Otte caféer, butikker og biografer man ville savne, hvis de ikke var der

Forretninger, der af uransagelige årsager kan løbe rundt.

Otte caféer, butikker og biografer man ville savne, hvis de ikke var der
Offentliggjort

Det er en fornøjelse at ramle ind i forretninger, der efter alle CBS’ grundformler og teorier burde være lukket ned før de åbnede. For nogle gange kan man føle, at det hele går op i kæder af kaffebarer og franchisebutikker, og det er efterhånden svært at navigere rundt i danske byer, fordi der ligger de samme forretninger over det hele, så det ene gadehjørne ligner det andet.

Heldigvis er der stadig enkelte enere tilbage, som holder stand på trods af, at du kan få det hele billigere på nettet. Men prøv alligevel at kigge forbi en eller flere af disse otte steder, for det er ikke kun varen, det kommer an på, men hele oplevelsen. Vi præsenterer otte steder man ville savne, hvis de ikke var der:

Denne biograf (med navn efter James Dean-filmen) åbnede i 1978 og har lige siden været lukningstruet. Den viser nogle spændende film, som ikke går så mange andre steder og ikke er regulære ’blockbusters’, hvilket måske forklarer økonomiens liv på kanten. Til gengæld er de gode til at tænke i nye baner, og man kan derfor blandt andet komme til brunch foran lærredet eller høre en film i komplet mørke. Man kan selvfølgelig også bare se en god film uden for mange dikkedarer. Der ligger i øvrigt en bar ovenpå, Den sidste café, der til dagligt (eller natligt) bliver kaldt Paradis, hvis liv og leben kan høres i filmenes stille scener – men det er alt sammen en del af totaloplevelsen.

#mitparadis #østforparadis #mitaarhus #teorienomalting #oestforparadis

Et billede slået op af Jane (@sig_jane) den 10. Apr 2015 kl. 10:54 PDT




Paradisgade 7, 8000 Aarhus C





I denne lille butik på Vesterbro i København, kan du gøre hvad du vil, bare du ikke træder på deres blå russkindssko. Elvis spiller blødt fra jukeboxen i denne lille oase, hvor 50’erne hyldes, og rockabilly-folket samler ting og sager til deres velplejede image. De har alt, hvad hjertet begærer af pomader, hawaiiskjorter og kamme, der ligner springknive. Var det ikke noget, er der også badeforhæng, med motiv af den sømandstatovering, du aldrig fik. Ellers kan du få fat i et par Levis 501’ere, der er denne subkulturs foretrukne benklæder. Angående deres pomader, har de valgt at fokusere på det tyske mærke Rumble 59, som udsender en lang række oliebaserede pomader med forskelligt hold og glans. Det kan du læse mere om

her.





#vestervovov #movienight @aeske22 👌

Et billede slået op af JOSEFINEKILIAN (@josefinekilian) den 23. Jan 2014 kl. 7:44 PST




Absalonsgade 5, 1658 København V





Det fede ved denne butik er, at man oprigtigt er i tvivl om man er i en forretning eller i ejerens private samling. Det er i hvert fald ikke big business, for de har kun åbent fire timer og kun om onsdagen, foruden når ejeren har lyst. Og det er i grundet virkelig rart. Sct Pauli sælger sjældne plakater, fx fra Luftvåbnets sommerudstilling ’59, Scootershow i Forum ’62 eller fra Jørgen ’Gamle’ Hansens kampe. Butikken har også en masse velholdte teaktræsmøbler, der står hulter til bulter i den lille forretning. Kig forbi i Aladdins hule!


#SctPauli #Vintage #Plakat #Galleri #Frederiksberg

Et billede slået op af June Lien Isaksen (@jisaks) den 9. Jul 2013 kl. 11:56 PDT




Danas Plads 9, 1915 Frederiksberg C





Her er hvordan du kommer til sommerens bedste café: Du hopper ind i bilen, tager taget ned, spiller Sam & Dave for fuld knald og kører nordpå. Når du så er kommet igennem Helsingør og ikke tror, der er mere den vej, bliver du ved lidt endnu, for snart vil du komme til Galleri og Café Sevel. Forestil dig et stort hus med en af Danmarks bedste havudsigter, et galleri i kælderen og spisested i en stue, der får tankerne hen på en god blanding af mormors søndagsstue og Amalienborg. Du sidder bogstaveligt talt i ejerparets stue og spiser god mad, hjemmelavet kage og drikker kaffe af porcelænskopper mens du kigger hen på Sverige og lader tankerne sive ud i Øresund.





Mere af det her, tak #centralhotelogcafe #delditkøbenhavn #mitkbh #mitkøbenhavn #københavn #copenhagen #hotel #cafe

Et billede slået op af Morten Reimar (@mortenreimar) den 14. Jun 2015 kl. 5:35 PDT




Tullinsgade 1, 1618 København V





Da den unge, franske hattemager Francois Petitgas d. 23. april 1857 åbnede Petitgas på Købmagergade 5 i det indre København, havde han næppe forestillet sig, at den stadig ville eksistere i dag. Bernhard Tommerup overtog i 2013 forretningen, da der ikke var flere Petitgas-arvinger tilbage, og har kørt foretagenet videre i flot stil. Hvis det ikke er verdens ældste herrehatte-forretning, er vi i hvert fald i nærheden, og uanset hvad, er det svært at få så god service, råd og hjælp, hvad end du er ude efter en flatcap, en fedora eller en porkpie hat, i den kaliber noget andet sted. De har ingen kasketter.


The hat shop #petitgas nearby Ströget

Et billede slået op af Tony Johansson (@tony740607) den 16. Maj 2015 kl. 12:49 PDT




Købmagergade 5, 1150 København K





På Trøjborg i Smilets by har en nørd slået sig ned. En Tintin-nørd, der sælger alt, hvad der har med Tintin at gøre: Plakater, figurer, legetøjsbiler, kopper og selvfølgelig også Hergés tegneseriealbum. Derudover har butikken også speciale i gamle, danske filmplakater, så hvis du står og mangler en med Ebbe Langberg og Karl Stegger, har de den helt sikkert. Der er selvfølgelig også et bredt udvalg af Aarhus-plakater fra svundne tider, dengang Aarhus var ’byen ved havet’. Er du ikke på de kanter, kan man på hjemmesiden spørge efter de sjældneste filmplakater, der som oftest kan fremskaffes.









Skovvejen 46, 8000 Aarhus Århus C