen udspringer af en tendens til – igen – at betragte sex som noget farligt og dæmonisk. Den er et moralsk angreb på seksualiteten, mener forfatteren. Han henviser til undersøgelser, der viser, at størstedelen af mænd, der betragter sig selv som sexafhængige, er mænd med stor libido, som er opvokset i religiøst eller moralsk konservative miljøer. Det er denne indre konflikt, som driver diagnosen frem, mener David J. Ley.

”Over 85 % af de selverklærede sexafhængige er mænd, og de fleste søger behandling, fordi de har problemer med konen pga. utroskab, eller simpelthen fordi de ønsker mere sex end hende. Der er en alvorlig risiko for sygeliggørelse.”

Forfatteren mener, at vi i dag gør den mandlige seksualitet til en sygdom, selv om onani, brug af pornografi, utroskab, besøg på stripklubber og stor sexlyst alt sammen er typiske maskuline sider af seksualiteten.

”Tænk på gamle dage, hvor den kvindelige seksualitet blev diagnosticeret som syg, og man kaldte kvinder for nymfomaner. De fik fjernet deres klitoris, blev udsat for elektrochok og al mulig medicinering. I dag er det den mandlige seksualitets tur, men i stedet for elektrochok får de en country club-behandling i 30 dage.”

Hans offentlige afstandtagen til diagnosen har både ført til beskyldninger om at være ’farlig’ og ’hjerteløs’ og til påstanden om, at han selv skulle være en sexafhængig i fornægtelse.

”Hvorfor udpeger vi denne ene opførsel som et problem? Der er mennesker, som er besatte af at samle modeltog. De fokuserer deres liv på det, deres relationer hører op pga. interessen, og de fylder deres huse med modeltog.”

Ifølge David J. Ley glemmer man det overvældende flertal, som har samme adfærd, fx hvad angår pornografi, men ikke har nogen seksuelle problemer. Og så henviser han til ”bunker af research”, som viser, at 70-100 % af de påståede sexafhængige lider af et andet stort psykisk problem, fx depression, misbrugsproblemer, angst eller personlighedsforstyrrelse.

Lektor Gert Martin Hald er enig i, at sexafhængigheden ofte dækker over underliggende problemer – fra stress og depression til lavt selvværd og social isolation.

”Porno bliver en slags selvmedicinering. Man søger et helle i det seksuelle univers. Men det er i virkeligheden ikke det seksuelle, det drejer sig om, det er bare midlet til at opnå noget andet.”


Han anerkender også, at det langtfra er alle, der har en meget aktiv seksuel adfærd, som er afhængige. Der skal med psykologens ord være en ’forpinthed’ forbundet med det.

”Nyforelskede knalder også nogle gange tre-fire gange om dagen og kunne rent definitorisk godt gå ind under denne her foreslåede diagnose, men man definerer ikke dem som syge.”

Gert Martin Hald gør opmærksom på, at der endnu ikke findes nogen officiel diagnose for sexafhængighed hverken i Europa eller USA. Selv om ordet afhængig altså endnu ikke er koblet officielt sammen med sex, har verdenssundhedsorganisationen WHO dog inkluderet begrebet ’excessive sexual drive’ på listen over sygdomme og helbredsproblemer.

 

Og i USA er der forslag fremme om at tage diagnosen ’sexafhængig’ med i den indflydelsesrige diagnosemanual The Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders.

Under alle omstændigheder er lidelsen meget reel for dem, den rammer, understreger Gert Martin Hald.

”Folk er forpinte. De oplever ikke det her som noget sjovt eller noget godt i deres liv. De oplever det som styrende. Som noget, der overtager store dele af deres tilværelse.”

Leder af Sexologisk Klinik Ellids Kristensen har samme indtryk af de patienter, hun møder.

”Jeg tror ikke, kritikerne ved, hvor lidende de her mennesker er. Kvinders psykiske lidelser vender sig ofte indad på en måde, som behandlingssystemet langt bedre kan forholde sig til. Mænd kan være vredladne, aggressive, sexafhængige og alkoholmisbrugere, og her er holdningen mere, at ’kan de ikke bare lade være’."

"Det ville man jo aldrig sige til en kvinde med depression. Der er masser af behandlingstilbud for folk med depression, angst og spiseforstyrrelser, men meget lidt til folk, der er aggressive, hvilket oftest er mændene. For at få behandling, fx anger management, skal de nærmest gøre noget, så de kommer i fængsel, hvor der jo også sidder mange mænd,” siger Ellids Kristensen.


Tilbage på mødet hos de anonyme sexafhængige har en køn yngre fyr, der er mødt op for første gang, taget ordet:


”Den sygdom, jeg har, er forbandet dygtig til at argumentere. Jeg er ikke selv særlig dygtig til at argumentere, men det er min sygdom. Hvis jeg den ene dag tænker, at jeg skal holde mig fra alle de her elskerinder, så halløjsa, har vi netporno."

"Jamen, jeg skal også ud af det netporno – men så har vi her en sød pige, du kan ringe til. Jeg har haft en helvedes masse tilbagefald, men nu har jeg holdt det i en uge og en dag. Lige når man begynder at tænke: ’Nu er jeg o.k. – jeg kan godt’, så står man uden for et bordel og tænker, at hvis jeg godt kan, så gør det jo ikke noget."


"Bare det at komme herhen. Jeg var ved at smide cyklen i buskadset tre gange og jumpe et eller andet. Bare det der lange hår og øjjh, altså. Jeg er langtfra helbredt. Men det er godt at være her.”


Til slut rejser mændene sig og holder hinanden i hånden til en fælles bøn: ”Gud, giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting, jeg kan, og visdom til at se forskellen.”

Og Tiger Woods, hvad er der blevet af ham siden sexskandalerne? Han har fået gang i golfkarrieren igen, og skal man tro hans swing coach frem til 2010, Hank Haney, der sidste år udsendte et sønderlemmende karaktermord af en portrætbog, skal Woods have lært, at:


”Der er nogle piger, som nu vil være efter mig endnu mere, især de vilde typer. Men jeg har lært, at jeg resten af mit liv ikke skal have sex med nogen, medmindre jeg oprigtigt føler noget for dem.

Hvis jeg gør det, bringer jeg mig selv i fare.”


Euroman har af hensyn til deres privatliv valgt at ændre de sexafhængiges navne og camouflere mødestedet.


___________

Sagt om sexafhængighed

Da min mand var utro, var det en stor trøst at betragte det som en sygdom, og at det i virkeligheden ikke var hans skyld. Til sidst måtte jeg indse, at det ikke var nogen sygdom, det var bare ham, der var egoistisk og lemfældig med mit liv og helbred.”
Kvinde i bogen ’The Myth of Sex Addiction’.

”Det, der tæller, er ikke, hvad du opnår i livet. Det er, hvad du overvinder.” 
Tiger Woods på pressemødet, hvor han fortalte, han var gået i terapi.

”Personligt havde jeg en periode, hvor jeg tjekkede tekst-tv i tide og utide. Der er sygdomme, og der er dårlige vaner, og det er sygeligt, at flere og flere ikke kan finde ud af at skille disse ting ad.”
Læserkommentar til en artikel om sexafhængighed i dagbladet Information.

”Jeg betragtede aldrig mig selv som sexafhængig, fordi sex aldrig ødelagde mit øvrige liv eller min evne til at fungere på et højt niveau.”
Tidligere trommeslager i rockbandet Skid Row, der i det amerikanske reality-show ’Celebrity Rehab’ indrømmede at have haft sex med over 3.000 kvinder.


LÆS OGSÅ Sex: Lad lysten styre, men styr dig

 

 

Se, hvad vi ellers skriver om: Sex