Flere voksjakker til folket: Barbour lancerer kollektion med Arket

Og den passer perfekt til det danske efterårsvejr.

En mand med hest, iført Arket x Barbour
Offentliggjort

Voksjakken har de seneste år fundet rigtig godt vej ind i en stor del af velklædte københavneres garderobe. 

Jakken er nærmest at finde alle steder, hvilket ikke er så overraskende endda, hvis man tager vores stil og det danske efterårsvejr i betragtning: Den kommer i klassisk og underspillet design, i robust kvalitet og er tilpas vejrforseglet.

Producenten af den nok mest ikoniske voksjakke, britiske Barbour, har gennem tiden samarbejdet med ligesindede mærker såsom Margaret Howell og Engineered Garments, og nu har de indledt et samarbejde med den svenske hverdagsfavorit Arket.

Voksjakke → 3.575 kr.
Voksjakke → 3.575 kr.

Kollektionen tager afsæt i flere af Barbours klassiske silhuetter, blandt andet deres gamefair-parka fra 60’erne, som er blevet opdateret således, at den kan kombineres med Arkets aftagelige dunvest. 

Derudover har Arket også specialudviklet et blåt tartan, som gør sig på dunjakker, halstørklæder og sågar på et hundedækken. 

Samarbejdet er fotograferet på den svenske ø Gotland af de britiske fotografer Hill & Aubrey, som viser, hvordan forskellige generationer bor og arbejder på øen – i fornuftig forening med naturen. 

Arket x Barbour-kollektionen er at finde online og i butikkerne fra den 16. oktober.

Vest fra Arket x Barbour kollektionen
Vest → 1.150 kr.
Halstørklæde → 739 kr.
Halstørklæde → 739 kr.