Tjenere får løn i Danmark, og service er inkluderet i regningen. Dermed kunne debatten om, hvorvidt vi skal give drikkepenge, og ikke mindst hvor meget vi skal give, være lukket. Det er den dog langt fra. Spørgsmålet om drikkepenge er stadig noget, der giver selv hærdede restaurantgæster svedige håndflader af frygt for at gøre det forkert.

Danmarks bedste tjener vil heldigvis gerne berolige alle restaurantgæster.

”Der bliver aldrig kigget skævt til vores gæster, hvis de ikke giver os drikkepenge. Når de har betalt for en aften, har de både betalt for råvarer og for vores løn. Reelt skylder de os ikke mere end et ’tak for i aften,’” siger Karina Grand Kannegaard, der arbejder som tjener og sommelier hos michelinrestauranten Ti Trin Ned i Fredericia, og som vandt titlen som landets bedste tjener i februar.

Beslutter du alligevel, at du vil påskønne en god service med et ekstra beløb, har hun et par tommelfingerregler, som gør situationen omkring drikkepenge mere naturlig for både gæst og tjener.
Man kan nemlig både give for store og for små beløb, og hun har selv oplevet at modtage 4.500 kroner fra et enkelt bord.

”Når jeg får så store beløb, synes jeg, symbolværdien bliver forringet. Jeg synes, det bliver lidt usmageligt. Hvad er det, gæsten gerne vil med det her – skal jeg bukke og neje hele vejen ud, når vedkommende forlader restauranten?”

Et niveau i nærheden af 10-15 procent af regningen er derfor et godt udgangspunkt, men er din regning meget høj, kan både 10 og 15 procent være lige i overkanten i Danmark, synes hun.
Hvornår du har lagt dig på et for lavt niveau, giver Karina Grand Kannegaard også et bud på.

”Hvis du har en samlet regning på 1.000 kroner, og du lægger 5, 10 eller 20 kroner i drikkepenge, skal du hellere lade være. Som tjener har man lidt følelsen af, at ’jeg behøver altså ikke de 5 kroner’,” siger hun og giver endnu et eksempel på, at drikkepengene kan blive for små:

”Jeg havde et stort selskab, der brugte næsten 100.000 kroner, og de roste os til skyerne, hvorefter de gav 150 kroner i drikkepenge. Det er lidt tarveligt. Hvis man beslutter at give drikkepenge, skal det give mening.”

Kultursociolog Emilia Van Hauen mener på samme måde, at det på de fleste restauranter er god stil at lægge sig på et niveau mellem 10 og 20 procent, hvor sidstnævnte sats er i den høje ende.
”Hvis du har spist for 5.000 kroner, så er 20 procent virkelig meget. Så lægger man nok nogle hundrede kroner,” siger Emilia Van Hauen.

Det handler i øvrigt ikke kun om beløbet. Hvis du vil give drikkepenge med stil, er det næste endnu vigtigere, at du giver dem diskret.

”Man skal ikke flashe, at man giver drikkepenge. Gør man det, indikerer man, at man har den økonomiske overposition i forhold til tjeneren, og det er lige netop det, man ikke skal. Du giver drikkepenge, fordi du er et ordentligt menneske, der honorerer en god arbejdsindsats. Det er et ligeværdigt forhold mellem gæsten og tjeneren,” siger Emilia Van Hauen.

Hvis du giver drikkepenge på en dankortterminal, er det nemt at gøre det, uden at tiltrække stor opmærksomhed. Giver du dem kontant, anbefaler hun, at du lægger pengene ind i den lille mappe, der typisk følger med regningen. Alternativt kan du lægge dem under regningen.

Forbrugerekspert hos Scandinavian Retail Institute, Dorte Wimmer, synes, det er fin stil at give drikkepenge for en god betjening. Hun mener, at du overfor tjeneren signalerer anerkendelse, medmenneskelighed og empati. Samtidig påpeger hun dog, at drikkepenge kommer på toppen af lønnen i Danmark, og at de ekstra penge derfor skal gives som belønning for en ekstraordinær indsats, og den oplever man typisk på de mere eksklusive restauranter.

”Jo dyrere restaurant, jo dårligere stil er det, hvis du ikke giver drikkepenge. Når prisen er højere, er niveauet af service det også. Der er flere tjenere på de dyrere restauranter, og mange af stederne er de også uddannet. Derfor hører dyre restauranter også i højere grad sammen med drikkepenge,” siger hun.

Karina Grand Kannegaard, Danmarks bedste tjener, anbefaler, at du spiller med åbne kort, når du skal betale.

”Hvis du ikke vil give os noget, så bare tryk nej på dankortterminalen, og lad være med at lave et stort nummer ud af det. Hvis du vil give os noget, så spil med åbne kort. Hvis du har kontanter og lægger et ekstra beløb, er det altid rart, at du siger ’det passer’. Som tjener kan man godt blive i tvivl, om det er fordi resten er til os, og så kan det blive akavet,” siger hun.

Selv om hun giver udtryk for, at et håndtryk og en afsluttende kommentar som ’tak for en god aften’ i situationen er lige så værdifuldt for personalet som drikkepenge, studser hun og kollegerne over det, hvis drikkepengene er små flere dage i træk.

”Er der flere travle aftener i streg, hvor vi ikke har fået drikkepenge, spørger vi da hinanden, om folk ikke har været glade. På den måde bruger vi drikkepengene til at måle, hvor tilfredse gæsterne har været.”

Service er inkluderet i regningen når du går på cafe, bar og restaurant i Danmark

En timelønnet tjener får 145 kroner i timen inklusive pension og genetillæg, viser tal fra Danmarks Statistik. En fastlønnet tjener får, hvad der svarer til 202 kroner i timen.

Drikkepenge blev formelt afskaffet i Danmark i 1969. Det skete som følge af en ændring af overenskomsten for tjenere. Ændringen betød, at der i stedet for drikkepenge imellem gæst og tjener blev lagt et beløb oven i regningen, som sikrede tjenerne løn.

Det er stadig tilladt at give drikkepenge i Danmark. Der bliver især givet drikkepenge på cafeer, restauranter, barer og cocktailbarer.

Det er forskelligt, hvem drikkepengene går til. Nogle steder er det den enkelte tjener, der beholder pengene. Mange steder deler personalet drikkepengene imellem sig, når dagen er omme. Andre steder bliver pengene delt ud efter det antal timer, de enkelte medarbejdere har været på arbejde i den pågældende uge eller måned. Drikkepenge er skattepligtige.