Er det ikke helt væk fra vinduet, at vi kårer Danmarks nationalfisk?

Det er jo egentlig en sød tanke: Selvfølgelig skal vi kåre Danmarks nationalfisk. Vi har jo en kystlinje på omkring 8.750 kilometer. Og engang var vi en stolt søfartsnation. 

Eller også er det helt væk fra vinduet, hvis man tænker sig lidt om?

Vi spoler lige tiden lidt tilbage: Det er allerede 11 år siden, at en smilende Dan Jørgensen (S), dengang minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, kunne kåre den klare vinder i en stort anlagt afstemning om Danmarks nationalret: stegt flæsk med persillesovs. 

På trods af et par kritiske røster fra bl.a. Camilla Plum (”svinekød er ekskluderende”) og Søren Frank (”persillesauce er hverken særlig dansk eller gastronomisk interessant”), så landede resultatet komfortabelt og ufarligt i de hyggedanske tv-stuer, hvor ingen rigtig gjorde andet end at trække på skuldrene over ministerens forsøg på at samle danskerne om noget så ufarligt som en afstemning om aftensmad. 

Den kunst kan man da sagtens gøre Dan Jørgensen efter i dag, må Jacob Jensen (V) have tænkt inde i sit ministerium. Men nutidens minister for fødevarer, landbrug og fiskeri har bare glemt en ting: 

Det var en anden tid. 

Man skal ikke have fulgt særligt meget med i de senere års afdækning af miljøet under vandet i de danske have og fjorde for at finde ud af, at det står grelt til. Rigtig grelt. Dokumentation om iltsvind, kvælstofudledning og overfiskeri findes i bunkevis. Og den direkte konsekvens af miljøskadelige aktiviteter sker lige for øjnene af os.

Man skal heller ikke høre mange restauratører klage deres nød, før man forstår, hvad det er, vi har gjort. For nylig brugte jeg 24 timer med Nicolai Nørregaard på hans fødeø Bornholm (læs mere om det i det nye Gastro), og et af de samtaleemner, der gjorde ham både oprevet og bedrøvet, var fiskeriets fallit på Bornholm og Østersøens katastrofalt lave fiskebestande. 

Det ultimative ansvar for vores havmiljø peger kun en vej. Og derfor er det ganske enkelt tonedøvt, at den ansvarlige minister med den ene hånd på daglig basis papegøjesnakker sig ud af sønderlemmende kritik, mens han med den anden søsætter en kampagne, hvor truede arter får solbriller og kasket på (det er ikke engang noget, jeg finder på – se selv på nationalfisk.dk. Man tror, det er løgn.)

Jeg er den største fortaler for, at råvarer, måltider og madkultur kan binde os sammen som ét folk. Den nationale identitet findes i den grad på middagstallerkenen – ikke bare herhjemme, men i hele verden. 

Situationen under vandet kalder bare ikke på hyggelige afstemninger og skåltaler for vinderfisken. Den kalder ganske enkelt på ansvar, konsekvens og benhårdt arbejde. 

Tak for at læse Gastro.