Love Shop udgav den 10. september 2001 deres sjette studiealbum, ’Anti’. Det var der bare ikke rigtig nogen, der lagde mærke til. Dagen efter fløj to passagerfly som bekendt ind i World Trade Center i New York og forandrede verden for altid. Et halvt år senere havde pladen kun solgt 7.500 eksemplarer. Dengang, i en tid før MP3’er og Spotify, var det langt fra et imponerende salgstal for en kunstner fra den øverste hylde. Til sammenligning solgte Safri Duo samme år over 90.000 eksemplarer af albummet ’Episode II’.
Det er anekdoten om Love Shop, som restauratør Henrik Yde bruger, når han fortæller om det, der tilbage i marts 2020 overgik restaurant Sea by Kiin Kiin. Restauranten i Nyhavn havde fået besøg af Berlingske, og det besøg resulterede i en anmeldelse, som talte varmt om det thailandskinspirerede smørrebrød, som Yde og køkkenet havde brugt det seneste år på at udvikle.
De pæne ord i avisen nåede de dog ikke at mærke noget til i restauranten. Anmeldelsen blev bragt, dagen efter Mette Frederiksen på et pressemøde havde varslet nedlukningen af Danmark. Seks dage senere blev Sea by Kiin Kiin sammen med spisesteder i resten af landet tvunget til at lukke butikken ned på ubestemt tid.
Sammenligningen med det, der overgik ’Love Shop’, giver også mening i en større sammenhæng. Ligesom terroraktionerne den 11. september på den mest brutale vis ændrede den måde, vi lever på, har corona-epidemien allerede gjort det samme. Over én million mennesker er allerede døde af sygdommen, der formentlig har kostet mindst lige så mange forretninger livet. I dag har vi mundbind på, når vi går på restaurant, og ingen ved med sikkerhed, om det at gå ud at spise nogensinde bliver det samme igen.
I restaurationsbranchens kollektive lidelseshistorie i 2020 er fortællingen om Sea by Kiin Kiins kuldsejlede frokostkoncept blot én ud af mange. Ikke desto mindre er den værd at fortælle. For i al ubemærkethed har restauranten præsteret et decideret nybrud inden for smørrebrødsgenren. Frokostkortets generiske smørrebrød er blevet smidt på porten, og ind er kommet en hel serie smørrebrød med sin helt egen sydøstasiatiske signatur.
Man har ganske enkelt taget en række af de helt store smørrebrødsklassikere, kørt dem igennem Kiin Kiins maskineri og spyttet dem ud igen. Stadig i genkendelig form, men i et nyt, frækt og vovet antræk af søde, stærke og aromatiske smage fra Sydøstasien.
Inden det gik så vidt, startede det hele på uskyldig vis med en klassisk karrysild med en let pikant krydring fra ingefær, fortæller Henrik Yde.
"Karrysild er jo et eksempel på vellykket integration. Ingen tænker over, at karrysilden i virkeligheden ikke er særlig dansk. Det er her, den danske og den asiatiske madkultur mødes, og det er en ting, som også svenskerne og nordmændene kan forstå. Og omvendt kan thaierne sagtens forstå meningen med sild. Da jeg i begyndelsen af 00’erne var ude i Thailand, kom min far ud og besøgte mig til jul. Han havde taget et glas sild med i kufferten. Det viste sig, at thaierne var vilde med sildene. Det er i virkeligheden ikke så underligt, for sildene har jo sødmen og den dér intense umami, som thaierne har fået ind med modermælken."
scroll-down
