Han er en innovativ type, Ulaa Salim. Den 31-årige filminstruktør stiftede allerede på Filmskolen produktionsselskabet Hyænefilm, som blandt andet står bag hans nye spillefilm ’Danmarks sønner’.
”Du skal lige se det hele,” siger Ulaa Salim og stavrer op ad en trappe i en baggård på Amager.
Hyænefilm har til huse i et lejemål med lydisoleret klipperum, et kontor til medstifter og producent Daniel Mühlendorph Jensen, et par pladser til to juniorproducenter og instruktører – og ikke mindst Ulaa Salims kontor for enden ad gangen. Her er poolbord og filmplakater på væggene, en gennemført stemning af drengeværelse.
Vi går uden for. Ud i det København, der i ’Danmarks sønner’ i en nær fremtid rammes af et altødelæggende angreb. Et nationalistisk parti står til at vinde folketingsvalget, mens landets minoriteter undertrykkes og udskammes.
Det nænsomme og registrerende kamera følger den 19-årige Zakaria (spillet af Mohammed Ismail Mohammed) på hans vej ind i et ekstremistisk miljø, mens instruktøren drypvis viser, hvordan den nationalistiske leder (Rasmus Bjerg) tordner frem i meningsmålingerne.
”Jeg har lavet filmen, for at vi kan tale om, hvad der er normalt,” siger Ulaa Salim.
”Det, man sagde herhjemme i begyndelsen af årtusindet, og som dengang virkede ekstremt, er i dag blevet helt normalt at sige. Derfor fremstår den nationalistiske partileder også voldsom i filmens begyndelse, men da vi møder ham senere i historien, er han i ’Natholdet’ og virker venlig. Han er blevet en normalitet. Det samme gælder for ekstremistgrupperingens leder. Han er en figur, de andre følger, fordi han siger noget, der er normalt for dem.”
Scene fra 'Danmarks Sønner'.
’Danmarks sønner’ er en film, som får folk til at spærre øjnene op. Ved Berlinalen i Tysklands hovedstad i februar blev den sammenlignet med tidlige Martin Scorsese-værker som ’Mean Streets’ og ’Taxi Driver’. Denne solbeskinnede forårsdag på Amager forklarer Ulaa Salim dog, at han faktisk ikke har sigtet efter at lave en thriller.
”Historien kommer før genren for mig. Indholdet dikterer, hvordan jeg vælger at fortælle, og ’Danmarks sønner’ har en naturlig, ophøjet konflikt. Derfor kommer thriller-elementerne også naturligt ind i filmen. Jeg talte filmens sprog i stedet for at befale den, hvad den skulle sige.”
Vi slår et sving til venstre, så vi kan se metrostationen ved Amagerbro. Terroranslaget i ’Danmarks sønner’ sker i den københavnske undergrund, men Ulaa Salims film skal ikke ses som et debatindlæg:
”Det her er heldigvis ikke sket i Danmark, men min film handler også mere om, hvad der sker, når du er i dine følelsers vold. Det er vi hele tiden i øjeblikket herhjemme, og derfor er ’Danmarks sønner’ heller ikke en politisk film, selv om den forholder sig til tendenser i samfundet.”
Mens han guider os tilbage imod Hyænefilms kontor, forklarer Ulaa Salim, at det har været en svær balancegang at lave en film om mennesker, der opfordrer til brutale handlinger.
”Min tilgang til film er, at man ikke nødvendigvis skal kunne holde med karaktererne, men man skal kunne tage stilling til dem,” siger instruktøren, der blev uddannet fra Filmskolen for blot to år siden:
”Film kan være med til at stille spørgsmålet: ’Hvad er det, vi er bange for?’ I ’Danmarks sønner’ frygter begge sider noget, de ikke er i nærheden af. Hovedpersonen er til at begynde med en ung mand, der frygter nationalismen, hvilket ellers oprindeligt var noget, der kunne samle folk. I dag bliver nationalismen brugt til at splitte i stedet for at samle – selv i så lille et land som Danmark. Jeg håber, min film kan lægge op til en diskussion om, hvorfor det er sådan.” ■
’Danmarks Sønner’ går i biograferne nu.
