Fem bøger, du burde kaste dig over (især hvis du ikke læser så ofte)
Der er meget at lave denne sommer, men de fleste af os vil som minimum gerne få læst én roman i enten sol eller regn. Hvis det kniber med at få åbnet litteraturen for tiden, er der her fem fremragende og relativt korte værker, som kan pirre læselysten.
Foto: PR
Uanset om regnen fra nu af lægger sig som en dyne over sommeren, eller solen snart bryder frem og lokker solbrillerne ud af hylsteret igen, er litteraturen en fast følgesvend ud i sommerlandet.
Men måske har bøgerne det med at blive i strandtasken eller på hylden i sommerhuset. Få af os får nemlig læst lige så meget, som vi egentlig gerne vil. Er du lidt litteratur-rusten denne sommer, hvor sport og trangen til lange, lyse nætter fylder mere end normalt, er det måske hverken Dostojevskijs ikoniske ’Forbrydelse og straf’ eller Jonathan Franzens nyklassiker ’Frihed’, du skal lægge ud med.
For stor litteratur er bestemt ikke altid lig med mange sider. Glem derfor murstensromanerne for en stund. Skænk dig en kop kaffe, et glas portvin eller en skummende øl og luk én eller flere af disse fem bøger op. På relativt få sider får de nemlig sagt uendeligt meget om, hvad det vil sige at være menneske i dag.
Mænd i min situation