scroll-down

De unge ledere: Christina Krzyrosiak Hansen overtog som 25-årig landets fattigste kommune. Det har hun nu lavet om på

Da Christina Krzyrosiak Hansen (S) blev Danmarks yngste borgmester nogensinde i 2017, lovede hun borgerne i Holbæk Kommune, at hun ville få ryddet op i den dårlige økonomi. Nu har hun netop sendt kommunens regnskab 2020 til revision, og hun holdt sit ord. Her fortæller den 28-årige politiker om at arbejde mange timer, møde fordomme som ung kvindelig leder og om et opkald fra statsministeren, der gav hende godt fem timer til at tage en vigtig beslutning.

Af Teis Jeppe Gørtz
Foto: Privat
Politik Euroman

Hvad holder dig vågen om natten?

”Uafklarede sager kan holde mig vågen om natten. Særligt, hvis det er svære sager med en stor betydning, og der skal tages en beslutning, og jeg er uafklaret på, hvor det skal lande. Så ligger jeg og grubler, indtil jeg ved, hvad der skal ske, og så falder jeg i søvn. Hvis det fx er et politisk ændringsforslag eller udkast, så står jeg op, skriver det ned, og går i seng igen. Som borgmester er det tit mig, der sidder for bordenden og skal lande forliget imellem partierne, og i vores kommunalbestyrelse har vi partier lige fra Enhedslisten til Liberal Alliance, og vi gør meget ud af det brede samarbejde.”

Hvem er din vigtigste medarbejder?

”Holbæk Kommune har lige godt 4.200 medarbejdere, så der er mange, jeg kunne vælge. Men jeg må sige, at hvis alle kommuner havde en Jette Hansen, så er jeg ret sikker på, at det ville gå dem godt. Jette er min sekretær, og hun har en fantastisk evne på selv de mest dårlige dage og til de mest svære beslutninger hele tiden at være optaget af, hvordan man har det som menneske. Og det gælder både mig som borgmester, men også medarbejderen nede i kantinen, hvis hun kan mærke, at vedkommende har det dårligt.

Eller hvis hun oplever, at vores økonomidirektør ikke får spist sin frokost, og det er han dårlig til, så minder hun ham om det på en bestemt, men betænksom måde.

Jeg undervurderede faktisk den funktion i starten. Hvis du havde spurgt mig for 3,5 år siden, da jeg blev borgmester, havde jeg sikkert sagt, at økonomichefen eller kommunaldirektøren var min vigtigste medarbejder. Men det er gået op for mig, at hvis man har en Jette Hansen i en kommune, så er der simpelthen rarere at være. Hun får min kalender til at glide. Hun arrangerer alt det praktiske, når jeg skal deltage i møder og sikrer, at jeg kan dukke op og kun fokusere på indholdet af mødet, ikke alt det udenom.”

Hvad er dine svage og gode sider?

”En af mine svage sider er, at jeg ofte tager for meget ansvar på mine skuldre, og det gør i virkeligheden, at jeg påtager mig ting, som ikke er en borgmesters opgave. Det spænder faktisk nogle gange ben for medarbejderne i kommunen. Hvis jeg bliver usikker, eller når noget betyder meget for mig, kan jeg godt have en tendens til ikke bare at kontrollere, men påtage mig selve opgaven. Det duer jo ikke som borgmester, der skal jeg lade medarbejderen, der har fagligheden, om at gøre det. Jeg har meget fokus på det, heldigvis.

Modsat er min stærke side, at jeg brænder for det, jeg laver. Og jeg brænder også i alt, hvad jeg laver. Det tror jeg også, at medarbejderne og borgerne i kommen kan mærke ved, at de har en engageret borgmester. Bagsiden ved det er bare, at det ikke må tage overhånd, og det arbejder jeg så med hele tiden.”

Hvornår står du op?

”Det kan faktisk være meget forskelligt, men altid inden klokken 08.00. I øjeblikket er det oftest mellem 05.15 og 05.30, og det skyldes, at vi lige har fået en hundehvalp. Nogle gange får jeg min kæreste Jacob til at gå ud med den, andre gange gør jeg det selv.

Mine morgener er meget komprimerede. Jeg ville ønske, at jeg var et overskudsmenneske, der lige havde tid til at læse avis og nyde min kop kaffe. Men jeg står op, stormer ud i bad, tyller kaffen ned, tager indimellem en rugbrødsmad med på farten, så op på kontoret og træder direkte ind i det første møde.

Hvis jeg står op klokken 07.00, vil jeg typisk have det første møde på dagen allerede klokken 07.30. Jeg går meget op i at være en synlig borgmester og møde borgerne ude i deres dagligdag. Forleden var jeg fx ude med en orienteringsklub for børn i to timer og inden det, var jeg på virksomhedsbesøg. Samtidigt er der alle de andre ting, som jeg skal gøre som borgmester, såsom at lægge et budget, forhandle med partierne, kigge på effektiviseringer, og dem må jeg gøre på andre tider af døgnet.

I de første år som borgmester brugte jeg stort set hver en aften på det, og så gik det op for mig, at det ikke var dét liv, jeg gerne ville have. Jeg ville også gerne spise aftensmad med min kæreste, se min familie og drikke øl med mine venner. Derfor starter mine dage nu meget tidligere, og så tager jeg grundarbejdet, der ligger i at være borgmester, om morgenen, så der er plads til, at jeg også kan komme ud af huset, opleve noget og være nærværende som borgmester for borgerne. Jeg er sjældent tidligere hjemme end klokken 19.00, og så har jeg to-tre dage om ugen, hvor jeg har møder fra 19.00-21.00.

På de dage møder jeg tidligere ind om morgenen, så jeg kan være hjemme ved 16-tiden, tage nogle timer fri, inden jeg møder ind på arbejde igen. Jeg er jo den eneste fuldtidspolitiker i kommunen, så alle de andre skal først på arbejde og hjem til deres familier, inden de skal snakke med mig. Man skal kunne lide at arbejde, hvis man vil være borgmester. Og det kan jeg.”

Hvad spiser du til frokost?

”Dagens ret i kantinen. Jeg er meget lidt kræsen. Det eneste, jeg har oplevet i mit liv, som jeg ikke kunne lide at spise, var tørrede abrikoser. Jeg spiser altid frokost klokken 11.30. Jeg spiser med mine kollegaer i kantinen, og det har jeg så ikke kunnet gøre under corona, men ellers går jeg meget op i at spise med de andre her i huset.

Det er nogle gange mærkeligt at være borgmester. Ret ofte finder jeg mig en situation, hvor jeg siger til mig selv: ’Hvordan endte jeg egentlig her?’ Især, når det handler om store beslutninger. Og så er det  dejligt at sidde i en kantine med medarbejdere, der gerne vil vide, hvad du skal lave i weekenden og stiller helt almindelige hverdagsspørgsmål og ikke snakker politik.”

Hvad var din skærmtid på din iPhone i sidste uge?

”Fem timer og 39 minutter. Jeg bruger min telefon som arbejdsredskab. Det gør jeg både til at kommunikere med mange forskellige mennesker, men jeg bruger i hvert fald også en time om dagen på at fortælle om mit arbejde på de sociale medier. Jeg bruger Twitter til at holde øje med, hvad der sker, men skriver sjældent derinde. Til gengæld er jeg meget synlig på Facebook, Instagram og LinkedIn.

Derudover har jeg også lige lavet mit eget nyhedsbrev for en måned siden, som borgerne kan koble sig op på, hvilket omkring 1.700 nu har gjort. Jeg skriver om, hvad der sker af nye ting i kommunen, men også bare om, hvad der sker inde i mit hoved. Jeg har oplevet, at borgerne rigtig gerne vil høre ens refleksioner, når der enten er sket noget rigtig godt eller dårligt. Det er mig selv, der skriver alt, hvad der står på mine sociale medier. Og det er mig, som personligt svarer i folks kommentarer.

Jeg har en god ven, der ved, hvordan man annoncerer og lige minder mig om, hvis jeg ikke har fået skrevet i nogle dage. Han er min samvittighed.”

Hvornår tager du fejl?

”Når jeg tager forhastede beslutninger og konkluderer for hurtigt. Derfor er jeg også blevet bedre til at tackle, hvis der kommer en direktør ind på mit kontor og siger: ’Christina, du skal forholde dig til det her nu.’ Så er jeg begyndt at svare: ’Det kommer jeg ikke til. Giv mig lige tre timer.’ Jeg har lært, at hvis jeg lige tager en dyb indånding, så sker fejlene ikke i så stort et omfang. Og mine beslutninger har jo stor betydning for mange mennesker. Fejl kan godt ske, og det gør de også for mig, men det er da klædeligt, når en borgmester øver sig på ikke at lave så mange af dem.

Jeg har engang lavet en fejl, hvor jeg simpelthen ikke overvejede konsekvenserne af det, jeg gjorde, for de medarbejdere, det handlede om. Jeg var lige blevet borgmester. Gentagende gange kom der dårlige sager frem i lokalavisen omkring nogle fejl i en sagsbehandling omhandlende nogle børn. Sådan noget om børn kan tænde mig fuldstændig af. Jeg blev så vred, at jeg satte mig ned på min Facebook og skrev ud til borgerne om, at jeg var frustreret og vred.

Det gav mange likes det opslag, men det, jeg bare ikke havde overvejet, var, at de medarbejdere, jeg indirekte skrev om, de læser også, hvad deres borgmester skriver. For dem var det jo at få en syngende lussing på Facebook, og jeg havde ikke talt med dem om det eller fortalt dem personligt, hvad jeg syntes, var forkert. De fik ikke kun min dom på Facebook. De fik også dommen fra alle de mange mennesker, som likede og kommenterede mit opslag.

Jeg mener stadigvæk den dag i dag, at det ikke var alt, der foregik på børneområdet, der var godt nok, men det er ikke den måde, man skal agere som leder på. Det var første og sidste gang, at jeg skrev om medarbejdere på den måde.”

Hvordan fejrede du sidst en succes?

”Det skal jeg her om nogle timer, når jeg kommer hjem til min kæreste. Jeg har netop i dag set regnskabet for Holbæk Kommune 2020, hvilket bliver mit sidste regnskab i denne her periode som borgmester, og Holbæk Kommunes økonomi er bare i orden igen. Det var jo den vigtigste og sværeste opgave, da jeg blev borgmester, fordi vi var landets fattigste kommune, og jeg lovede borgerne, at jeg nok skulle få ryddet op i det. Jeg sagde, at det ville tage noget tid, og hvis jeg skal være helt ærlig, troede jeg, at det ville kræve nogle flere perioder. Jeg er meget stolt.

Vi har nu samlet set et overskud på 103,2 millioner kroner. Vores kasse er firdoblet, siden vi startede. I 2017 var vores likviditet 36 millioner. Nu er den 342,9. Vores gæld er også blevet nedsat, og vi overskred ikke budgettet, hvilket ellers ofte sker i kommuner. Vi skal fejre det med en kold øl i aften.”

Hvad er dit vigtigste arbejdsredskab?

”Det er ikke en fysisk ting, men struktur er meget vigtigt for mig. Når jeg møder ind på rådhuset om morgenen, har jeg fx meget struktur på min mailindbakke. Alt, jeg har svaret på, arkiverer jeg, så alt der ligger i min indbakke, der ikke er arkiveret, betyder, at jeg mangler at svare, og så får jeg det altid gjort. Eller alt, der ligger på mit bord, når jeg møder ind om morgenen, skal være væk og klaret, når jeg går hjem. Jeg er også typen, der skriver to-do-lister. Jeg skal kunne se, at jeg er færdig med en opgave.”

Hvornår ville du ønske, at du havde mindre ansvar?

”Jeg kan ikke bare ignorere, når min telefon ringer. Eller hvis der kommer en hastemail, så skal jeg svare, selvom jeg sidder midt i et brætspil eller ølbowling. Engang imellem når jeg kigger på min familie og mine nærmeste venner, kan jeg godt tænke, at det ville være fedt, hvis nogle andre lige i aften kunne svare. Men jeg har været så heldig, at mine nærmeste aldrig har brokket sig. De siger i stedet: ’Selvfølgelig skal du svare, Christina. Du kommer bare ind igen.’

De ved, hvor meget mit arbejde betyder for mig, og derfor betyder det faktisk også meget for dem. Men det gør jo ikke, at følelsen og den dårlige samvittighed forsvinder, når jeg igen juleaften skal svare et eller andet opkald eller kommer for sent til min bedste venindes fødselsdag.”

Er der nogen fordomme forbundet med at være en ung leder?

”Masser. Hvad jeg ikke har hørt på... Jeg er fx flere gange blevet spurgt om, hvem der har udtænkt det, som jeg nu præsenterer for dem. Så har jeg bare kigget på dem: ’Øh, ja, mig selv.’ Jeg oplevede i starten mange fordomme omkring min alder: Havde jeg erfaring nok? Kunne jeg sige nej? Derfor har jeg også overrasket folk nogle gange, og de har sagt til mig: ’Hold da op. Du er da også sådan lidt hård og bestemt, hva?’ Hvor jeg har tænkt for mig selv: ’No shit. Man bliver ikke bare borgmester i mit tilfælde som 25-årig, hvis man ikke kan finde ud af at sige nej eller sige det, man mener og står fast på det.’

En anden fordom, jeg har mødt hos børn, er, at de ikke har troet på, at jeg var borgmesteren, fordi jeg er en kvinde. De er vant til at tegne borgmesteren som mand. Jeg møder også folk på gaden, der fortæller mig, at de er overraskede over, hvor almindelig jeg er. Der må åbenbart være en fordom om, at man som borgmester er noget andet end et almindeligt menneske, hvilket selvfølgelig ikke er rigtigt. Når jeg derfor skal til et arrangement, så opfører jeg og klæder jeg mig præcis, som jeg ville gøre, hvis jeg ikke var borgmester for at vise, at jeg er helt normal.”

Hvad er det vigtigste telefonopkald, du har lavet?

”For nogle måneder siden blev jeg ringet op af statsministeren og spurgt, om jeg på vegne af Holbæk Kommune ville være med til, at vi blev frisat for al lovgivning på skoleområdet fra 1. august. Jeg fik fem timer til at beslutte mig. Jeg var ikke i tvivl, da jeg ringede hende op igen, men når man efterrationaliserer, er det en ret vild beslutning at tage af en kommune.

Det kommer forhåbentlig til at få en positiv betydning for mange børn og betyde, at alt lige fra skoledagens længde til, om man skal bruge test i skolen, og hvilke fag de skal have, det bestemmer de nu selv ude på den enkelte skole. Holbæk og Esbjerg er blevet udvalgt som forsøgskommuner. Derfor vil der være mange øjne rettet mod os de næste tre år."

Bliv medlem, og få fuld adgang til
hele EUROMAN.dk fra 23 kr. om måneden
Prøv 14 dage gratis uden binding
Kom igang her Allerede medlem? Log ind her Euroman Premium
Opret dig gratis her