“Knækbrød med ost og Kalles Kaviar ovenpå. Det havde jeg aldrig troet, jeg skulle spise så tit, som jeg gør. Jeg lavede engang en pop-up i København, hvor jeg serverede et syltet æg med ørredrogn og lagde en hel tube Kalles Kaviar ved siden af. Folk skulle bare have lov til at pøse så meget på, som de ville. Jeg elsker det.“
“Jeg synes ikke, jeg er kræsen. Men måske boller i karry? Det er ikke engang, fordi det smager dårligt, jeg synes bare, retten er underlig.”
“Der er generelt ikke så meget ærkedansk madkultur at komme efter, er der? De retter, der har dansk oprindelse er ofte svære ikke at kunne lide.
Svinekød med sprødt svær, en tung sovs og kartofler. Hvem kan man ikke lide det? Nej, det, jeg synes, er ærgerligt ved det klassiske danske køkken er mest, hvor begrænset det er. Men der er ingen retter, jeg decideret ikke kan fordrage.”
“Som 17-årig var jeg pizzabud hjemme i Hudson Valley, New York. Når der ikke var så meget at levere, fik jeg lov til at lege rundt i køkkenet og lave mine egne pizzaer. Jeg endte med at få arbejde i køkkenet, selvom det betalte meget bedre at være pizzabud.
Seks måneder senere kørte jeg hele stedet selv. Jeg prøvede at klare high school samtidig, men det var klart i pizzeriaet, at jeg havde mit fokus. Fra det tidspunkt vidste jeg, at jeg var god i et køkken.
Da jeg så startede i kokkeskole, følte jeg mig uduelig igen. Jeg anede ikke, hvad foie gras var.
Efter skolen følte jeg mig som kongen, men da jeg så landede mit første job på en fin restaurant, var det tilbage til at føle sig uduelig. Jeg tror, det er en cyklus, hver gang man prøver noget nyt.”
scroll-down
