Anbefalinger: 12 gode bøger

Det er snart slut med kolde sommerøl og goddag til lange vinteraftener. Hvad ville være mere oplagt end at investere noget af sin tid på en rigtig god bog?
Euroman har lavet en oversigt over 12 forskellige bøger med alt fra følelsesladede dramaer til nervepirrende thrillere.



Carl-Johan Vallgren

’Skyggedrengen’


I Sverige er Carl Johan-Vallgren anerkendt som en forfatter med mod til at søge egne kunstneriske veje. Det gør han denne gang med en djævelsk spændende thriller, der undgår genrens klicheer og har et sprog renset for floskler. I centrum står den sprogkyndige IT-ekspert og tidligere hjemløse narkoman, Danny Katz, der bliver hyret til at finde en forsvunden ven fra en rig familie, hvis fortid gemmer på dystre hemmeligheder og dødelige fjender. ’Skyggedrengen’ er første bind i en planlagt serie på fire, der kan etablere Vallgren som næste store skandinaviske krimisucces.

Carl-Johan Vallgren: ’Skyggedrengen’, Modtryk. Oversat af Anders Johansen






Thomas Espedal

 

’Bergeners’


Ingen skriver som Thomas Espedal, hvis personlige historier om rastløse mænd, kunst, kærlighed og natur gør ham til noget nær uomgængelig læsning for enhver mand med sunde interesser. Anslaget springer altid mellem det essayistiske, det journalistiske og det lyriske. Mindst lige så sprælske er fortællingerne i ’Bergeners’, der alle handler om folk fra forfatterens hjemby.


Thomas Espedal: ’Bergeners’, Batzer & Co. Oversat af Jannie Jensen

.






Philipp Meyer


’Sønner’

 

Philipp Meyer er en af de mest originale yngre stemmer i moderne amerikansk litteratur. Med ’Sønner’ introduceres han på dansk med en ambitiøs og atmosfæremættet saga, der beskriver 150 års amerikansk historie baseret på tre fortællere: 100-årige Eli, der som dreng blev taget til fange af indianere, hans søn Peter, der aldrig har levet op til faderens forventninger, og oldebarnet Jeanne Anne, der kæmper for at bevare fatning og formue i det moderne Texas. ’Sønner’ er et mesterværk om det vilde vestens selvdestruktive sjæl og blodige moralske fibre.

 

Philipp Meyer: ’Sønner’, Gyldendal. Oversat af Jakob Levinsen.






Dy Plambech


’Mikael’
 

 

Journalisten Becky kan ikke finde ordene, da hun sendes til Afghanistan. Til gengæld finder hun kærligheden i oversergenten Mikael. Det er præmissen for Dy Plambechs tredje roman, der ad to spor følger sine hovedpersoner i 2011, hvor forelskelsen spirer, mens granaterne springer, og ørkensandet hvirvler omkring dem. Resultatet er den roman om danskernes krig i Afghanistan, vi har savnet: Et på én gang uafrysteligt og rørende drama om soldater, der kalder på deres børn i søvne, om benamputerede veteraner, der stadig kan mærke græsset under deres fødder, og ikke mindst om rodløse mænd, der finder sig bedst tilpas – men ikke godt tilpas – under slagmarkens skarpe sol, faste rutiner og ubarmhjertige betingelser.



Dy Plambech: ’Mikael’, Gyldendal.

 



Teju Cole


’Åben by’

 

For at finde sig selv begynder Julius at vandre rundt i New York. Forholdet til kæresten er forlist, og den unge medicinstuderende, der er født i Lagos, føler sig rodløs, men er samtidig indstillet på ikke at lade sig tynge af sin outsiderrolle. Møder, bekendtskaber og byens foranderlige stemning bringer undervejs minder frem fra barndommens Afrika og giver samtidig plads til refleksioner over alt fra tidens moral til den vestlige verdens fremtid. Noget traditionelt plot er der for så vidt ikke i Teju Coles debutroman. Julius lader tanker og tilfældigheder guide sig gennem byen, hvor den 38-årige nigerianske forfatter i dag selv bor, og læseren følger med uden på noget tidspunkt at hive efter vejret.

 


Teju Cole: ’Åben by’, oversat af Juliane Wammen, Batzer & Co.






Cornell Woolrich


’Pigen med den gule hat’

 

Blandt dedikerede krimientusiaster er Cornell Woolrich anerkendt som en af de vigtige amerikanske noir-stemmer. Storhedstiden oplevede den kultdyrkede forfatter i årtierne efter anden verdenskrig, hvor han i et mandhaftigt og poetisk anslag skrev stribevis af hurtigt sælgende titler, som bl.a. Alfred Hitchcock slugte, og som stadig er værd at beskæftige sig med. I 1947 blev Woolrich introduceret på dansk med ’Pigen med den gule hat’, som nu er blevet genoptrykt: En hårdkogt fortælling fra New York om den plagede ægtemand, der en nat er sin kone utro med en fremmed dame – som han siden må finde, fordi hans kone myrdes, og han har brug for et alibi.


Første sætning: ”Aftenen var ung endnu, og det var han også.”


Cornell Woolrich:

’Pigen med den gule hat’, oversat af Arne Petersen, Rosenkilde & Bahnhof.

 






Donna Tartt


’Stillidsen’
 

 

Der er næppe en bog, der er ankommet med så mange anmelderroser som denne i forvejen tunge sag fra Donna Tartt. Oven i købet har den for nylig vundet Pulitzer-prisen. Når man læser den, er det hurtigt klart hvorfor. I et terrorangreb mister den 13-årige Theo Decker sin elskede mor. Midt i murbråkkerne giver en døende mand ham et berømt billede, ’Stillidsen’, og det bliver talismanen i bogen og det mystiske omdrejningspunkt i Theos tumultariske opvækst. Billedet følger med ham ud til hans pillemisbrugende far i Las Vegas og bliver senere centrum i omgangen med småsvindlere, misbrugere og russiske gangstere. Med sine over 800 sider er værket bogstavelig talt en tung sag. Der er ikke meget håb, der får lov at skinne ind mellem siderne, men den er fantastisk skrevet og spændende hele vejen igennem.

 

Donna Tart: ’Stillidsen’, Lindhardt og Ringhof.






Julian Barnes


’PULS’
 

 

Både forlag og læsere er ofte lidt lunkne over for novellesamlinger. Det kan være en utilfredsstillende følelse at sidde med en række korte fortællinger, som man egentlig ville ønske havde foldet sig ud i selvstændige bøger. Men der er dog masser af eksempler på at det kan fungere, fx hos Richard Ford og Jennifer Egan, og Julian Barnes kan også føjes til listen. I 2011 modtog han Booker-prisen, der er en af de fineste litteraturpriser, for romanen ’Når noget slutter’, og i hans nye novellesamling beskriver han gennem forskellige parforhold nogle af livets store temaer som sorg, sex og sygdom.

 

Julian Barnes: ’Puls’, Tiderne Skifter.






Tore Renberg


’Vi ses i morgen’
 

 

Man ved, man har fat i noget, når selveste Karl Ove Knausgård har givet ens bog en varm anbefaling og kaldt den ’en majestætisk page turner’. Ligesom Knausgård er Renberg flittig. ’Vi ses i morgen’ er hans 21. udgivelse i hans kun 41-årige liv. Samtidig er den kun første bind ud af fem, der udkommer næste år. I denne første bog udspiller handlingen sig blandt de skæve eksistenser, der midt i Norges kolossale hav af olie og rigdom alligevel er sunket til samfundets bund. I løbet af få dage følger man en række skæbner i deres morads af et liv med vold og misbrug. På trods af den dystre baggrund er den udstyret med en (olie-)sort humor, der gør, at man kan holde ud at læse om verdens rigeste by Stavanger, der visse steder ikke lyder som et meget bedre sted end Brønderslev eller Tønder.

 

Tore Renberg: ’Vi ses i morgen’, Gyldendal.






Karl Taro Greenfeld

Triburbia

Engang var Tribeca-kvarteret i New York hjemsted for unge kunstnere og andre kreative, der kunne finde billige lejligheder i autentisk forfald. Men nu er mange af dem blevet voksne og velhavende, og de vellykkede presser de andre – freaksene og fiaskoerne – ud til andre kvarterer. I en stribe selvstændige, små historier, der alligevel på en måde hænger sammen, fortæller Karl Taro Greenfeld om dette område og dets nogle-og-fyrreårige beboere, der søger utroskab og status, inden det er for sent. Bogen følger også deres forkælede og samtidig forsømte børn, der prøver at navigere i deres interne hierarkier. Masser af økonomisk og kreativt overskud besidder disse mennesker, men den dominerende følelse under læsningen er, at det er en gruppe mennesker på vej mod undergang. Det er dog stadig fortalt med humor og en indlevelse, der gør, at man på trods af deres egen og kvarterets indskrænkethed alligevel føler sympati med de mange (fortabte) personer.


Karl Taro Greenfeld, ’Triburbia’,
Møller.

 





John Williams

Stoner


Denne bog er noget så usædvanligt som en sleeper-succes. Altså et hit, der har været længe undervejs. Den er skrevet i 1965, men inden for de seneste år er den begyndt at storsælge især i Europa, hvor den alene i Holland er trykt i over 100.000 eksemplarer. Måske lige så usædvanligt er handlingens gennemførte almindelighed. Historien har udgangspunkt i en universitetslektor, der hverken er en succes i privat- eller arbejdslivet og igennem hele tilværelsen lever temmelig upåagtet på grænsen til komplet fiasko. Det er måske netop derfor – ud over det elegante sprog – at den appellerer overraskende bredt. Bogens kvaliteter er blevet overleveret fra læser til læser, hvilket understreger det fantastiske faktum, at god kvalitet stadig har en lang levetid.

 

John Williams, ’Stoner’, Lindhardt og Ringhof.







Juha Itkonen

I glimt

 

Det er ikke mange finske forfattere, der klarer turen til de danske boglæsere. Men de, der gør, som Kari Hotakainen og Mikael Niemi, kommer ofte med særegne, skæve fortællinger, der adskiller sig fra anden traditionel nordisk litteratur. Juha Itkonen er et nyt finsk talent, der i hjemlandet omtales som en af de bedste i sin generation. Han debuterede i 2003, og denne ’I glimt’ er hans femte roman, men den første på dansk. Den beskrives som en familiesaga i middelklassehøjde, der begynder i de optimistiske 60'ere og slynger sig op igennem tiden med fortællinger om afgørende valg og situationer, der er med til at skabe skæbner.

 

 

Juha Itkonen, ’I glimt’, Lindhardt & Ringhof.



Se, hvad vi ellers skriver om: Musik og Bøger