scroll-down

Hermann Haraldsson, medstifter af Boozt, fortæller et islandsk erhvervseventyr: ”Vi var fem hvide, midaldrende mænd, der ikke vidste noget om mode”

Blot seks år skulle dansk-islandske Hermann Haraldsson bruge på at etablere Boozt, gøre det til en af de største væksthistorier i Norden og føre virksomheden til en børsnotering. Her fortæller han om at insistere på gamle tricks i en ny verden, og om hvordan islandsk arbejdsmoral fra barnsben har rustet ham til den arbejdsvirkelighed, han blev voksen i.

Af Kristoffer Dahy Ernst
Foto: Oliver Knauer
Mennesker Euroman

Man kan bilde sig selv ind, at det er eksotisk at komme til Sverige. Men jeg har endnu til gode at finde distancen, man skal tilbagelægge, før hverdagen slutter og eventyret begynder. Dog kan jeg konkludere en ting: Eventyret er endnu ikke startet i Malmø. 

Og dog. For i Malmø bor Boozt. Og hvis man må tillade sig at bruge et ord som eventyr om noget så logistisk avanceret og datadybt som en webshop og den rejse, Boozt har været på, så er et eventyr måske meget præcist. 

Du kender formentlig Boozt fra søgemaskinen, når du skal finde nyt tøj. Du kender pakkerne, fortravlede forældre henter hos pakkeudleveringerne, fordi de ikke længere har tid til at gå i fysiske butikker. Spørger du dine naboer, hvad Boozt er, ved de det med al sandsynlighed. Det samme gør dine forældre. Boozt er blevet et household name hos den almene dansker.

Fra deres robotlager, som Boozt har investeret mere end en halv milliard kroner i at udvikle, sælger firmaet i dag tøj, sko og accessories fra 1.200 forskellige mærker. Og de sælger meget af det. Boozt er det hurtigst voksende og mest lønsomme e-commerce-selskab i Europa, ligesom flere ledende venturekapital-fonde vurderer det til at være en af de mest succesfulde e-commerce-virksomheder i verden.

I 2022 omsatte Boozt for fire milliarder kroner. For bare 13 år siden var Boozt stadig kun en idé i hovedet på islandske Hermann Haraldsson, der stadig sidder ved roret. Men siden gik det stærkt, rigtig stærkt. Og det er Hermann Haraldsson, jeg er kørt over sundet for at møde. 

Boozts kontor ligger i Malmøs svar på Ørestad. En af den slags bydele, hvor det primære salgsargument hos ejendomsmægleren altid er, at man på enten motorvej eller med offentlig transport kan komme hurtigt derfra igen. Vindblæste gader, caféer med mad, der ikke smager af noget, og en konstant frygt for p-bøder takket være de alt for få parkeringspladser på offentlig vej. 

Men når intet på gadeplan frister, bliver tiden på kontoret så meget desto mere effektiv. Der er unge mennesker bag skrivebordene og en go-getter-energi som kun tech-virksomheder kan matche. Folk klæder sig godt, og det skinner igennem, at man inde under motorhjelmen arbejder med modetøj.

Hermann Haraldssons personlige assistent har sammen med hans kommunikationschef skåret to timer ud af kalenderen, og over kaffe, Coca-Cola og kage sidder vi nu her. Fra kontoret har Haraldsson udsigt til andre kontorer og noget, der ligner, at det har været en byggeplads i en evighed og vil være det lang tid endnu. Lidt som Boozt, fristes man til at tænke: altid stadig under udvikling. 

”Vi var fem hvide, midaldrende mænd, der ikke vidste noget om mode,” indleder Hermann Haraldsson, da jeg beder ham fortælle om begyndelsen. Men hvad han ikke vidste om mode, kunne han til gengæld i metermål, når det kom til data og markedsføring. Og med et meget stærkt hold, som han håndplukkede blandt venner og kontakter fra SAS, Netcompany og mediebureauer, havde han en klar opskrift på det store skridt ind i den digitale verden: 

”Vi ville bygge en digital kopi af Magasin.”

Se, hvad vi ellers skriver om: Erhverv og Mænd