Den 18., 20. og 22. maj afholdes årets Eurovision. Kendere og andre inkarnerede fans har med al sandsynlighed krydset datoen af for længst, men det er længe siden, det var en selvfølgelighed, at danskere kunne Grand Prix-kalenderen.
Engang var Melodi Grand Prix det fineste event, man som dansk musiker kunne være med i. Det var dengang i 80’erne, hvor Birthe Kjær malede byen rød og Gry Johansen påpegede, at kloden drejer. Men da vi forlod det farverige, glitterfyldte årti, efterlod vi Grand Prix-sjælen der, synes det næsten.
”I Danmark var 80'erne programmets storhedstid, men i 90’erne kom der en træthed over formatet, både internt på tv-stationerne, men også blandt publikum. Grandprixet formåede ikke rigtig at udvikle sig,” forklarer Ole Tøpholm, DR's mangeårige Grand Prix-kommentator. Han er selv inkarneret Grand Prix-fan, men indrømmer gerne, at sangkonkurrencen har været igennem en slags identitetskrise, som har fjernet noget af stjernestøvet.
”Det handler blandt andet om, at Melodi Grand Prix var højdepunktet inden for dansk underholdnings-tv, men så kom der konkurrence fra andre formater,” tilføjer han.
Da konkurrencen fra alle de andre programmer kom, synes Melodi Grand Prix at tabe terræn. Tidligere var Grand Prixet noget, som danskere var sammen om, men – med undtagelse af Brødrene Olsens uforudsete triumf i årtusindskiftet og Emmelie de Forests i 2013 – har den tidligere så stærke fællesskabsfølelse været aftagende. I 70’erne og 80’erne var Grand Prix prestige i sin pureste form og udgjorde et af årets allerstørste tv-events, men i dag har konceptet mistet noget af sin magi. Siden årtusindskiftet har seertallene været svingende – men tendensen er klart faldende.
Men betyder det, at MGP er et støvet koncept, der har fejlet i fornyelse? Ikke nødvendigvis.
I årets udgave af Melodi Grand Prix skete noget, som måske kan hjælpe konkurrencen med at genfinde fordums storhedstid. Eller rettere: nogen.
Årets vindernummer hedder ’Øve Os På Hinanden’, og det er lavet af popduoen Fyr Og Flamme med Jesper Groth som frontfigur. Han er kendt for sit slående satiriske talent, som kan opleves i tv-serier som ’Klaphat’ og ’Sygeplejeskolen’. I modsætning til mange tidligere år har Fyr Og Flammes vindernummer ligget på P3-listen, og på Spotify er det dags dato spillet mere end 2,5 mio. gange.
På én og samme tid er Fyr og Flamme trendsættere, som giver dansktoppet poppet musik en ungdommelig makeover, og folkekære musikere, som bedsteforældre også kan vugge med på. De har gjort noget, som få kan gøre dem kunsten efter: De har skabt et hit, som er klokkeklart inspireret af 80’ernes kitschede glitter-og-glimmer-tidsalder.
”Jeg er vild med, at de to har taget 80'erne til sig, især fordi de er forholdsvise unge. De har jo fundet et ledigt hul i markedet, der består i at tage 80'erne til sig med kærlighed,” forklarer Ole Tøpholm:
”De har fået et enormt hit med ’Øve Os På Hinanden’ – og det er jo en succes, uanset hvordan det går til Eurovision.”
Det er ingen hemmelighed, at Grand Prixet har sværere ved at hyre etablerede musikere i dag end i 80’erne. Dengang kunne sangkonkurrencen være en genvej til succes, og flere ikoniske dansktop-musikere har bygget deres karriere ovenpå Grand Prixet. Som Laurits Emmanuel – ene halvdel af Fyr Og Flamme – siger: ”Måske vi skulle blive som Keld Heick. Så ved vi altid, hvad vi skal i marts måned.” Men når mange etablerede musikere siger nej, hvorfor sagde Fyr Og Flamme så ja?
”For det første har vi aldrig haft noget imod den dér Grand Prix-verden,” forklarer Jesper Groth. I Skype-framet bag ham hænger i øvrigt en rød amagerhylde, og han er iklædt briller med gule glas. Det er umuligt at vurdere, om de er købt i en high-end modebutik i indre København eller i den lokale thansen.
scroll-down
