Derfor taler alle om et særligt Vacheron Constantin-ur ved årets urmesser i Schweiz

DER ER ALTID ét ur på de årlige ur-messer i Schweiz, som alle taler om. Ét ur, som får branchefolk, medier og ur-entusiaster til at falde i svime. I år, under Watches & Wonders i Gèneve, var det Vacheron Constantin 222, der stjal hele showet. Der var tale om en relancering af et ur fra 1977, der er lavet forsvindende få af (500 styk i stål, 150 i guld og færre end 100 i Two Tone i løbet af en produktionsperiode på bare syv år).

Det var imidlertid ikke kun modellens sjældenhed, der gjorde det til en god historie. Det var, at der var tale om en nærmest 1:1 genoplivning af en ikonisk model fra et medlem af ’The Big Three’, som man kalder Patek Philippe, Audemars Piguet og Vacheron Constantin.

De lancerede i 1970’erne hver især et sportsur i luksusklassen, som vendte op og ned på opfattelsen af armbåndsuret som enten tool watch i stål eller dress watch i ædelmetal. Uret kunne i skikkelse af Audemars Piguet Royal Oak fra 1972 eller Patek Philippe Nautilus fra 1976 pludselig være begge dele. Men hvor de fleste ur-interesserede i dag er på fornavn med Royal Oak og Nautilus, der i senere år er blevet genstand for vild hype med eksorbitante auktionsrekorder, så flyver Vacheron Constantin 222 anderledes under radaren. Det til trods for, at det originale 222 fra 1977 deler flere fællesstræk med sine mere berømte fætre fra perioden.

Det gælder ikke kun på overfladen med den flamboyante integrerede lænke, men også langt ind i selve motorrummet med den ultratynde, automatiske kaliber 1121, Vacherons udgave af Jaeger-LeCoultres berømte kaliber 920, som også blev brugt af både Patek Philippe i Nautilus og Audemars Piguet i Royal Oak. Den største forskel – og den, der måske er med til at forklare, hvorfor ikke alle i dag er på fornavn med 222’eren – er, at designeren af uret ikke var Gérald Genta, den legendariske schweizer, der stod bag designet af både Royal Oak og Nautilus.

DET ER KUN DE ALLERFÆRRESTE, der kender Jörg Hysek, som er en tysk kunstner og designer. Han blev færdiguddannet i 1973, hvorefter han flyttede til Schweiz og arbejdede i Rolex’ designafdeling i fire år, inden han stiftede sin egen designvirksomhed, Hysek Styling. Et af hans første projekter var Project 222 for Vacheron Constantin, der i 1977 ønskede at fejre 222-året for firmaets grundlæggelse med et nyt og lækkert sportsur, der godt måtte bide Audemars Piguet og Patek Philippe lidt i knæhaserne.

Hysek var blot 24 år gammel på det tidspunkt, hvilket både siger noget om hans talent, men også om Vacheron Constantins risikovillighed. De kunne have valgt et sikkert navn som Gérald Genta, men satsede i stedet på en ung og forholdsvis ukendt designer, der ikke lagde fingre imellem i sin tilgang til ur-designs. Som Jörg Hysek engang har udtalt til det schweiziske branchemagasin Europa Star: ”Der skal være lidt plads til galskab, kreativitet, passion og især følelser i urmageriet.”

Model 222 var ikke Vacheron Constantins første forsøg på at skabe et sportsur, det havde firmaet forsøgt sig med i 1975 med ref. 2215 Chronometer Royal. Uheldigvis lignede det for mange mest et kikset forsøg på at parre et Nautilus og et Royal Oak med et Vacheron Constantin og faktisk var ref. 2215 så upopulær, at man helt skrottede modellen i 1977. I stedet satsede Vacheron på 222-modellen, om end man gik mere forsigtigt til værks end konkurrenterne. Det er også med til forklare, hvorfor der har været mindre opmærksomhed om 222’eren end om Royal Oak og Nautilus.

Sådan lyder det fra Vilhelm Islandi Bramsen, der er vurderingsekspert og leder af afdelingen for armbåndsure hos Bruun Rasmussen.

”Man har trådt varsomt i forhold til både produktion og markedsføring af uret, hvilket ses på det lave produktionstal af den originale 222. Derudover var modellen blot én af mange designs som Jörg Hysek solgte til Vacheron Constantin, hvorfor der ikke ligefrem er en mere romantisk designhistorie omkring det. Det betyder langt mindre hype,” siger han.

Når Genta i dag er et navn, mens Hysek er ukendt for alle andre end entusiaster, så skyldes det ifølge Islandi Bramsen også, at Genta, som ingen andre før eller efter, formåede at lave nyskabende urdesigns igen og igen – uanset om schweizeren kastede sig over Constellation-linjen for Omega, Polerouter for Universal Gèneve eller Ingenieur SL for IWC. Det samme kan ikke siges om den tyske designer:

”Hysek har da lavet andre modeller end 222, men ikke nogen som er særligt samlerværdige eller eftertragtede længere,” siger Islandi Bramsen.

JÖRG HYSEK ER I DAG 69 ÅR. Han fik især i 1990’erne stor kommerciel succes med designs for store ur-brands som Breguet, hvor han lavede det sporty Marine-ur, Tag Heuer, og hvor han udviklede Kirium-modellen med et såkaldt ’Liquid Metal’-look, der fik urkasse, krans og rem til at smelte sammen samt Seiko Arctura, der med sine svungne kurver lignede noget fra fremtiden.

Hyseks ubetinget største ur-design og claim to fame er ikke desto mindre 222’eren, som mange ironisk nok stadig tror, var Gérald Gentas design, måske fordi den med sin slanke og kantede urkasse med integreret lænke kan minde en del om nogle af schweizerens designs fra den periode. Eller også skyldes det måske bare, at en integreret lænke var tidstypisk for en lang række ure fra 1970’erne. Begrebet dækker over en type lænke (altså et armbånd af metal, typisk stål), der er designet til urkassen, og som ikke kan skiftes ud med en lænke af anden type.

Det giver med andre ord et sømløst look med en urkasse, der går i ét med lænken. Og det er ikke kun et sporty og elegant look, det er også en særdeles vanskelig disciplin at mestre rent teknisk:

”Integrerede lænker er besværlige at producere, da de både skal være smukke og lækre at bære på håndleddet. Man kan jo ikke rigtig skifte dem til andre lænker eller remme, så det skal være et one-hit-wonder for at fungere,” siger Vilhelm Islandi Bramsen.

Det lykkedes med 222’eren, som er udformet som en tonneau-formet monoblok med en takket lynette og sekskantede centerlinks på lænken – der i øvrigt blev produceret af den nok mest legendariske lænkemager i branchen, Gay Frères, som også lavede lænker på Royal Oak og Nautilu

DEN MODERNE GENUDGIVELSE af den historiske 222-model ligner ved første øjekast originalen til forveksling, men den har fået opgraderinger i form af Vacherons in-house kaliber 2455/2 og er udstyret med en gennemsigtig bagkasse. Det gør, at kaliberen kan beundres med en rotor, som er specielt designet til modellen.

Opgraderingen er paradoksalt nok også den ting, som har vakt mest kontrovers, fordi det nye urværk erstatter den originale kaliber 2021. Det er et sagnomspundet værk, som engang fik den legendariske amerikanske blogger og ur-entusiast Walt Odets – en mand, der i internettets vorden nærmest ene mand opfandt den dybdegående ur-anmeldelse – til i 2002 at kalde Jaeger-LeCoultres kaliber 920 – som Vacheron Constantins kaliber 2021 var en udgave af – for ”et af de smukkeste urværker til et armbåndsur, der nogensinde er produceret.”

Ved at bruge Vacheron Constantins egen in-house kaliber er uret desuden blevet cirka 1.15 mm tykkere end den originale 222.

”Til gengæld er den nyere og derfor forhåbentligt stærkere og nemmere at servicere. De får naturligvis også eneret på at servicere deres egen kaliber, hvilket betyder flere penge,” siger Islandi Bramsen.

Selvom Vacheron Constantin, der i dag ejes af Richemont (som også ejer Cartier, Jaeger-LeCoultre og A. Lange & Söhne) således rebooter 222’eren efter en lang pause på 37 år, så har firmaet siden 1990’erne haft stor succes med Overseas-modellen, der er 222’erens efterfølger.

Set i lyset af Overseas-urenes popularitet kan det ikke overraske, at Vacheron Constantin går varsomt frem, igen, med relanceringen af 222’eren – for som Vacheron Constantin-kenderen Rune Dalgaard siger, så har de to urmodeller ikke tidligere sameksisteret, og Vacheron vil i sagens natur nødigt have, at den nye 222 ligefrem kannibaliserer salget af Overseas.

Den nye 222’er er ikke en limited edition, men den kommer alligevel i stærkt begrænset antal, da det er en ’boutique edition’ – kun til salg i udvalgte Vacheron Constantin-butikker – under brandets ’Historiques’-kollektion.

Indtil videre har det ikke kun skabt fornyet interesse for Vacheron Constantins nye ur, men også for den oprindelige model: Re-editions skaber næsten altid fornyet interesse for originalen, hvilket også smitter også af på priserne på brugt-markedet.

Blot en måned efter præsentationen i marts i år på Watches & Wonders blev to vintage Vacheron Constantin 222 udbudt til salg på auktion i Genève. Begge ure fik hammerslag på langt over en million kroner.