Klumme: Nye toner præger årets serier

Hvis du ikke allerede har gjort det, kan du lige så godt vænne dig til navnet Michaela Coel. Den 32-årige britiske skuespiller, manuskriptforfatter, instruktør, producer, sanger, sangskriver, digter og dramatiker har med ’I May Destroy’ (HBO Nordic) skabt et mesterværk.

Efter ’Chewing Gum’ (Netflix) – som hun også selv skrev og spillede hovedrollen i som en religiøs, ung kvinde, der virkelig gerne ville miste sin mødom – leverer Coel med sin nye serie en ubehagelig ligefrem og stenet fortælling om ”drug rape”. Endnu engang indtager hun selv hovedrollen. Denne gang som den spirende forfatter Arabella, der en sen nattetime får dopet sin drink i byen og næste morgen vågner med generende flashbacks.

Det helt særlige ved ’I May Destroy You’ er dens tone. De fleste andre serier havde sat strygere og drama under fortællingen, men Michaela Coel vil det anderledes. Hun lader sin hovedperson være både tilbagelænet, ambitiøs og heftig, men altså i stigende grad også urolig for, hvad det er, der har ramt hende. Udenom Arabella flyder venskaber, dateri og ord rundt, og selvom ’I May Destroy You’ er dybt ubehagelig i visse scener, skifter den hurtigt til slumrende dialog eller benhård girlpower i minuttet efter.

Det er både opfindsomt og elegant fortalt, men det er også mere end det. For ’I May Destroy You’ er det fremmeste eksempel på en tendens, vi har set her i 2020. Selvom man vil fortælle en hård historie, er et dramatisk fokus nemlig ikke længere nødvendigt, nej, tværtimod har flere serier excelleret i, at kunne tumle rundt og stadig tackle alt fra misbrug og vold til hemmeligheder og kultursammenstød – og altså nu også voldtægt.

Tag blot disse tre seriesager, hvor større tematikker konstant skubber til det ellers ret tilforladelige univers.

Feel Good

At kalde sin serie for ’Feel Good’ er nærmest flabet, når man ser, hvordan rollerne i den har det. Historien om den kvindelige standupper Mae, der møder Georgina – som helst vil kaldes ”George” – er på overfladen en klassisk dramady. Man skal både grine og røres undervejs, men serien viser sig også at være langt mere end det. Mae har nemlig haft et massivt misbrug, som hun mere eller mindre er flygtet fra, mens George ikke har fortalt venner og familie, at hun er til kvinder.

Det særligt elegante ved ’Feel Good’ er, at den virkelig tør dvæle ved problemerne. For det forelskede par er ikke så gode til at tale om det, der stikker dybt, og den mere og mere aparte kærlighed bliver derfor underligt vag, men også pirrende. ’Feel Good’ er i særklasse, fordi seriens tone konstant trækker én i en ny retning.

Kan streames på Netflix

Puls

Alt ligger og simrer under den blankpolerede facade i ’Puls’. Forstadsfortællingen fra et pænere dansk villakvarter følger en række unge, og tonen er ikke som noget, vi tidligere har set i seriedramatik hertillands. Konstant er der små hentydninger, men den store historie lader vente på sig. Det skyldes, at vi oplever virkeligheden igennem de unge, som egentlig helst vil skateboarde, bade, dase og spille basketball, men som baggrundsstøj knitrer seksuel forvirring, forældreskænderier, sorg, vold og almindelig teenage-rivalisering.

Som ’Puls’ skrider frem, bliver det mere og mere tydeligt, at hemmelighederne har tænkt sig at søge op til overfladen, og det, der ligner en florlet sommersag, bliver bare mørkere og mørkere. En overraskende og tonemæssigt anderledes ungdomsserie.

Kan streames på TV2 Play

Ramy

Ramy Youssef kan ramme et udtryk som få andre. I ’Ramy’ hudfletter den morsomme mand livet som ung muslim i USA, så man både skriger af grin og bliver eftertænksom. Egentlig vil hovedperson Ramy bare gerne finde sig en kæreste, men han vil også værne om traditionerne og være en god søn over for sine forældre. Men hvordan kan man trives i en verden, hvor man ikke vil sættes i bås, selvom man gør noget, flertallet ikke gør?

Det er det ’Ramy’ i sin essens handler om, og mens serien starter som et sjovt blik på splittelsen imellem to kulturer, udvikler den sig stille og roligt til at finde flere og flere melankolske facetter frem. Ramy Youssef indtager selv hovedrollen, og det gør han med en flabet ligefremhed. ’Ramy’ er svær helt at få greb om, og det skal i den grad forstås som en stor ros.

Kan streames på C More

Se, hvad vi ellers skriver om: Serier