Seks stjerner: At ambitionsniveauet er meget højt, fremgår fra første bid

Restaurant Udtryk havde kun haft åbent i 41 dage, før den kunne sætte en michelinstjerne på sin facade. Men er restauranten så sin stjerne værd? Gastro lod det komme an på en prøve.

Interiøret på restaurant Udtryk
Offentliggjort

Da de nordiske michelinstjerner blev uddelt i juni, gik der nærmest et sus gennem forsamlingen, da Restaurant Udtryk blev kaldt op. For restauranten havde kun haft åbent i fem uger. 

Der var da også dem, der mumlede om, at nu kunne man ikke længere tage guiden alvorligt, men køkkenchef Edward Lee har tidligere arbejdet på Jordnær, og Michelin kender ham også fra Gaijin, og det hjælper hos guiden. 

Men er Udtryk så sin stjerne værd? Det måtte komme an på en prøve.

Edward Lee er født i Australien, opvokset i Hongkong og udlært i Europa. Det ses tydeligt på menukortet, hvor de 18 retter (1.650 kr.) lægger ud i det delikat-lette nordisk-japanske, cirka midtvejs slår over i mere kraftfuldt kantonesisk for så at slutte i det klassisk franske.