Bosnien-Hercegovina er et land, hvis historie med etnisk udrensning og massedrab er mere brutal, end de fleste kan holde til at høre om. Det er et land, der stadig i dag har fysiske skudhuller i hjem og ramponerede bygninger, der står tilbage efter løsrivelsen fra Jugoslavien i starten af 1990'erne.
Landet er på størrelse med Danmark, og selvom rækkerne af bjerge gør køreturene længerevarende end i det danske land, er der stadig kort, hvis du vil fra ét sted til et andet. På vejen møder du et miks af bosnisk, serbisk, kroatisk, muslimsk og kristen arkitektur og sprog, der lever tæt på upåvirket af andre turister.
LÆS OGSÅ: 11 hemmelige tricks der giver dig en billigere rejse
Du kan hvile ved laguner og få en skarp hjemmelavet rakija i det lune aftenvejr. Og ja, så kan du spise aftensmad for en 50'er og få en øl for en 5'er i et land, hvor befolkningen med højtrejst pande men små midler endnu er ved at finde fodfæstet. Her er nogle af landets mange seværdigheder.
1. Stari Most, Den Gamle Bro, i Mostar
Broen er formet i en rund bue lavet af slebne, lyse kalksten, der har et eventyrligt skær blandt de rå klipper, vildtvoksende træer og spidserne af moskeer og kirketårne omkring sig. Den hedder 'Stari Most' (Den Gamle Bro, red.) og har siden 1566 forbundet de to bredder og dermed de to dele af byen Mostar.
På broen har man udsigt til floden Neretva, mænd der fisker, folk der bader, og et af de mest betydningsfulde områder i Balkan i både ældre og nyere tid.
Da tyrkerne byggede broen i 1566, var den et af de eneste steder, rejsende kunne krydse floden. Det var her højtstående holdt på magten og opportunister kæmpede for at vælte eller få den.
Med tiden er den snarere blevet en arkitektonisk perle end en magtfuld placering. Sammen med flere andre broer langs floden forbinder den stadig de to bredder, men det var mest af alt et kæmpe kulturtab, da den blev skudt synder og sammen under Bosnien-Hercegovinas løsrivelse fra Jugoslavien i 1993.
11 år senere blev den restaureret med sten fra floden - magen til de oprindelige, så det gamle håndværk kom til live fra ende til anden og endnu engang blev udråbt af UNESCO som en verdensarv.
Desuden er bliver der jævnligt holdt konkurrencer, hvor deltagere tager det tyve meter lange spring, der er fra boens midte og ned til floden.
2. Cevapcici, kaymak og ajvar
Du skal helst stille dig i kø ved restauranter med en grill eller gå efter en mindre biks, hvor der dufter af sommerstegte kul og kød. For det er her, de laver mad, de lokaler selv spiser. For eksempel en ret som Cevapcici; ruller af hakket okse- og lammekød krydret med løg, hvidløg, persille og et miks af krydderier som spidskommen, chili, mynte, fennikel eller lignende – alt afhængigt af kokken bag.
Hvis du har hørt om Cevapcici i andre Balkanlande eller Tyrkiet, tager du ikke fejl. Det grillede kød er fulgt med, som kulturerne er blevet blandet, men der findes stadig en bosnisk version, og den får du enten serveret i et fladbrød eller på et stort fad, der typisk er til deling for et helt middagsbord.
Til din Cevapcici får du grillede grøntsager, løg, en cremet yoghurt kaldet kaymak og dippen ajvar af æbleeddike, hvidløg, olivenolie, bagte peberfrugter og auberginer. Hvis de to dips ikke følger med i første omgang, så snyder du dig selv, hvis du ikke spørger efter det.
LÆS OGSÅ: 8 ting du skal opleve i Budapest
3. Vandfaldene i Kravica
"Gorgeous and relaxing" er ordene National Geographic bruger til at beskrive vandfaldene, der ligger blandt kyskhedstræer og figner. Hele området er naturskabt men i dag beskyttet af staten, som har gjort hele området til et fredet naturreservat.
Vandet er køligt og klart, og man må både bevæge sig under de mange vandfald, der udspringer fra floden Trebižat, svømme i floden eller hvile på klipperne.
4. Hjemmebrændt rakija
Rakija er den lokale alkohol, som de fleste hustande gerne udmærker sig i at have en hjemmelavet udgave af. Den kan købes mange steder, faktisk rundt i de fleste Balkanlande og som udgangspunkt runder den en alkoholprocent på omkring 40 procent. Men en balkanfar mikser den gerne stærkere.
Den bliver serveret i små glas som en brandy og er på samme måde fremstillet ved et opkog af andre vine og kirsebær eller blommer. Man kan mene, at den lettere søde, fyldige drik egner sig til aftentimerne, men hos de lokale går morgenmad og rakija ofte hånd i hånd ligesom tilbuddene om et glas til gæster kan falde i alle døgnets timer.
5. De blå og røde naturskabte søer Crveno Jezero i Imotski
Selvom dette er en lille guide til Bosnien-Hercegovina, vil det være en skam at undlade et tip til en tur over på den kroatiske side af grænsen. Den lille by Imotski er nemlig potentiel kø ved grænsebommen værd, for her kommer du til to mange meterdybe huller ned i jorden, som siges at være skabt af et kæmpe kollaps i jorden. Et såkaldt 'sinkhole'.
Det ene hul kaldes rødt efter de omkring 530 meter høje røde vægge, der omgiver dem. Med sine 220 meter i dybden suger det blå hul sig ikke lige så langt ned i jorden, men søen i bunden er til gengæld belyst af sol, der gør vandet helt blåt.
Hvor det røde hul mest af alt er et kig højt oppefra og direkte ned i dybet, så er det blå hul en oase, man kan bevæge sig ned i langs gangstier. For enden af stierne er søen, hvor både lokale og forbipasserende bader. I tørre perioder har der sågar været afholdt fodboldturneringer på bunden.
LÆS OGSÅ: Fotoserie: New Yorks mange ansigter
6. Broen, hvor første verdenskrig brød ud, da den Franz Ferdinand blev skudt i Sarajevo
Kort efter The Latin Bridge blev bygget i 1541 blev den revet ned, da det var dumt, den var lavet i træ. Så man lavede det om til sten. 200 år senere var den skyllet helt væk, men som den ældste bro i hele Sarajevo, måtte den bygges op igen. I sig selv er den en central del af hovedstaden og altså den første forbindelse over vandet, men den har også en historie, der spreder sig udover de Bosniske landegrænser.
Den 28. juni havde den ungarsk-østrigske ærkehertug netop overlevet et mordattentat, da han i en åben bil kørte over broen. Her stod den 19-årige revolutionære Gavrilo Princip tilfældigt. Det var ham og hans organisation "Den Sorte Hånd", der havde fejlet i forsøget på at dræbe hertugen. Men nu slog han til og skød og dræbte både Franz og hans kone Sophie.
I sig selv var det et blodigt attentat den 19-årige revolutionære Gavrilo Princip begik, men efterfølgende tog det nye højder, da mordet blev startskud til Den Første Verdenskrig. Indtil 1993 gik broen under navnet Principov Most (Princips Bro, red.)
7. Baren Zlatna Ribica i Sarajevo
Når du har været rundt og i gang, kan du passende ende i hovedstaden Sarajevo, hvor du kan lægge et besøg forbi Zlatna Ribica, (der er cafe om dagen, bar om aftenen) til en morgenkaffe, Rakija eller betalbare bajere. Stedet har stakke af bøger, glas, plakater på væggene og flere forskellige end ens møbler. En gæst beskriver det som "at det minder på den mest kærlige omfavnende måde om bedsteforældres loft af gamle sager - men så bare på crack."
Ligesom mange andre stedet i Bosnien-Hercegovina, skal du dog være opmærksom på, at de får sig en drink ude, men spiser som regel hjemme, og derfor er der mange cafeer, hvor der ikke er noget køkken, og det altså kun er tørsten, man kan få slukket.
LÆS OGSÅ: 11 rejser enhver rigtig mand bør tage på
LÆS OGSÅ: De bedste vinproducenter i Grækenland
LÆS OGSÅ: 9 måder turisterne bliver snydt i København
Bosnien-Hercegovina er et land, hvis historie med etnisk udrensning, koncentrationslejre og massedrab er mere brutal, end de fleste kan holde til at høre om. Det er et land, der stadig i dag har fysiske skudhuller i hjem og ramponerede bygninger, der står tilbage efter løsrivelsen fra Jugoslavien i starten af 1990’erne.
Landet er på størrelse med Danmark, og selvom rækkerne af bjerge gør køreturene længerevarende end i det danske land, er der stadig kort, hvis du vil fra ét sted til et andet. På vejen møder du et miks af bosnisk, serbisk, kroatisk, muslimsk og kristen arkitektur og sprog, der lever tæt på upåvirket af andre turister.
Du kan hvile ved laguner og få en skarp lokal hjemmelavet rakija i det lune aftenvejr. Og ja, så kan du spise aftensmad for en 50’er og få en øl for en 5’er i et land, hvor befolkningen med højtrejst pande men små midler endnu er ved at finde fodfæstet. Det er et besøg værd.
Her er otte ting, du burde rejse til Bosnien-Hercegovina for.
1. Stari Most, Den Gamle Bro, i Mostar
Broen er formet i en rund bue lavet af slebne, lyse kalksten, der har et eventyrligt skær blandt de rå klipper, vildtvoksende træer og spidserne af moskeer og kirketårne omkring sig. Den hedder ’Stari Most’ (Den Gamle Bro, red.) og har siden 1566 forbundet de to bredder og dermed de to dele af byen Mostar.
På broen har man udsigt til floden Neretva, mænd der fisker, folk der bader, og et af de mest betydningsfulde områder i Balkan i både ældre og nyere tid.
Da tyrkerne byggede broen i 1566, var den et af de eneste steder, rejsende kunne krydse floden. Det var her højtstående holdt på magten og opportunister kæmpede for at vælte eller få den.
Med tiden er den snarere blevet en arkitektonisk perle end en magtfuld placering. Sammen med flere andre broer langs floden forbinder den stadig de to bredder, men det var mest af alt et kæmpe kulturtab, da den blev skudt synder og sammen under Bosnien-Hercegovinas løsrivelse fra Jugoslavien i 1993.
11 år senere blev den restaureret med sten fra floden - magen til de oprindelige, så det gamle håndværk kom til live fra ende til anden og endnu engang blev udråbt af UNESCO som en verdensarv.
2. Cevapcici, Kaymak og Ajvar
Du skal helst stille dig i kø ved restauranter med en grill eller gå efter en mindre biks, hvor der dufter af sommerstegte kul og kød. For det er her, de laver mad, de lokaler selv spiser. For eksempel en ret som Cevapcici; ruller af hakket okse- og lammekød krydret med løg, hvidløg, persille og et miks af krydderier som spidskommen, chili, mynte, fennikel eller lignende – alt afhængigt af kokken bag.
Hvis du har hørt om Cevapcici i andre Balkanlande eller Tyrkiet, tager du ikke fejl. Det grillede kød er fulgt med, som kulturerne er blevet blandet, men der findes stadig en bosnisk version, og den får du enten serveret i et fladbrød eller på et stort fad, der typisk er til deling for et helt middagsbord.
Til din Cevapcici får du grillede grøntsager, løg, en cremet yoghurt kaldet Kaymak og dippen Ajvar af æbleeddike, hvidløg, olivenolie, bagte peberfrugter og auberginer. Hvis de to dips ikke følger med i første omgang, så snyder du dig selv, hvis du ikke spørger efter det.
3. Vandfaldene i Kravica
”Gorgeous and relaxing” er ordene National Geographic bruger til at beskrive vandfaldene, der ligger blandt kyskhedstræer og figner. Hele området er naturskabt men i dag beskyttet af staten, som har gjort hele området til et fredet naturreservat.
Vandet er køligt og klart, og man må både bevæge sig under de mange vandfald, der udspringer fra floden Trebižat, svømme i floden eller hvile på klipperne.
4. Hjemmebrændt rakija
Rakija er den lokale alkohol, som de fleste hustande gerne udmærker sig i at have en hjemmelavet udgave af. Den kan købes mange steder, faktisk rundt i de fleste Balkanlande og som udgangspunkt runder den en alkoholprocent på omkring 40 procent. Men en balkanfar mikser den gerne stærkere.
Den bliver serveret i små glas som en brandy og er på samme måde fremstillet ved et opkog af andre vine og kirsebær eller blommer. Man kan mene, at den lettere søde, fyldige drik egner sig til aftentimerne, men hos de lokale går morgenmad og rakija ofte hånd i hånd ligesom tilbuddene om et glas til gæster kan falde i alle døgnets timer.
5. De blå og røde naturskabte søer Crveno Jezero i Imotski
Selvom dette er en lille guide til Bosnien-Hercegovina, vil det være en skam at undlade et tip til en tur over på den kroatiske side af grænsen. Den lille by Imotski er nemlig potentiel kø ved grænsebommen værd, for her kommer du til to mange meterdybe huller ned i jorden, som siges at være skabt af et kæmpe kollaps i jorden. Et såkaldt ’sinkhole’.
Det ene hul kaldes rødt efter de omkring 530 meter høje røde vægge, der omgiver dem. Med sine 220 meter i dybden suger det blå hul sig ikke lige så langt ned i jorden, men søen i bunden er til gengæld belyst af sol, der gør vandet helt blåt.
Hvor det røde hul mest af alt er et kig højt oppefra og direkte ned i dybet, så er det blå hul en oase, man kan bevæge sig ned i langs gangstier. For enden af stierne er søen, hvor både lokale og forbipasserende bader. I tørre perioder har der sågar været afholdt fodboldturneringer på bunden.
6. Broen, hvor første verdenskrig brød ud, da den Franz Ferdinand blev skudt i Sarajevo
Kort efter The Latin Bridge blev bygget i 1541 blev den revet ned, da det var dumt, den var lavet i træ. Så man lavede det om til sten. 200 år senere var den skyllet helt væk, men som den ældste bro i hele Sarajevo, måtte den bygges op igen. I sig selv er den en central del af hovedstaden og altså den første forbindelse over vandet, men den har også en historie, der spreder sig udover de Bosniske landegrænser.
Den 28. juni havde den ungarsk-østrigske ærkehertug netop overlevet et mordattentat, da han i en åben bil kørte over broen. Her stod den 19-årige revolutionære Gavrilo Princip tilfældigt. Det var ham og hans organisation ”Den Sorte Hånd”, der havde fejlet i forsøget på at dræbe hertugen. Men nu slog han til og skød og dræbte både Franz og hans kone Sophie.
I sig selv var det et blodigt attentat den 19-årige revolutionære Gavrilo Princip begik, men efterfølgende tog det nye højder, da mordet blev startskud til Den Første Verdenskrig. Indtil 1993 gik broen under navnet Principov Most (Princips Bro, red.)
7. Baren Zlatna Ribica i Sarajevo
Når du har været rundt og i gang, kan du passende ende i hovedstaden Sarajevo, hvor du kan lægge et besøg forbi Zlatna Ribica, (der er cafe om dagen, bar om aftenen) til en morgenkaffe, Rakija eller betalbare bajere. Stedet har stakke af bøger, glas, plakater på væggene og flere forskellige end ens møbler. Det minder på den mest kærlige omfavnende måde om bedsteforældres loft af gamle sager på crack.
