Anmeldelse:

Tredje sæson af Billions er netop afsluttet (på genial vis), og hvad skal vi så bruge mandagen på, hvis man gerne vil følge med i, hvad de megarige har af reelle og selvskabte problemer? HBO er kommet med et bud i form af en ny stor satsning ved navn ’Succession’.

Her følger man Logan Roy (overbevisende spillet af veteranen Brian Cox), der har svært ved at slippe grebet om det medieimperium, han selv har skabt fra grunden. Opgaven besværliggøres af, at hans fire børn, for nu at sige det mildt, ikke er de oplagte efterfølgere.

Serien er skrevet af Jesse Armstrong, der tidligere har stået bag den britiske sitcom ’Peep Show’, og har Will Ferrell og Adam McKay som executive producere. Førstnævnte behøver ingen introduktion, mens sidstnævnte har stået bag den fantastiske film ’The Big Short’ om finanskrisen.

De fire børn og arvinger i serien repræsenterer selvfølgelig fire forskellige arketyper, hvilket allerede her bevæger sig tæt på klichéens kant. Der er den ældste søn (Alan Ruck) fra et tidligere ægteskab, der er blevet hippie, og som højlydt melder sig ud af magtkampen, mens han alligevel reelt bevæger sig ind og ud af intrigerne.

Der er den oplagte tronarving Kendall spillet af Jeremy Strong, der officielt er kørt i stilling som øverste chef med bestyrelsens billigelse, men som i sidste øjeblik bliver svigtet af faren. Det antydes, at han haft et narko-problem, og han er trods sin ublu trang til magt og anerkendelse i hvert fald her i begyndelsen den mest sympatiske karakter.

Derudover er der Roman (spillet af Kieran Culkin), der leger familiens klovn, men som samtidigt snupper enhver luns magt, der bliver kastet til ham, og søsteren (Sarah Snook), der formentlig er farens yndling, og som også blot venter på den rette mulighed.

Spændingen ligger i intrigerne og replikkerne i dette udvidede kammerspil. (Hele anden episode udspiller sig i en ventesal på et hospital.) Men desværre lider serien og dets personer af, at man simpelthen har for lidt sympati med dem.

Kampen om, hvem, der skal arve kongeriget, er underlig fjern, og man følger den som en fodboldkamp, hvor man ikke rigtig holder med nogen af dem og ikke rigtig ved, hvorfor sejren er så vigtig. Er det blot personlige ambitioner, eller er der mere på spil? Det får man ikke opklaret, eller blot en fornemmelse af, i de første episoder.

Den er mest interessant i de situationer, hvor den forkælede og ødelagte familie interagerer med den virkelige verden, da de fx tilbyder en ansats søn en million dollars for at slå en homerun.

Og det kan være, at serien vokser og formår at blive endnu en stor, succesrig serie om de rige og succesfulde. Men jeg er endnu i tvivl, om jeg vil investere videre i projektet end de to afsnit, der indtil nu er kørt. Egentlig ærgerligt, for man vil gerne have det til at lykkes. Men afkastet er usikkert.

*** (tre ud af seks stjerner)