Jeg spår, at 2019 bliver året, hvor alkoholfri øl får sit endelige gennembrud herhjemme, og hvad siger det så om et folkefærd, der lige siden vikingerne har båret sin brandert med stolthed?
Lad os først få nogle tal på plads, for tendensen er ikke til at tage fejl af. Ifølge Bryggeriforeningen skete der en tredobling af salget af øl med under 0,5 procent alkohol fra 2014 til 2017, og i det efterfølgende år – fra 2017 til 2018 – fortsatte stigningen med 19 procent. Inden længe vil én ud af 20 solgte øl i Danmark være uden eller med meget lidt alkohol.
Da Euroman i det forgangne år var på besøg hos brygger Mikkel Borg Bjergsø i hans nye Mikkeller-bar i Københavns Lufthavn, fortalte han med entusiasme om sin store satsning på alkoholfri øl, hvor smagsgiverne ikke er humle og malt, men hovedsagelig gæring eller mikrobiologi i form af for eksempel mælkesyre. Han kalder potentialet for ”kæmpestort” og melder sig ind i kampen om både de markeder verden over, hvor befolkningerne ikke drikker alkohol, og de markeder, som vores hjemlige, hvor folk generelt drikker lidt færre øl:
”Jeg har altid sagt, at den optimale øl for mig er den, der smager 100 procent som en øl, men ikke har noget alkohol i. Hvis jeg er ude med gutterne en aften eller på festival, så kan det godt være, jeg drikker mig stiv. Men når jeg sidder derhjemme – og jeg har altid noget, jeg skal smage – er det ikke for at blive træt og falde i søvn i sofaen.”
Den tankegang køber jeg ind på. Måske er det bare alderen, der trykker, og jeg kan dårligt skjule, at den årlige julefrokostrunde sætter sig stadig tydeligere spor. Men det er immervæk ikke kun midaldrende mænd som brygger Bjergsø og jeg, der flytter – lidt – af vores forbrug over på alkoholfri øl; de yngre gør det også, og mon ikke det handler om, at muligheden for at få smagen af øl, men uden beruselsen, i visse situationer kan virke yderst tiltalende?
Dels giver det mening på de dage, hvor man skal ud i trafikken, tilbage til kontoret efter en arbejdsrelateret reception, eller når man gerne vil både aftenhygge og være skarp til næste morgens træning. Dels er ølsmagen svær at hamle op med, især når det – og nu kan jeg selvfølgelig kun tale for mig selv – er en daglig skuffelse at drikke vand, juice, sodavand og andre væsker, som forekommer mere og mere kedelige og smagsfrie.
Skyldes tendensen, at vi er blevet mere afholdende og ansvarlige? Kører Tuborgs ølvogn pludselig rundt med alkoholfri øl til næste jul? Nja, lad os nu ikke blive revet helt med af den muntre, promilleløse stemning. De danske forbrugere er trods alt stadig blandt verdens førende drukmåse, når man tæller vin og spiritus med.
Men lytter man til ølbranchens egne forklaringer, dukker der en sammenhæng op:
For det første er Mikkeller, Carlsberg og andre bryggerier ved at knække koden til at skabe øl, der smager godt – også uden de sædvanlige procenter.
Da vi her på Euroman for nylig testede en stribe alkoholfri øl, var vi ægte overraskede over, hvor tæt på en klassisk ølsmag, bryggerierne er kommet. (Du kan se vores test her). For det andet er bryggerierne villige til at investere væsentlige summer i udviklingen af alkoholfri øl, fordi de har opdaget, at den generelle sundhedsbølge også rammer ind på deres bredder. Som Carlsbergs brand manager Christina Földes har formuleret det:
”Vi har et slags debit/kredit-regnskab inde i hovedet, hvor folk tager en løbetur, når de har spist noget usundt. Fordi denne lidt større sundhedsbølge begyndte at skylle ind over landet, valgte vi at lancere alkoholfri øl.”
Sådan taler markedet. Vi har taget det tynde øl til os. Vi drikker det måske ikke hver dag, men vi vælger det stadig oftere af hensyn til vores sundhed, og fordi bryggerierne med talent og teknologi har givet os et reelt valg.
Skål for det.
